Hjordebatten har været rødglødende i mere end fire år og i 2019 blev det et mobil-foto, som tiltrak sig mest opmærsomhed

Af Redaktionen

Den 11. juli 2015 blev hjortedebatten for alvor skudt i gang og lige siden har debatten været rødglødende.

Et notat var på det tidspunkt sivet til de sociale medier og det afslørede, at de danske jægere efter meget at dømme havde udsigt til arealkrav og flere andre indgreb i de friheder, som de har haft i de sidste mange årtier.

Vi skriver nu 2020 og planerne er ikke opgivet selv om forslaget er blevet afvist en gang af det danske folkestyre.

Vildtforvaltningsrådet øjner efter alt at dømme en ny mulighed under den stadig nye regering og i foråret 2020 vil Lea Wermelin, tage stilling til om hun vil følge Vildtforvaltningsrådets indstilling eller om hun vil holde fast i den danske model, hvor vildt og jagt reguleres som altid via frivillige naboaftaler med afsæt i de nationale, regionale og lokale jagttider.

Artiklen, der for alvor tændte debatten i 2015, kan ses herunder.

Lige siden artiklen herover blev offentliggjort har man her på siden kunne læse en lang række artikler navngivet som hjortedebat. Altså artikler, der på en eller anden måde menes at have indflydelse på den igangværende diskusion om fremtidens forvaltning og herunder hvilke principper, der fremover skal gælde for hjortejagt og jagt i almindelighed. 

I året 2019 blev der ligeledes skrevet en lang række faglige artikler, læserbreve og kommentarer og herunder ses årets tre meste læste artikler indenfor den overordnede kategori kaldet hjortedebat.

Nr. 1

En nordjysk jæger og landmænd bringer sig sammen med sin nabo, der også er jæger og landmænd, i søgelyset da under en jagt nedlægger syv kronhjorte.

Et mobil-foto af de nedlagte hjorte havnede af uransagelige veje hos en jæger, som valgte at uploade det på de sociale medier, hvor det blev brugt som argument for at indførsel af kvoter og arealbegrænsning.

Netnatur.dk havde efterfølgende et interview med den ene af de to jægere og landmænd, og artiklen viste sig at blive den mest læste indenfor kategorien hjortedebat i 2019.

Nr. 2

Den næst mest læste artikel om hjortedebat er allerede omtalt under indledningen til den mest læste inden for samme emne. Det var nemlig omtalen af de syv nedlagte hjorte og billedet, som en suppleant til Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse valgte at anvende som argument for indførsel af arealkrav.

Nr. 3

Flere steder i Danmark har man valgt at frede kronhjorte, der ikke har mindst fem ender på den ene stang. Men under en jagt i midtjylland gik det galt for en jæger. Hjorten, som han nedlagde, havde ikke fem, men kun fire ender i den stang, hvor der var flest. Dermed var hjorte at betragte som ulovlig nedlagt.  

Jægeren valgte at melde sig selv til politiet og omtalen af denne begivenhed blev det tredje mest læste artikel om hjortedebat i 2019.

Læserbreve, som i lighed med ovenstående, ønskes optaget på Netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »