Aktionspræget artikel fra Per Jacobsen på New Zealand, som beretter om et jysk besøg, der bød på glæde, glemsomhed og jagtoplevelser i storslået natur

 

Af Per Jacobsen, d. 9. marts 2010

Igennem min tid hernede har jeg efterhånden fået anskaffet mig nogle rigtige gode bekendtskaber.

En af dem var en gut som havde læst mine artikler tilbage fra 2006 og ville gerne prøve at se hvad New Zealand havde at tilbyde. Han hedder Søren, er 1. Klasses murersvend og så kommer han fra Jylland. Og jeg mener Jylland!

Han har accenten og alt hvad der kræves for at være fuldblods jyde

Jeg var udstationeret i Oksbøl, da jeg var rekrut, så jeg kender jyder forholdsvis godt, til tider også næsten mere end hvad godt var!

Søren er først og fremmest en rigtig guttermand, og der er ikke den ting han ikke er frisk på, så da min forlovede og jeg i februar 2009 havde fundet os et sted at bo hernede, blev jeg pludselig ringet en eftermiddag:

”Det´ Søøren, Æ på vej te Christchurch, hvor er i henne”.

Vi havde ikke talt med danskere i noget tid så der var meget rart at høre sproget igen hernede, dog med en vældig accent! Senere den aften stod han på vores dørtrin, med sin hippiebus parkeret udenfor fyldt med trofæer, skydere, og vildmarksgrej, sejt gået!

Efter et bad, og et godt feed fik vi vendt verdenssituationen. Hurtigt fandt vi ud af at for at løse alverdens kriser måtte vi se først se tingene lidt an, helst inde fra bjergene af. Jeg har hernede købt et lækkert dyr af en bil. En Nissan Terrano 2,7 automatic 4wd fra 1994.

Min plan var at kaste mig ud i lidt ægte terrænkørsel, således UKUSK kurset i hæren ikke var fuldstændig spildt.

Jeg har været ude med en god ven hernede som har lært mig lidt om New Zealands terrænkørsel, som afviger en tøddel fra de danske forhold.

Faktummet at jeg nævner en tøddel er vel nok en underdrivelse af de store. Man troede man vidste lidt om det. Forget it! Søren var keen på noget nyt, så vi fik kigget alle de store floder igennem, og besluttede os for, at Godley River var den flod, vi skulle op af og jage i en 6 dages tid.

Turen ind til Lilybank Station var rolig på trods af vi skulle krydse Macauley river. Det er en sideflod til Godley og ikke en man skal undervurdere. Vi blev mødt med et skilt, hvor der kort sagt stod, tåber, turister, og tossede danske jægere, vend om her! Vi fortsatte ufortrødent.

Vi var ekstra forsigtige til at starte med, så Søren gik Macauley igennem på fod, ingen problemer og vi røg fint igennem med bilen – eller, fint og fint er så meget sagt, møget kom over med armen i karmen, et grin på der varede fra øre til øre, Ac/Dc i cd-afspilleren, og en 22-250ér pænt plantet ved siden af os.

Faktisk glædede jeg mig allerede på det tidspunkt til at vende tilbage på jobbet og få rykket nogle søm i nogle vældig spændende planker, det er bare så fedt, når hammeren svinger lystigt…!

Lilybank er en Backcountry Station, der vist nok gjorde sig i trofæjagt for rige. Bag hegn lige op mod vejen vandrede kæmpe Bull Tahr rundt, albino Tahr, Dåhjorte med gevirer på størrelse med elge, hjorte, hvor der stod på øremærket, Tøffe 1, Tøffe 2, Tøffe 3, Tøffe 4 osv.

En kæmpe lodge var centret for stedet. Så snart vi slap Lilybank, forsvandt grusstien, og alt blev lige pludselig ”native”. Vi var afsted!

En halv time senere fandt jeg ud af, at vores noget så dejlige bøffer vi havde glædet os til den aften, stadig lå i køleskabet derhjemme. ”Naj, det går æt da”, Søren var vældig glad for kød, og umiddelbart ikke ku klare tanken vi ikke havde kød med på turen. At konceptet glemsomhed blev mere end normalt toneangivende på denne jagttur, havde jeg på dette tidspunkt ikk den fjerneste ide om!

Søren fandt en Canadagås, ude på 100 yards, jeg røg ud af bilen, og 10 sek. efter havde 22-250éren gjort sit arbejde, godt endda. Søren fik væltet en på samme metode, og så havde vi lidt mad til den første aften. Det var godt nok ikke nemt at køre rundt i den flod. Tracket havde vi vældig svært ved at følge, da det konstant bliver vasket ud af oversvømmelser, så man er tvunget til at brygge sit eget. På et tidspunkt kommer vi til en stream ved navn Weka stream.

Vi kunne ikke se bunden, så Søren meldte sig under frivilligt tvang til at gå den igennem. Vinden blæste ad h til så jeg ku ikk råbe ham op. Han gik op ad floden og jeg ville ikke smide Terranoen op ad floden, ergo jeg ku ikk bruge hans rute.

Pis, jeg gik ud og kiggede på en anden rute – go rute og virkede som om den var rimelig lav der, hold kæft hvor tog jeg fejl! Bilen røg i 4hjul lav 1. Gear og snuden direkte ud i. ¾ del af vejen gik godt og så stoppede festen.

Snuden forsvandt, og sekundet efter var hele forruden fyldt med vand, den fortsatte derudaf, og jeg fik lige smidt den ud af floden før motoren gik ned på 3 ¼ omdrejning! Jeg sir jer der var klokkespil i bilen, så meget rystede jeg!

Sørens gevaldige jydskprægede kommentar var: ”Weka stream, den vil jeg godt nok være led ved at skulle krydse på gåben igen”. Farven i floden var også helt forkert, men vi vandt, og efter adskillige prutter, og hakkere fra Nissanen af, var vi gen ”away laughing like a dog shot in the bum”.

Efter et par timer var vi helt oppe og vende Separation stream, men vejret gik fuldstændig amok, skummet fra floden blæste os næsten omkuld, landkrabben løfte sig nærmest som kaptajn Haddock dog uden nordvesten på toppen.

Vi fik kastet bilen ud i boulderkørsel, som man aldrig troede muligt. Det føltes til tider som om vi forcerede rokkestenen på Epu! Vi var nødsaget til at grave spor på afsatserne, og flytte kæmpe sten for at komme tilbage til det oprindelige track.

Et par timers hårdt arbejde efter landede vi godt udkørte til vores hjem for de næste 4 dage: Red Stag hut! En lille miniature hut der nærmest besad en smule personlighed – og dårlig odør! Omgivelserne var bestemt fantastiske.

En kæmpe flodseng med Godley river vel placeret i midten, kæmpe indbydende bjerge med sne på toppende omkring os, og en jyde med sans for at glemme selv sit eget personnummer, jep fantastiske. Anden dagen bød ikke på det store, udover en rask gåtur op ad Lucifers stream. Mærkeligt, det føltes ikke som at gå i Djævelens fodspor.

Det er spøjst som forskellige steder i NZ er blevet navngivet. Jeg tænker på et par af de steder, jeg har sat mine ben: Terrible knob, Bloody point, Niggerhead, Sugarloaf top, og den mere vovede Pussy Stream – jeg fandt dog aldrig noget.

Det eneste dagen bød på var Søren der henad aftenstunden lagde en hånd på min skulder og bedte mig om at ekspedere et par harer, da han ikke var sikker på hans tupperwareriffel ku måle sig med min på den afstand, efter et lille mål. 30 sek. senere lå 2 døde af slagsen. Det er sgu første gang jeg har set en jyde blive helt lun over et par harer.

Aftenen viste sig fra sin absolut smukkeste side og vi fik varmet op i tønden udenfor og nød en kølig øl. Vi vågnede op til en truende kold morgen og efter et par af de blødkogte røg vi i jagttøjet og ud af hutten, destination Mc´kinnon stream. Den befinder sig på den østlige side af Godley og i total længde er den godt og vel 7 kilometer.

Flodsengen er omtrent de 60 meter bred fyldt med kæmpe sten sporadisk spredt overalt, 20 meter høje stenbanker der skyder op på hver side af floden. Dalen er mere et stort shingle end noget andet, hvorfor fanden dyr så overhovedet gider at leve her er mig en gåde, men der må jo være et eller andet nams for dem – eller smækre lækre nanny´s der lugter ekstra meget af ged. Vi traskede forbi Bloody point, og begyndte vores 4km gang ind i dalen.

Da vi omsider nåede vores vantagepoint, ku vi sidde og se på to rimelige okay størrelse Tahr omtrent 800 yards væk. Imens jeg sidder og nyder den herlige smag af min leverpostejmad finder Søren en bachelorgruppe af 8 Tahr længere inde i Mc’ kinnon.

Tiden var på dette tidspunkt ikke med os, da de befandt sig et par km længere inde og 1 km oppe, men bestemt jagtbare. Søren var frisk – han havde bare glemt sin sovepose! Vi blev i stedet enige om et fremtidigt massemord et par dage senere på dem. I stedet var de 2 Tahr vi oprindeligt havde set, stoppet med at gå mod toppen, så en hektisk pyrshplan blev sat i værk.

Vi løb ned ad bjergsiden, gennem floden, og traskede 500 meter op i lettere sløvt tempo! Når man kravler opad i disse bjerge, virker det som 3 skridt er lig med et, da støvlerne konstant synker hårdt i shingleskreddet. Shingle er for de nysgerrige en kæmpe stenskred fyldt med småsten i flere meters dybde.

Ikke desto mindre fik vi klatret ind på 135 yards af dyrene. Og så kom der ellers fart på Jyden, som kastede sig ned og skuldrede tupperwaren og knap 2 sek. efter, bumfer! Tahren gjorde ingen antegn til at være truffet og stak af.

Jeg lå med mit stk. tupperwareskyder klar, hvor den mindre Tahr havde stået inden skuddet, og et øjeblik efter kom den frem, jeg trykkede af og Tahren faldt dødeligt ned af en kæmpe shingleskred.

Søren gik op og ledte efter spor efter sin Tahr, men den var længere væk end Stein Bagger på flugt. Min Tahr fandt vi 230 yards længere nede, hvor var det fedt!

Den lå død, perfekt ramt, min første Tahr i 2009 – Det skulle så ikke blive den sidste!

Efter kødaftagningsproceduren og hoved-væk-fra-kroppen oplevelsen, løb vi ned af shinglet, da vi var i stærkt underskud af dagens solstråler. Vi nåede kun at komme ned i floden, da mørket fandt os, hård regn stod ned i stænger, og vinden susede som en gal i gennem dalen.

Tanken om en velfortjent Whisky og Cola og et varmt måltid mad med en Dansk Bearnaisesovs fra Knorr holdte modet oppe i 2 kuldeskærende timer. Virkeligheden var dog en ganske anden da vores smadrede kroppe ramte de behagelige feltmadrasser i Red Stag hut. 1 Whisky og cola og så var ”Jydekompaniet” i drømmeland.

Tidlig næste morgen vågnede jeg til en af Sørens mange guldkorn: ”De er godt nok farlige de senge her i Red Stag”, slog en prut og tog en time til på den anden side. Denne dag havde vi besluttet os for jagt oppe ved Godley hut – en 7 kilometer længere oppe ad dalen.

Vi kørte Nissanen op til Separation stream og gik derfra. Inden vi forlod bilen spurgte jeg Søren 2 gange om han nu havde husket alt: ”ja den fin, æ har det hele”, på nær hans kikkert. Den tog jeg mig af, og 2 timer senere skreg han, ” åhh nej da, min kikkert, den har jeg glemt”, jeg sagde til ham, at så måtte han sgu til at få løbeskoene på, tog hans kikkert frem og begyndte at kigge.

Han skylder mig stadig en øl for den brøler. Godley hut ligger med udsigt til 2 kæmpe store gletchersøer, og kæmpemæssige gletchere overalt der knager konstant.

Et par floder munder ud i søerne, heriblandt Fitzgerald stream. Vi tog en tur op af den, men got Damn der var stejlt! Jeg så 2 nannyer, og en stinker, som jeg kom ind på en 15 meter af. Ikke noget potentiale dog så jeg lod dem gå. Området var i det store hele ikke voldsomt tiltalende, som kulden nok var en stor årsag til.

Vi rykkede tilbage til hytten, vi fik varmet lidt mad, hvorefter Søren endnu engang smed korn i luften: ”nåh, en kold dag kræver vel en kold øl” præcis Einstein.

Det frøs helt vildt om natten, døren blæste på et tidspunkt op, og regnen kom fra siden!

Vi fortrak hurtigt morgenen efter i elendigt vejr, på vej tilbage til Red Stag, og regnen fortsatte det meste af dagen, så en hutdag så sin begyndelse. Om aftenen blev det totalt stjerneklart med måneskin overalt på himlen og en nærmest oplyst dal!

Vi nød aftenen i fulde drag, måske også mere end vi skulle. Jeg kunne i hvert fald ikke finde nogle spor af whiskyen morgenen efter. Igen stod vi dog op til sne og blæsevejr så efter en kort rådslagning besluttede vi at køre ud mens vi stadig (forhåbentlig) kunne forcere Weka Stream. Det kunne vi, dog røg bilen igen helt under i et kort øjeblik, hvorpå Søren råber:

”Vinduesviskeren, vinduesviskeren! Jamen hvad hjælper det Søren, vi er jo under vand.

På trods af Weka Stream var turen ud stille og rolig uden det store jagtlige aspekt. I de 6 dage vi var på jagt derinde fik vi skudt en Tahr, men set knap 50 stykker.

Vejret spillede en kæmpe faktor derinde, som det så tit gør. Vi havde dog en fantastisk tur, med masser af spændingen, suppleret op med lidt firehjulskørsel! Søen var en super guttermand at have med inde, og bestemt et festligt indslag.

Godt der ikke var en jagtfiskal med inde, for så måtte Søren se sig bødet til tid.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »