På en klapjagt kan en unghund lære mere end den kan på adskillige jagter med mere beskeden vildttæthed, men inden den første store fasan- eller andejagt skal hunden være helt klar til opgaven

Af Michel Sand

Artiklen er en del af serien JAGTHUNDENS TRÆNING.
De allerede publicerede artikler kan ses ved at klikke HER

En meget stor del af det vildt, som nedlægges i Danmark, skydes på efterårets klapjagter. På en jagt kan en ung hund lære mere om apportering af vildt, end den kan på adskillige jagter med mere naturlig og beskeden vildttæthed.

I reglen ledes en klapjagt af en tilknyttet skytte, der sørger for, at jagten afvikles, så de ofte betalende jægere får den jagtmæssig oplevelse, de forventer.

Derfor er den jagtansvarlige meget afhængig af et velfungerende team af apportører og drivere. Det siger sig selv, at hundene, der deltager på sådanne jagter, skal være af en særlig høj dressurmæssig standard.

De mange skud og de mange fugle kan virke ekstremt ophidsende, og har man ikke fuld kontrol over hunden, inden man møder op på en stor ande- eller klapjagt, har man det i hvert fald slet ikke, når man forlader den igen. Derfor er en klapjagt ikke stedet, hvor man træner sin hund i de færdigheder, der må anses som basale.

Først når man føler, at man har kontrol over hunden, bør man rette henvendelse til en skytte eller terrænplejer og forhøre sig om muligheden for at deltage på en eller flere af efterårets jagter. I reglen er skytten dækket ind, da navnlig hundesportsfolk sætter stor pris på at deltage på jagterne, idet f.eks. markprøver for retrievere typisk afvikles under klapjagter på ænder og fasaner. Men en forespørgsel lønner sig i reglen altid, og måske opstår der en ledig plads på et tidspunkt, som man kan udfylde.

Inden man tager opstilling i rækken af hundeførere, er det dog praksis, at man viser skytten, hvad hunden kan. I den, som i de fleste andre situationer, gælder det om at være ærlig og sige, hvad man ved, hunden kan klare. At man påpeger tænkte situationer, som man ikke ved om hunden kan løse, efterlader kun et positivt indtryk.

Såfremt skytten ved, at man f.eks. ikke er 100% sikker på, at hunden kan holdes tilbage ved mødet med råvildt, kan han udpege en post, hvor risikoen for den slags provokationer er minimal.

Ligeledes er det en god idé at bede skytten om at forklare reglerne for deltagelse. På selve dagen er der mange hensyn at tage, og alle skal helst kende deres opgave og vide, hvad der forventes af dem.

Mental forberedt

Når den store dag oprinder, er det vigtigt at få så meget som muligt ud af oplevelserne. Husk at man først og fremmest deltager for at lære sin hund, hvordan den skal opføre sig. Ikke hvordan den kan opføre sig.

Det gælder om at stikke en finger i jorden og tænke på, at de øvrige hundeførere også har deltaget på en stor jagt med en ung og uerfaren hund. De fleste af dem endda adskillige gange.

Efter parolen, hvor jagtværten og den ansvarlige for jagtens afvikling har givet de nødvendige informationer om jagtens afvikling, går eller kører man til første såt.

Som ny hundefører bliver man tildelt en post, hvor der ikke forventes at falde en masse fugle. På fasanjagter vil man i reglen blive placeret et stykke bag skytterne, hvorimod man ved andejagter ofte står lidt tættere på de enkelte skytter. Bed dog altid jagtgæsten fortælle, hvor han ønsker, man skal opholde sig under drevet.

Når såten blæses i gang og de første skud begynder at falde, er det vigtigt at have sin fulde opmærksomhed omkring hunden. Man kan evt. sætte sig ned ved siden af den og forsøge at berolige den, såfremt den virker opstemt.

Fugle, som falder dødskudte, opsamles efter såtens afblæsning. Lettere anskudte fugle skal så vidt muligt eftersøges straks.

For at undgå problemer, er det dog en god idé at alliere sig med en af de mere erfarne hundeførere. Denne kender i reglen rækkefølgen i såterne, der skal afdrives, og kan derfor foregribe uheldige afsøgninger af næste såt. Man står næppe øverst på listen, næste gang der inviteres apportører såfremt ens hund i bestræbelserne på at fange en bortløbet fugl rydder næste såt for vildt.

Fugle, der falder eller søger tilflugt i områder, som skal afdrives senere på dagen, bør man ikke sende hunden ind i uden tilladelse. Er der noget, man er i tvivl om, er det en god idé at spørge nabohundeføreren.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »