Michael Sand
Rokoko-redaktionen har været i kontakt med noget så usædvanligt som en hjorte-hvisker, som her belyser hjortedebatten – set fra en kronhjorts synsvinkel
Af Rokoko-redaktionen
Mange har en mening om hjorte og hjortejagt. Men hvad mener hjortene egenligt selv om den igangværende hjortedebat?
Det er der måske ikke så mange, der tænker nærmere over. Derfor er Rokoko-redaktionen også ret stolte over, at vi nu – som de allerførste – kan bringe hjortevildtets eget synspunkt ind i debatten.
Med meget møje og besvær er det nemlig lykkedes os at finde én, som ganske usædvanligt kan tale hjortens sag i denne debat. Det er den tidligere hestehvisker Michael Red Stagson.
Han påtog sig med glæde opgaven, hvis ellers han kunne finde en kronhjort, som var villige til at tage en snak.
Medbringende vores spørgsmål, drog han derfor ud i Klosterheden, hvor det også lykkedes at finde en ældre hjort – som ovenikøbet hed Rudolf Tyvtak. Han lod sig overtale til at deltage i dette ganske opsigtsvækkende interview, som kan ses herunder.
Jægerne er jo noget efter Jer. Syntes du, de skal skyde flere hinder og kalve?
“Personligt har jeg jo altid sagt “kvinder og børn først” – derfor går jeg altid sidst ud af skovbrynet. Når det er sagt, så vil jeg jo helt klart foretrække at få skudt de irriterende kalve væk – og så de ældste hinder. De yngre hinder er nu engang de sjoveste i september.”
Der tales jo meget om, at der skal være flere ældre hjorte. Hvordan syntes du det går med det?
“Tja – hvis man gerne vil have ældre hjorte, så skulle man måske lade være med at skyde de unge – og for den sags skyld de ældre – hø-hø. Dem der bliver nedlagt bliver jo i hvert fald ikke én dag ældre.
Men det kunne være meget rart, hvis man ville holde op med at skyde efter os i brunsttiden – alle de brag forstyrrer os, og vi knalder jo selv en masse på det tidspunkt.”
Men bliver vi for mange ældre hjorte, så kan det jo begynde at knibe med at holde bestanden oppe – med mindre vi kunne få tilsat lidt Viagra til slikstenene.
Bølgerne går jo af og til højt, når der tales om størrelsen på de arealer, der må jages på – hvad siger du til det?
“Hmmm – nu kigger vi jo ikke meget på matrikel-pæle, når vi færdes rundt omkring. For os er det hele jo ét stort område. Men sig endelig til, hvis der skal være arealbegrænsninger – så vil vi da helt bestemt opholde os i de små områder i dagtimerne og så ellers færdes på de andre steder om natten.”
Og hvad den selektive afskydning? Hvordan ser du på det? Er det ikke vigtigt, at hjorte uden noget på hovedet skydes, så de ikke blander sig i avlen?
Tja, her hos mig får de nu ikke lov at komme i nærheden af mine hinder – så får de sgu’ 20 takker i røven – tø-hø … Det er der ikke mange af dem, der har lyst til. Så det er meget begrænset, hvor meget de får lov til at sprede deres gener …
Er der noget som du afslutningvis ønsker at sige til jægerne og alle de andre, der interesserer sig for Jeres gøren og laden?
“Nu har det jo ikke forbigået vores opmærksomhed, at der lige har været valg. Det har jo næsten ikke været til at bevæge sig for valgplakater på halmballer og lygtepæle. Og vi er da lidt bekymrede for, hvem der bliver den næste miljøminister. Bliver det én fra Alternativet, skal vi vel til at gå med røde klovnenæser alle sammen, fordi “naturen skal være sjov”. Men vi skeler da lidt til liste A, hvis det indebærer, at vi kan gå tidligere på pension – så skal der da nok komme flere gamle hjorte, vent bare og se …”