De fleste jagthunde er glade for at være med i bilen, da det ofte er billetten til jagt og andre spændende oplevelser. Men tilvænning til bil og kørsel må gribes forsigtigt an

Af Michael Sand

Artiklen er en del af serien JAGTHUNDENS TRÆNING.
De allerede publicerede artikler kan ses ved at klikke HER

De fleste jagthunde er glade for at køre i bil, da de erfarer, at en tur i bilen ofte er billetten til jagt og andre spændende oplevelser. Men tilvænning til bil og kørsel må gribes forsigtigt an. Ellers risikerer man, at hunden udvikler modvilje mod opholdet, ligesom køresyge og opkast kan blive resultatet, hvis man ikke viser hensyn og tilpasser kørslen efter forholdene.

Hunde kan nemlig også blive køresyge. Navnlig hvis ikke hundens første tilvænning gribes rigtigt og forsigtigt an. Er hvalpen tryg og afslappet ved situationen, er der efter meget at dømme mindre risiko for, at den udvikler køresyge, end hvis den under turen er nervøs og føler sig alene. Derfor siger det sig selv, at hundens førstehåndsindtryk af bilopholdet helst skal være så positivt som overhovedet muligt.

I dag er der flere af de mere bevidste og ansvarsfulde opdrættere, som præger hvalpen på biler og ophold i bil, endnu inden den forlader kennelen. Sammen med de øvrige hvalpe og måske tæven oplever den sin første køretur på nogle få hundrede meter under meget trygge og udramatiske forhold.

Når en sådan hvalp omkring 8 ugers-alderen afhentes, er den allerede rimelig tryg ved at køre, og dens tur til det nye hjem forløber ofte uproblematisk og uden tegn på ubehag ved kørslen. Navnlig hvis den under opholdet har fysisk kontakt med sin nye ejer.

Men uanset hvor godt hjemturen og turene ved opdrætteren forløber, er det vigtigt, at hvalpens chauffør er særlig opmærksom de første mange gange, hvalpen er med som passager.

Under de første bilture anbefales det, at hvalpen placeres på gulvet i en kasse ved det andet forsæde. Er man alene i bilen, sikrer denne placering, at man altid har kontakt med hvalpen under turen.

Derved kan man se, hvordan den har det og evt. stoppe, hvis den begynder at vise tegn på utilpashed. Samtidig reduceres hvalpens ubehagelige sug i maven ved sving, da hvalpen befinder sig nærmere bilens tyngdepunkt. Bratte sving og opbremsninger skal naturligvis undgås.

Det er en god idé at indrette kassen, således at hvalpen ikke kan hoppe af under kørslen. Det kan være vanskeligt konstant at trække hvalpen tilbage i kassen, samtidig med at man har en hånd på rattet og mindst et øje på trafikken.

En lille transportkasse med gitterlåge kan være en løsning, da hvalpen derved kan holde øje med føreren under turen. Samtidig kan man stikke et par fingre ind til hvalpen for at berolige den. At placere den unge hvalp i et lukket rum bagerst i bilen – alene og uden kontakt med fører eller andre hunde – kan nemt udvikle modvilje mod biler og køreture. Først når hvalpen er helt tryg ved bilen, kan man begynde at lade den opholde sig bagerst i bilen. Også tilvænning til det nye opholdsrum skal gribes tålmodigt an.

I stationcars og andre lidt større biler har mange hunde det med at hidse sig op, når de befinder sig i det store varerum bagerst i bilen. Den uheldige mani kan nemt udvikle sig, da chaufføren kun har begrænset mulighed for at berolige og irettesætte hunden under kørslen. Og har en jagthund først erfaret, at der står jagt eller træning på programmet, så snart bilen stopper, kan den ofte springe hvileløst rundt under turen.

Løsningen kan være at begrænse hundens bevægelsesfrihed ved at anbringe den i et lukket rum under opholdet. Man kan enten købe en transportkasse eller for relativt få penge selv indrette en.

Mange af de transportbure, som findes i handelen, kan slås sammen og dermed let fjernes fra bilen, når de ikke er i brug. I dag kan man som nævnt tillige finde firmaer, som tilbyder at indrette hundekasser efter bilens mål og indretning samt ikke mindst hundens størrelse.

En våd hund må aldrig lægges ind i bilen. Tør den med medbragte håndklæder og smid eventuelt et par sugende klæder ind i kassen og sørg for, at det aflukkede rum er godt ventileret.

Såfremt man tager hensyn til hunden under de første mange køreture, og i øvrigt har grebet tilvænningen fornuftigt an, er der store chancer for, at hunden ikke udvikler permanent modvilje mod at køre bil. Men skulle kvalme og opkast blive resultatet af de første ture, skal man ikke fortvivle.

De fleste vokser fra det. Man kan evt. tilpasse fodringen efter en forestående køretur eller omvendt. Den fyldte mavesæk kan i sig selv medføre ubehag og opkastningsfornemmelser for en endnu ikke helt kørevant hvalp eller unghund.

Transportkassens størrelse og indretning

Anerkendte hundeadfærdsforskere anbefaler, at højden på kassen skal svare til hundens skulderhøjde minus 10 procent, og kassens længde skal svare til hundens kropslængde plus 10 procent. Kassens bredde skal være 2,5 gange hundens brystbredde. Det er altså hensigten, at hunden skal ligge ned under turen, så den ikke har mulighed for at fare rundt og stresse sig op. Kassen er altså en slags overdækket hundeseng, som indrettes med et skridsikkert underlag, så hunden ikke farer fra side til side, hver gang bilen svinger.

Nogle vil måske mene, det grænser til dyrplageri, når hunden forhindres i at stå fuldt oprejst under turen. Men i virkeligheden er det et valg mellem to onder. Skal hunden fare rundt og stresse sig op, eller skal den affinde sig med at ligge ned og dermed være rolig og afbalanceret, når man er fremme?

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »