Et nyt udspil til fremtidens hjortevildtforvaltning har set dagens lys. Men det store flertal af danske jægere er helt uden indflydelse på forslaget, selv om det arbejder på afgivelse af suverænitet …

Netnatur kommentar

Den Nationale Hjortevildtgruppe er kommet med et nyt udspil, der ved første øjekast ser ud til at være mere i tråd med gældende dansk jagtadministration.

Ideen om oprettelse af storlaug er dermed definitivt begravet. Det samme er i sagens natur den såkaldte redskabskasse, der ifølge det oprindelige forslag kunne tildeles dem, der var med i lauget.

Der skal altså ikke gælde ét sæt regler for Vibevej 17, som er med i lauget og et andet sæt regler for Vibevej 19, som ikke er i lauget.

I det nye udspil er alle lige for loven. Alle kan skyde kronhjort uanset størrelse og uanset hvor meget jord de råder over.

Der indføres desuden kortere jagttider på hjort, som der menes at være for få af. Og længere jagttid på hind og kalv, som der flere steder er for mange af.

Det endelig opgør med det første udspil ses tydeligst i Den Nationale Hjortegruppes ønske om ens jagttider gældenden for hele landet.

Arealbegrænset afskydning

Men næppe er det sidste søm banket i kisten før Den Nationale Hjortevildtgruppe søsætter en ny ide, der bryder fundamentalt med den nuværende administrationsmodel. Nemlig arealbegrænset afskydning.

For selv om alle kan nedlægge en hjort større end spidshjort, kræver det over 100 ha jagtareal at nedlægge hjort nummer to, som er større end spidshjort. I det nye forslag er der ingen begrænsninger på hind, kalv og spidshjorte, som kan nedlægges på selv helt små arealer.

Tiltaget er naturligvis indført for at dæmme op for de såkaldte brodne kar. Altså jægere uden mådehold og forståelse for hvad de med rimelighed kan nedlægge på det areal, som de råder over.

Uanset hvad man måtte mene om forslagets intentioner kommer man ikke uden om, at det griber ind i den private ejendomsret.

Og dette er et brud med gældende praksis, da det vil være første gang i dansk jagthistorie, at der lægges kvoter på afskydningen. Og derfor er det vigtig, at man ser debatten om fremtidens hjortevildtforvaltning i et lidt større perspektiv.

Forslaget bør nemlig vurderes i forhold til nogle mere generelle ønsker, der de seneste år er udgået fra Danmarks Jægerforbund og en række af de øvrige organisationer, der sidder med ved bordet, når Miljø- og Fødevareministeren skal rådgives.

Lokal demokratisering af jagten

Vildtforvaltningsrådet samler sig nemlig mere og mere om det, der er kaldt for en demokratisering af jagten. Altså ønsket om at langt flere i de lokale miljøer skal have mulighed for at give sit besyv med i forhold til jagt.

I denne demokratiseringsproces er den såkaldte adaptive vildtforvaltning et vigtig redskab.

Når “man” f.eks. er blevet enige om hvor meget vildt, der skal være, træder modellen til. Og med denne i hånden kan der skrues op og ned på en række tiltag, der sikre, at man holder bestanden af f.eks. kronvildt på det antal, som “man” er blevet enige om.

Den nye SMS-model, der indgår i det nye udspil fra Den Nationale Hjortevildtgruppe, passer som hånd i handske til den adaptive vildtforvaltning.

Dermed har “man” altid overblik over hvor mange større hjorte der nedlægges og hvor de bliver skudt. Uanset hvad man måtte mene om dette ufrivillige tiltag, er det et indgreb i den frie jagtret, som vi kender den.

Shadow2

Kontrolmodellen anvendes allerede i USA, hvor hjortevildt umiddelbart efter nedlæggelse skal mærkes og senere samme dag indleveres til kontrol hos myndighederne.

USA har da også i tilknytning til debatten om fremtidens vildadministration været fremhævet som et godt eksempel for den nye vildtforvaltningsmodel, som der ønskes indført i Danmark. Dog mest i relation til andefuglejagten.

Vanskelig opgave

Det er ikke en nem opgave at finde en løsningsmodel, der tilgodeser den overordnede opgave udstukket af Vildtforvaltningsrådet, som bl.a. ønsker flere hjorte over otte år.

Uanset hvilket forslag, som Den Nationale Hjortegruppe fremlægger, vil den næppe være i stand til at lukke samtlige huller i administrationen.

Faktisk er det en ganske kompleks opgave, som Den Nationale Hjortevildgruppe er sat til at løse.

Men netop fordi det er komplekst, er det vigtig, at tydeliggøre de fundamentale søjler, som fremtidens vildtadministration skal bygge på. Jagttider kan man skrue op og ned på. Men grundlæggende principper er ikke så nemme at ændre, når først de er vedtaget.

Problemstillingen er ikke helt uden ligheder med den afstemning, som danskerne lige har gennemført. Her skulle der tages stilling til landets grundlæggende retsforhold.

Denne problemstilling var særdeles kompleks og mange af os stemte nok mere med maven end med hovedet. Men ikke desto mindre blev vi dog spurgt.

De danske jægere bliver dog ikke spurgt, selv om der nu åbenlyst arbejdes med vildtforvaltningsmodeller, der bryder fundamentalt med den nuværende.

Kontrolsystem

Jagt er i det nye udspil ikke længere en privat sag. Det er en sag for kollektivet. I yderste konsekvens kan det betyde, at jægere og jordbesiddere fremover skal kontrolleres helt ud til den sidste plovfure. Selv om jægeren allerede er underlagt en årlig indrapporteringspligt er straks-registeringen via SMS dog en helt anden sig.

Men til debatten om demokratising af jagten på de enkelte ejendomme kommer man ikke uden om at se på demokratisering af hele det jagtpolitiske system.

I sin nuværende udformning er det næppe særlig demokratisk. Det er et råd sammensat af forskellige interesseorganisationer. Et råd som er meget mere end blot rådgivende. Det har sit helt eget politiske liv.

Vil man have indflydelse på den førte politik, er man altså nød til at melde sig ind i en eller flere af de organisationer, der sidder med ved bordet. Ellers må man finde sig i at stå helt uden for direkte indflydelse.

Det store jagtpolitiske flertal

I Danmark er der cirka 235.000, som er jagttegnsberettiget. Men kun cirka 78.000 har på et eller andet niveau indflydelse på den førte jagtpolitik i Vildtforvaltningsrådet.

Det er nemlig kun medlemmerne af Danmarks Jægerforbund, der direkte kan gøre sin indflydelse gældende. Jægerforbundet tilhører dog et “ja-parti” og derfor er det så som så med forbundets interne debat om de nye principper, som der arbejdes på.

Debat uden for organisationerne er der dog meget af. Ikke mindst på de sociale medier, som de sidste måneder har debatteret hjortevildtforvaltning så det fløjter.

Allerede 24 timer efter at Netnatur.dk offentliggjorde tankerne i det første udspil fra Den Nationale Hjortevildgruppe kunne man på de sociale medier læse over 500 indlæg. I dag skal antallet af indlæg vel snare tælles i tyve end i ti tusinde.

Det er da også ganske bemærkelsesværdigt, at det åbenbart er skriverierne på de uafhængige medier, der har betydet, at Den Nationale Hjortevildtgruppe nu skifter kurs.

Kritikkerne af det oprindelige udspil har da også udråbt det som en stor sejr, at det første udspil blev trukket tilbage. Uden dette massive pres uden for de etablerede organisationer, havde forslaget efter alt at dømme set helt anderledes ud, når det blev præsenteret for den siddende minister for jagten i Danmark.

Som knivloven

Nu ligger der et nyt udspil Et udspil der forsøger at rumme både hensynet til kronvildtet og hensynet til jægere, som med forbehold alle tildeles samme rettigheder.

Men det er de mere underliggende eller overliggende principper, der stikker ud af forslaget, som man især bør fokusere på.

I lighed med så meget andet politisk arbejde tager forslaget nemlig udgangspunkt i enkeltsager. Knivloven er vel ikke et helt forkert eksempel at trække ind som parallel til debatten, da en stor gruppe borgere blev ramt uhensigtsmæssig, da velmenende politikere forsøgte at dæmme op for knivstikkeri i nattelivet.

Det seneste udspil fra Den Nationale Hjortevildtgruppe tager også delvist udgangspunkt i den gruppe af jægere, som driver den frie jagtret til den yderste grænse og derover.

I forsøget på at komme disse brodne kar til livs, er Den Nationale Hjortevildtgruppe åbenbart villige til at give køb på nogle fundamentale frihedsrettigheder.

SMS-kontrol?

Det første skidt i retning af arealbegrænsning er taget og via en SMS model ønskes der kontrol over afskydningen på de enkelte ejendomme.

Men hvor står de danske jægere i forhold til dette kurskifte? Ja det er lige det.

For at få et svar, er man nød til at spørge. Danmarks Jægerforbund har taget ved lære af sommeren og sensommerens debat og opfordrer nu deres medlemmer til at kommentere på udspillet fra Den Nationale Hjortevildtgruppe. Men hvem spørger det store uorganiserede flertal? Og hvem kan bære deres synspunkter videre?

Udspillet fra Den Nationale Hjortevildtgruppe har forsøgt at give svar på en række spørgsmål rejst af Vildtforvaltningsrådet. Men det nye udspil har også rejst en række nye debatter, som kan have mere vidtrækkende konsekvenser end udspillets ønske om mere differentierede jagttider på hind og kalv.

Kan danne presedens

Hvis og såfremt forslaget fra Den Nationale Hjortevildtgruppe underskrives af den siddende Miljø- og Fødevareminister er der nemlig grund til at tro, at forslaget vil danne presedens for fremtidens jagtlovgivning.

Derfor handler udspillet fra Den Nationale Hjortevildtgruppe ikke kun om jagt på hjortevildt. Det handler om meget mere. Det handler om de helt grundlæggende principper, som fremtidens jagtlovgivning skal hvile på.