– DCE tager brødet ud af munden på politikerne, lyder det i en kommentar fra Henning Kørvel, som påpeger, at DCE’s rådgivning skal være faglig og renset for politiske undertoner

Kommentar af Henning Kørvel: Foto: Henning Kørvel

I sin anbefaling af genindførelse af jagttid for stor regnspove politiserer DCE ved at anbefale, at jagt skal bygge på ”en international adaptiv jagtforvaltningsplan”, og en eventuel jagt udøves fra primo oktober inde i landet, så fuglene ikke forstyrres i fouragerings- og rasteområderne i kystregionen. DCE tager derved brødet ud af munden på politikerne.

Jeg er principielt tilhænger af, at vildtarter, som tåler bæredygtig jagt, bør have en jagttid, når jagten på arten giver mening, men jeg bliver derimod yderst skeptisk efter læsning af DCE’s rapport til Miljøministeriet vedrørende eventuel genindførelse af jagt på stor regnspove, som har været fredet siden 1994, hvor jeg skød min sidste storspove (indtil videre).

Jeg kommer op i alarmfeltet, fordi formuleringen, at ”jagt på stor regnspove i Danmark forudsætter en international adaptiv jagtforvaltningsplan, fordi jagten skal tilpasses efter bestandsudviklingen og jagtens indflydelse”, skurrer i mine ører.

Adaptiv forvaltning får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig, fordi vi har med et begreb at gøre, som der ikke er tradition for i Danmark.

Adaptiv forvaltning betyder, at vi skal kende bestandsstørrelsen nøje, og udarbejde en plan for, hvor stor bestanden af stor regnspove skal være, før vi begynder at jage, og afskydningen skal afpasses i forhold til bestandsstørrelsen.

Kæden hopper af, fordi Miljøministeriet formentlig har anmodet DCE om at vurdere, om stor regnspove tåler en jagttid, hvilket stort set kan besvares bekræftende eller benægtende.

Fordi Miljøministeriet derimod antagelig ikke har anmodet DCE om at fastsætte både jagttider og bestemme, hvor jagten på stor regnspove eventuelt skal drives, og da man derved således udfører politikernes job, ligger rapportens anbefalinger langt ud over, hvad det må antages, at miljøministeriet havde forventet.

Min Labrador Retriver, Chasse, med nedlagt lille regnspove.

Man kan for min skyld lide de politikere, som vi selv har valgt eller lade være, hvis man ikke kan lide dem, men hvis jeg skal være lidt grov, så er det ikke DCE’s bord at lave jagtpolitik. DCE er en forskningsinstitution, og hvis det giver mening, skal det fortsat være sådan.

Politikerne – gode, mellemgode og dårlige – laver politik. Hvad skal vi ellers bruge dem til? Skal de bare være statister til forskningsinstitutioners og styrelsers gøren og laden og parere ordre, når DCE nu anbefaler en mulig ny jagt på stor regnspove, sovset ind i adaptiv forvaltning, og man også vil bestemme, hvor jagten skal udøves?

Skal vi jage spover på klapjagt?

DCE mener, at en ny jagt på stor regnspove skal starte primo oktober, for så er der sikkerhed for, at de gamle regnspover er trukket bort fra Danmark, og lille regnspove der ikke tåler jagt, også har forladt landet.

Det lyder fornuftigt nok. Mens franskmændene indtil 2018 drev jagt på stor regnspove, var den netop henlagt i kystregionen, der er regnspovers naturlige miljø. Hvor skulle jagten ellers have været drevet?

Hvis stor regnspove skal have en jagttid i Danmark, så mener DCE, ”at det bør overvejes, at jagten skal ske inde i landet for at reducere forstyrrelsen i fouragerings- og rasteområderne”.

Nu hopper kæden totalt af, for det betyder, at storspoven efter DCE’s opfattelse kun skal jages alle andre steder end der, hvor de naturligt forekommer, hvilket vil sige i kystregionen, hvor man ikke vil kunne jage hverken spover eller andre vildtarter uden at forstyrre dem i fouragerings- og rasteområderne, men fordi fuglene lever med dette ved et bæredygtigt jagttryk, så virker bekymringen for stor regnspoves fortsatte trivsel vildt overdrevet.

Lokkespoverne er sat ud, og jægeren er klar til jagt på trækkende spover, som jægeren vil forsøge at kalde til sig ved efterligning af deres fløjten.

I øvrigt er de fleste regnspover trukket til Vadehavsregionen ultimo oktober, og mit gæt er, at jagtudbyttet som dengang regnspoven havde jagttid, navnlig blev leveret i Vestjylland, fortsat vil ligge højest der.

Hvad er problemet i, at store regnspover, hvis de tåler en jagttid, jages på de steder, fx Karrebæk Fjord, som jeg bor nær ved, hvor de forekommer i mindre antal?

Her ser vi storspover hele vinteren igennem og har gjort det i de senere år, vel sagtens på grund af klimaforandringer.

En flok på 30-40 store regnspover har holdt til her i de senere vintre, og når der ved fornyet jagt er blevet skudt til dem nogle gange, men de ikke kan lide mosten, så tror jeg, at de trækker til reservatet i Dybsø Fjord for at vende tilbage til fjorden efter nogle dage.

Jeg kan slet ikke se problemet overhovedet, og jeg har DCE mistænkt for, at de sovser en eventuel ny jagt på stor regnspove ind i adaptiv forvaltning, fordi de øjner mange kroner af jagttegnmidlerne og nye pseudostillinger.

Hold jer til det, der efterspørges

Hvis Miljøministeriet leger med på DCE’s tankegang, hvilket man ikke kan vide noget om, så længe vi har en Socialdemokratisk mindretalsregering, så vil den kræve et hav af rapporter, mandskab og kørepenge. Det eneste, der kommer ud af det, er ”plidder-pladder rapporter”, der stort set er ubrugelige for alle andre end teoretikere.

Vildtforvaltningsrådet – miljøministerens rådgivende udvalg – skal også have sagen på bordet. Og her tror jeg, at DOF som man kan være sikker på, er på fuglenes side (og sikkert også DN), vil vende tommelen nedad til ny jagttid på stor regnspove.

Jeg føler mig overbevist om, at DOF vil svare, at fordi jægerne i forvejen har rigeligt med jagtbare, arter, der kan jages, så ser man ingen grund til, at stor regnspove på ny skal have en jagttid.

Og jeg tror også, at DOF vil være enig i, at det bliver overbureaukratisk at skulle følge bestandsudviklingen konstant, for at der kan skrues på jagttiden, hvis jagten viser sig uhensigtsmæssigt.


To store regnspover og en vibe nedlagt ved pramjagt ved Aflandshage, Sydvestamager 1969.

Hvis jeg havde miljøministerens sko på, så ville jeg sige til DCE, at når ministeriet beder forskningsinstitutionen om at vurdere, om denne og hin art tåler en jagttid, at så er det, hvad man ønsker svar på, og at DCE ikke skal politisere, for det vi bureaukratiske styrelser og politikere til.

Jeg havde stor respekt for anvisninger og rådgivning til jægerne fra Vildtbiologisk Station og senere DMU, men hvis vi jægere skal have tillid til anbefalinger fra DCE, så kræver det, at man sadler om og giver den neutrale rådgivning, som der er bedt om, og afstår fra at lege politikere, for det har vi politikere, som vi kan lide eller ikke lide, til. 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »