Henning Kørvel har undersøgt både nutid og fortid under sin afklaring af det ejendommelige fænomen kaldet kaffebukke  

Af Henning Kørvel

Kaffebukkene

En opsats fra en råbuk i Pederstrupsamlingen fra Grevskabet Christianssæde betegnes Kaffebukken, fordi en skovfogedkone indtil 1820 brugte dens kastestænger til at male kaffebønner med.

Kaffebukken og opsatsen fra lille kaffebuk findes i dag på Brahetrolleborg Gods på Fyn, og dens efterkommere spøger endnu på Lolland.

Af Henning Kørvel

Kaffebukken betegnes den slet og ret, men hvad er den for en størrelse, fordi kaffe og en råbukopsats normalt ikke har nogen fællesnævner?

Når det alligevel har været tilfældet på Lolland for omkring 200 år siden, så er det fordi to usædvanlige kastestænger fra en og samme råbuk, monteret på et råbukhoved, der oprindelig indgik i Pederstrupsamlingen af opsatser fra råbukke, nedlagt på besiddelser under Grevskabet Christianssæde, forinden havde været brugt til at male kaffebønner med.

Deres skovlagtige, nærmest bægerformede topsprosser gjorde dem ifølge overleveringen egnede til formålet, og især bærer topsprossen på en af de to kastestænger præg af at have været brugt til en aktivitet, som altså har været at male kaffebønner.

Skytte Søren Nielsen på Brahetrolleborg Gods blev anmodet om at komme op til hovedbygningen, da rejsekufferter med Pederstrupsamlingen blev genfundet på slottets loft i 1986, da der skulle lægges nyt tag på. Kaffebukken ses til venstre og Lille Kaffebuk til højre, og de ser nye ud, fordi de begge blev monteret om med nye hovedskind i 2015. Foto: Henning Kørvel

Kilden til informationen er Dansk Jagtleksikon bind II (Standard Forlaget, 1944). Værkets hovedredaktør, Gregers Greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille (1905-1985) beretter her, at en skovfogedkone i Nørrerod under Grevskabet Christianssæde på Lolland indtil 1820 angiveligt havde brugt de to kastestænger fra en råbuk til at male kaffebønner med, indtil hun det samme år forærede dem til grevskabets ejer, statsmanden Christian Ditlev Frederik Lensgreve Reventlow (1748-1827). Han eller hans efterkommer fik dem monteret på et råbukhoved, som herefter indgik i Pederstrupsamlingen af bukkeopsatser, etableret af grevskabets lensgrever, der i det vidtstrakte lollandske revir havde eminente muligheder for at udøve bukkejagt uden konkurrence fra naboer på tilstødende arealer.

Et ukendt antal opsatser i Pederstrupsamlingen er dog fra bukke, nedlagt af grevskabets skov- og jagtpersonale.

Grev Ahlefeldt, der selv var passioneret jæger med haglbøsse, riffel og langbue og en af sin tids store personligheder i jagtsfæren, idet han både bestred posten som formand for Jagtrådet og i en periode desuden var overjagtkonsulent, formidler videre, at to efterkommere af Kaffebukken blev nedlagt på Pederstrup i henholdsvis 1875 og 1887.

Sidstnævnte buk beregnes Lille Kaffebuk, og den blev i marts 1887 nedlagt i Bøgeskoven af skovrider Wegge, mens den beslægtede buk var blevet nedlagt af skytte Levtien i 1875.

Lille Kaffebuks stænger måler 30 centimeter, hvilket er over gennemsnitshøjden for danske råbukopsatser. Fotos af Kaffebukken, Lille Kaffebuk og den analoge opsats fra 1875, som Grev Ahlefeldt selv er mester for, ledsager teksten i opslagsværket.

Close-up af Kaffebukken, der giver et godt indtryk af de brede, nærmest skovlformede top- og bagsprosser, som gør opsatsen usædvanlig. Foto: Henning Kørvel

Skovlformede sprosser

Typisk for nogle bukke fra Kaffebukkens familie var (er) arvelige anlæg for vældige øjesprosser og mangedelte, nærmest skovl- eller bægeragtige top- og bagsprosser, der placerede og stadig placerer opsatserne i absolut særklasse.

Grev Ahlefeldt runder beretningen om Kaffebukken af med at fastslå, at råvildtstammen på Pederstrup, hvor bukke nu og da satte opsatser op med skovl- eller bægerformede sprosser næsten var bortskudt efter frasalg og udstykning af Grevskabet Christianssæde, der gik i opløsning efter lensafløsningen i 1924, men for en stor dels vedkommende var i Reventlowslægtens eje indtil 1934-1935. Bukke med stærkt fligede stænger og bægerformede sprosser var nemlig blevet bortskudt, fordi de blev betragtet som abnorme.

Hvis han dermed også mente, at Kaffebukke således var udslettet på Pederstrup, så gjorde han angiveligt regning uden vært, for efterkommere af den dukker nemlig stadigvæk op nu og da på det tidligere grevskabs besiddelser, fordi generne føres videre.

Længe før Grev Ahlefeldt satte fokus på Kaffebukken i Dansk Jagtleksikon i 1944, havde ejeren af Grevskabet Christianssæde fra 1875-1929, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Lensgreve Reventlow (1864-1929) – grevskabets sidste lensgreve og sønnesøn af statsmanden, Christian Ditlev Frederik Reventlow- selv stillet både den, Lille Kaffebuk og andre unikke bukkeopsatser i Pederstrupsamlingen til skue i martsudgaven i 1890 af ”Dansk jagttidende”, tidsskrift for Dansk Jagtforening, som var blevet stiftet i Fredericia 8. juni 1884 af et hundrede jagtudøvere, blandt hvilke var flere godsejere.

Eksemplet er en strømpil på, at lensgrever på Christianssæde var særdeles bevidste om, at opsatsernes særlige karaktertræk gjorde dem unikke, og det således var interessant for jagtforeningens medlemmer fra højere samfundslag at kunne skue dem i Dansk Jagttidende..

Med Kaffebukken og Lille Kaffebuk på fløjen præsenteres på en helside i tidsskriftet i alt ni bukkeopsatser, hvoraf flere af de øvrige er abnorme, og for et par stykkers vedkommende består abnormiteten i, at opsatsen har udviklet en ekstra stang. Titlen under tegningen lyder blot: Stærke bukkeopsatser fra Christianssæde, hvilket også holder set med nutidsøjne.

Tegningen er underligt nok ikke signeret. Opsatserne er blot nummereret fra et til ni, uden der  suppleres med en tekstforklaring til den enkelte opsats.

Der er dog næppe nogen tvivl om, at tegningen er udført af grevskabets sidste lensgreve, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Lensgreve Reventlow, der var en talentfuld tegner.

Statsmanden C.D.F. Lensgreve Reventlow fik i 1820 foræret kastestængerne fra Kaffebukken af en skovfogedkone i Nørrerod, og enten har han selv eller hans efterkommer fået dem monteret på et råbukhoved, der herefter indgik i Pederstrupsamlingen.

Udstillede gerne jagttrofæer

Ved selvstudium og privatundervisning hos nogle af samtidens store kunstnere havde han tilegnet sig og udviklet sit talent for at tegne blandt andet heste, forskellige dyrearter og åbenbart også jagttrofæer.

Hans cv nævner ganske vist ikke leverancer af tegninger til hverken Dansk Jagttidende eller andre jagtrelaterede værker med så meget som et eneste ord. Alligevel er der næppe tvivl om, at han har udført den omtalte tegning i Dansk Jagttidende.

I andre udgaver af tidsskriftet findes signerede tegninger fra hans hånd. Han brugte signaturen, Reventlow, og det må anses for helt usandsynligt, at en ekstern kunstner skulle have fået til opgave at tegne de ni bukkeopsatser.

I 1858-1860 blev den enkle hovedbygning på Pederstrup, som C.D.F. lensgreve Reventlow fik opført i 1813-1822, ombygget og fik tilføjet to sidefløje og tårne.

 

Når Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Lensgreve Reventlow opholdt sig på Pederstrup om sommeren, nød han jo dagligt synet af samlingen og besad evnen til at tegne dem. Nærliggende er det derfor, at han som talentfuld tegner selv tegnede opsatserne, således at de kunne præsenteres for læserne af Dansk Jagttidende, som der ikke er den mindste tvivl om, har syntes, at de i kraft af både deres særegne udseende og for flere af opsatsernes vedkommende også styrke blev betragtet som attraktive jagttrofæer.

I samtiden udøvede godsejere typisk gerne megen jagt i deres egne og venners jagtrevirer i en skala, der er totalt ukendt for danske godsejere i dag, og andre godsejere end lensgrever på Christianssæde og Pederstrup udstillede også gerne bukkeopsatser ud over det sædvanlige i Dansk Jagttidende.

I februarudgaven i 1888 præsenteres på en helside således en opsats fra en buk, nedlagt på Broksø Gods ved Herlufmagle på Sydsjælland 11. juni 1886 af skovfoged Knud Johansen, men tilhørende godsejer F. Post. Begge stænger er krøllede og faldet sammen, og det ser angiveligt ud til, at årsagen til det bizarre udseende er mangelfuld eller for langsom forkalkning under opsatsens vækst.

Parykopsats fra Bøgeskoven

I martsudgaven i ligeledes 1888 går redaktionen af Dansk Jagttidende grassat og præsenterer over et opslag – to sider – en opsats fra en buk, der 4. august 1887 var blevet nedlagt af Greve L. Brockenhuus-Schack i Gammelby Skov, Gram, der som konsekvens af, at Danmark blev slået af prøjserne i 2. Slesviske Krig i 1864 på den tid var tysk territorium, indtil Gram atter blev dansk ved genforeningen i 1920.

Den pågældende bukkeopsats karakteriseres ved to ekstra forsprosser og en ekstra bagsprosser, og overskriften, meget sjælden bukkeopsats, holder til punkt og prikke. Hvis ordet, stærk, havde været tilføjet, så ville det også have været en præcis karakteristik.

I apriludgaven i 1888 præsenteres to bukkeopsatser fra Grevskabet Christianssæde. Her er henholdsvis tale om en behåret parykopsats fra en buk, som 21. marts 1887 var blevet nedlagt i Bøgeskoven af skovrider Wegge, Søgaard. På siden over for præsenteres et udstoppet bukkehoved med en opsats, hvis højre stang er brækket under opvæksten, måske ved at bukken er løbet ind i et træ, og den således rager vandret ud fra basis. Teksten under tegninger angiver, at bukken blev nedlagt 23. december 1887 i Bøgeskoven af ligeledes skovrider Wegge.

I samme udgave af tidsskriftet præsenteres på de to følgende sider yderligere to bukkeopsatser, hvoraf den første opsats er fra en buk, som i sommeren 1887 var blevet nedlagt i Kaiberg Skov under Holckenhavn Gods ved Nyborg af Greve Holck-Winterfeldt.

Bukkeopsatsen på siden over for er dog alt andet lige både stærkere og mere spektakulær. Her er tale om en usædvanlig stærk abnorm opsats fra en buk, nedlagt på Engestofte Gods 13. maj 1876 af hofjægermester Henning Wichfeld (1849-1907).

Teksten informerer om, at opsatsen blev tildelt bronzemedalje ved Dansk Jagtforenings jagt- og hundeudstilling i København i 1886, uden dog at være opmålt efter den metode, som bukkeopsatser opmåles efter i dag. Manualen for opmåling af bukkeopsatser, der med mindre justeringer bruges i dag, blev nemlig først udarbejdet af CIC – det internationale jagtråd – ved den spektakulære internationale jagtudstilling i Berlin i 1937, mens tyskerne mere eller mindre åbenlyst forberedte sig til Anden Verdenskrig.

 

Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Lensgreve Reventlow – Grevskabet Christianssædes sidste lensgreve – var en talentfuld tegner, der leverede en tegning af et udsnit af bukkeopsatser i Pederstrupsamlingen til Dansk Jagttidende.

 

Genfundet i 1986

Pederstrupsamlingen har fået sit navn efter, at den var ophængt på Pederstrup. Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Lensgreve Reventlow tilbragte gerne en del af sommeren her og på Christianssæde og kunne kombinere opholdet med bukkejagt. Vinteren tilbragtes gerne i København, men hovedadressen var Brahetrolleborg Gods, Korinth nær Faaborg.

Hvornår Pederstrupsamlingen blev flyttet fra Pederstrup til Brahetrolleborg, hvor den findes i dag, er ukendt. Det er dog overvejende sandsynligt, at den er kommet til Brahetrolleborg efter lensgreve Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlows død i 1929.

I eftertiden blev opsatserne ifølge mundtligt udsagn af skytte Søren Nielsen genfundet på Brahetrolleborg i 1986, da der blev lagt nyt tag på godsets hovedbygning. Opsatserne var pakket ned i rejsekufferter, der var stuvet sammen oppe under taget, hvilket kan friste til antagelsen, at de efter ankomsten til Brahetrolleborg i antagelig 1929 aldrig har været pakket ud og hængt op.

Lensgrevens enke, Lucie-Marie Adelheid Karola grevinde von Haugwitz-Hardenberg Reventlow, der var ejer af Brahetrolleborg Gods fra 1929-1960, må alligevel formodes at have været opmærksom på bukkeopsatserne i rejsekufferterne, eller også har andre personer omkring hende inspireret til at lade i hvert fald to af Pederstrupsamlingens opsatser i medaljeklasse udstille på den internationale jagtudstilling i Berlin i 1937.

Her fik de henholdsvis guldmedalje og sølvmedalje, som stadig hænger på opsatserne, hvilket kan tolkes sådan, at de også først kan være kommet til Brahetrolleborg efter jagtudstillingen i Berlin eller efter en fond i 1938 havde overtaget Pederstrup hovedbygning og park med henblik på etablering af Reventlow-Museet, for herefter at blive lagt tilbage i rejsekufferterne og genfundet ved fornyelsen af taget på Brahetrolleborgs hovedbygning i 1986.

Pederstrupsamlingen kan naturligvis også have været ophængt på Brahetrolleborg, mens enkegrevinden levede for efter hendes bortgang at blive lagt i rejsekufferterne.

Medaljerne fra den internationale jagtudstilling på de to opsatser er overraskende lette, hvilket må tages som udtryk for, at der blev sparet på kobber, messing, jern og stål til fredelige formål som medaljer på den internationale jagtudstilling, fordi tyskerne på det tidspunkt angiveligt prioriterede anvendelsen af disse metaller højere til produktion af krigsvåben og ammunition.

Indholdet i rejsekufferterne viser, at lensgrever i Grevskabet Christianssæde også udøvede jagt i udlandet. I en af kufferterne findes ifølge Søren Nielsen således en del gemsehorn, og her blev også fundet et kranium af asiatisk hjortesvin.

Med Kaffebukken og Lille Kaffebuk som absolutte hovedattraktioner i Pederstrupsamlingen er et udsnit af den i dag ophængt i jagtstuen på Brahetrolleborg, hvor jagtgæster på fasanjagt i vinterhalvåret indtager frokosten.

Fordi tidens tand havde sat sine spor på såvel Kaffebukken som Lille Kaffebuk, blev de begge i 2015 ommonteret med nye skind fra råbukke i den originale halsmontering og monteret på det respektive originale sirligt udskårne skjold med inskription, fordi ønsket var, at udseendet skulle være autentisk.

Moderne jagttrofæer bliver nemlig gerne skuldermonteret, fordi det er smukkere, og skuldermonteringen giver et bedre indtryk af det nedlagte dyrs form og fremtoning, hvad enten der er tale om råbuk, kronhjort, vildorne eller for den sags skyld eksotiske vildtarter.

Lensgrevens tegning af ni bukkeopsatser i Pederstrupsamlingen i Dansk Jagttidende. Nummer 1 er Kaffebukken og nummer 2 Lille Kaffebuk. Selv om tegningen er usigneret, er der ingen tvivl om, at den er udført af lensgreven i bevidsthed om, at opsatserne var interessante for læserne af Dansk Jagttidende.

Spøger stadig

Kaffebukken sat sig varige spor. Der foreligger ganske vist ingen registrerede informationer om hyppigheden af, at efterkommere af Kaffebukken observeres eller nedlægges på Vestlolland. Med sikkerhed vides det imidlertid, at en buk som der ikke er det mindste tvivl om, er efterkommer af den berømte Kaffebuk, 6. juli 1996 blev nedlagt af den lollandske jæger Morten Bæk Olsson i Ludvigshave under Skelstofte Gods, der nu ejes af Halsted Kloster Gods, men tidligere hørte til Pederstrup Gods.

Denne bukkeopsats, der er i medaljeklasse, kendetegnes ved skovlformede stænger og sprosser, og da den således er som snydt ud af næsen på Kaffebukken, og Ludvigshave desuden var et af kerneområderne for kaffebukke, er der for den heldige jæger, og andre jægere der kender historien om Kaffebukken ingen tvivl om, at den buk Morten Bæk Olsson nedlagde i 1996, er en af Kaffebukkens efterkommere, der altså stadig spøger på Vestlolland, og nu og da fås for riflen af en bukkejæger, som har heldet på sin side.

De arvelige anlæg for råbukke med opsatser á la Kaffebukkens har altså med sikkerhed været kendt på Vestlolland i omkring 200 år. Særkendet – vældige øjesprosser og skovl- eller bægerformede top- og bagsprosser – kan dog udmærket have været kendt på stedet, længe før en skovfogedkone i Nørrerod i 1820 af enten egen vilje eller efter opfordring forærede kastestængerne fra Kaffebukken, hvordan det så end gik til, at hun var i besiddelse af dem begge to, til Christian Ditlev Frederik Lensgreve Reventlow, selv om der ikke foreligger en overleveret beretning om noget sådant.

 

Kunstnerisk lensgreve

Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Lensgreve Reventlow (1864-1929) var Grevskabet Christianssædes sidste lensgreve og ejede Christianssæde og Brahetrolleborg fra 1875-1929 og som grevskab og baroni fra 1875 til lensafløsningen i 1924.

Han havde et medfødt kunstnerisk gen for at tegne og udviklede sit talent ved selvstudium og undervisning hos blandt andre Otto Bache, Valdemar Kornerup og Kristian Zartmann. Han var en af sin tids mest ansete hippologer og kynologer og fortrolig med hestens og hundens anatomi. Både herhjemme og i udlandet nød han stor anerkendelse som dyretegner, og udover til sine egne udgivelser leverede han tegninger af raceheste til danske og udenlandske publikationer.

Som ekspert på det historiske kostumes område og kendskab til hesteracer fuldførte han med koloristisk sans en frise med de danske konger til hest fra Erik af Pommern til Christian 9. Med egne tegninger udgav han det instruktive plancheværk, Freskerne på slottet Malpaga. I sine senere år fremstillede han rytterbilleder fra middelalder til nutid i akvarel, men de er upubliceret. Han var gift to gange og far til to døtre. Hans første hustru var Agnes Margrethe komtesse Molkte. Ægteskabet opløstes i 1909, og han blev herefter gift med Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedvig grevinde von Haugwitz-Hardenberg-Reventlow. Han ligger begravet på Reventlowslægtens gravsted i Theophili Skov, Vesterborg, og på hans gravsten står der, at han var elsket af alle.

 


I 1890 bragte Dansk Jagttidende denne smukke tegning af en råbuk og to råer. Den er usigneret, men kan være udført af lensgreven, der dog sommetider satte signaturen, Reventlow, under sine tegninger, som optræder i flere årgange af Dansk Jagttidende.

 

Godsbesiddelse splittet op

Lensafløsningsloven af 1919, der afskaffede majorater, grevskaber, baronier, stamhuse og  fideikommisgodser, af hvilke der fandtes henholdsvis 74, 21, 14, 31 og otte, fremtvang de båndlagte besiddelsers overgang til fri ejendom mod, at 20-25 procent af værdien skulle afgives til staten, ligesom en tredjedel af jorden mod vederlag skulle afstås til husmandsbrug. Loven medførte Grevskabet Christianssædes fuldstændige opløsning, hvorimod Brahetrolleborg forblev i Reventlowslægtens eje.

Ved lensafløsningen i 1924 overgik grevskabet Christianssæde til fri ejendom. Grevskabet var oprettet i 1729 og skulle afstå 750 tønder land og et beløb på 2,6 millioner kroner til det offentlige. Ved lensgreve Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlows død fem år senere uden sønner, idet han efterlod sig to døtre, valgte hans enke under indtryk af økonomisk pres at afvikle besiddelserne, og få år senere var den næsten 6.000 tønder land store godsbesiddelse opløst.

I 1934 blev avlsgården til Christianssæde solgt, og året efter solgtes avlsgården til Pederstrup. Hovedbygningen på Pederstrup overgik i 1938 til en fond, der i 1940 her åbnede Reventlow-Museet. Christianssæde Slot blev i 1951 solgt til Lolland-Falsters Plejehjemsforening, der var ejer indtil 1985. I 1998 blev slottet overtaget af excentrikeren Stig Husted-Andersen. Siden hans bortgang i 2008 har boet efter ham været formel ejer af slottet, der er opført i 1690 og nedbrændte delvist i 1979. I det ydre er det genopført, men husets indre er ikke indrettet og fremstår uden etageadskillelser. I 2019 solgte boet efter Stig Husted Andersen Christianssæde til Andreas Just Karberg.

Opsatsen fra denne buk, nedlagt i Ludvigshave i 1899, blev udstillet på den internationale jagtudstilling i Berlin i 1937, hvor den fik guldmedalje. En anden opsats fra samlingen fik sølvmedalje, og begge medaljer er forsynet med swastika-symbolet. Foto: Henning Kørvel

 

Kilder

Bent Rying og Gregers A, Jensen: Gyldendals Egnsbeskrivelser – Lolland-Falster-Møn med omliggende øer. Gyldendal 1972.

Dansk Jagttidende, februar, marts og april 1888 og Dansk Jagttidende, marts 1890.

Gregers Greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille: Dansk Jagtleksikon, bind II. Standard Forlaget 1944.

John Erichsen og Luise Skak-Nielsen: Mennesker på herregården – Lolland 1880-1960. Reventlow-Museet.

John Erichsen og Ditlev Tamm: Grever, baroner og husmænd. Gyldendal 2014..

Weilbach – Dansk Kunstnerleksikon 4. udgave 1984-2000, Kulturarvstyrelsens hjemmeside.

www.aabne-samlinger.dk

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »