Data om hornfiskene kan skabe forståelse for hvordan deres udbredelse hænger sammen med udviklingen i klimaet. Men lystfiskerne skal hjælpe forskerne, hvis projektet skal give de svar, der efterlyses

Af Christian Skov og Mark Payne, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Klimaforandringer påvirker fiskebestandene, og på DTU Aqua undersøger klimaforsker Mark Payne påvirkningen i de danske farvande. Denne viden er vigtig for at forstå, om fremtidens klimaforandringer vil vende ”op og ned” på naturen, som vi kender den i dag.

Derfor indsamler Mark Payne information, som kan bruges til at kortlægge og forstå, hvor og hvornår sæsonfisk som f.eks. hornfisk optræder langs de danske kyster, og ikke mindst hvordan fremtidige klimaændringer kan påvirke disse mønstre.

Data fra Fangstjournalen giver indsigt

En potentiel god kilde til information er DTU Aquas citizen science-platform, Fangstjournalen, hvor lystfiskere kan indrapportere deres fisketure og fangster rundt omkring i landet. Fangstjournalen er rettet mod at indsamle viden fra en række arter, men ved specifikt at analysere fisketurene efter hornfisk kan Mark Payne følge med i, hvor og hvornår hornfiskene optræder i lystfiskernes fangster, og hvor langt der er mellem fiskene.

”Over tid hjælper data om hornfiskene til en bedre forståelse af, hvordan årsforskelle i hornfiskenes ankomst og udbredelse hænger sammen med årsforskelle i havtemperatur, strømforhold og lignende. Det kræver selvfølgelig, at tilstrækkelig med lystfiskere har lyst til at bidrage med data fra deres fisketure”, siger Mark Payne.

Data giver billede af helt aktuelle fangster

De indsamlede data kan også give spændende information til lystfiskerne om, hvor og hvornår der især er gang i fiskeriet. Som tak for hjælpen er der i samarbejde med lystfiskere udviklet et videnskabeligt ”hornfiske-barometer”, som løbende tager temperaturen på det aktuelle fiskeri efter hornfisk.

I denne første udgave af barometeret får lystfiskerne et videnskabeligt bud på, hvor langt der lige nu er mellem hornfiskene ved de danske kyster og kan følge med i, hvordan fiskeriet er i forhold til tidligere år og ud fra dette måske bedre planlægge de kommende fisketure.

Barometeret viser, hvor mange hornfisk en lystfisker kan forvente at fange i timen i gennemsnit. I starten af sæsonen er fangstraten lav, og der skal bruges længere tid på at fange en hornfisk, end når sæsonen topper, hvilket ofte er i maj måned. Sammenlignet med 2016 og 2017 ser det ud til, at fangstraterne i 2018 vil toppe en smule senere end ellers, hvilket peger på, at hornfiskenes ankomst til de danske kyster er en smule forsinket i 2018. ”Barometeret” bliver opdateret hver 2. dag og viser data fra 2016, 2017 og 2018 (op til den seneste opdatering). Du finder barometeret her

Denne første udgave af barometeret anvender udelukkende data fra Fangstjournalen og er meget afhængig af, at lystfiskerne hjælper til ved at indrapportere deres fisketure, også dem uden fangst. Jo flere der bidrager, jo mere præcise data får lystfiskerne tilbage.

Endnu bedre modeller på vej

Indtil videre giver barometeret ikke viden om, hvor i landet hornfiskene optræder netop nu. Såfremt datagrundlaget bliver stort nok, vil næste version af ”barometeret” vise regionale mønstre. Et senere skridt vil derudover være – ved hjælp af klimaforudsigelsesmodeller for havvandstemperatur og strømforhold – at udvikle et barometer, som flere uger frem i tiden kan lave robuste forudsigelser af, hvornår på året hornfiskeriet kan forventes at toppe i forskellige områder i landet.