Udtrykket Dum Dum-kugler fremmaner ubehagelige associationer om eksploderende kugler, der giver voldsomme skader, men hvordan virker de egentligt sammenlignet med konventionel militærammunition?

Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)

På nedenstående tegningen ses virkningen af en ekspanderende 9 mm kugle i levende væv. Grundet den frilagte kuglespids der eventuelt også kan have et hulrum, vil kuglen ekspandere til omkring sin dobbelte diameter og derfor hurtigere bremses i målet, hvorved der afgives større energi.

Hvad er fakta bag dum dum-kugler?

Den forøgede diameter giver naturligvis et større hul (her benævnt ”permanent cavity”), hvor vævet er ødelagt. Desuden opstår der et midlertidigt område (temporary cavity), hvor vævet kan være mere eller mindre skadet.

Historien bag

Men lad os kikke på den historiske baggrund for Dum Dum-kuglerne: Da England i 1888 indførte deres første røgfri patron .303 British, opdagede de hurtigt, at den ikke var særlig effektiv under kampe ved Khyber-passet.

Den ringe virkning der blev opnået med .303 patronen, sammenlignet med dens forgænger Martini-Henry, skyldes først og fremmest forskellen i kuglevægt, diameter og materiale; .303 British har en kuglediameter på kun 7,9 mm og vægt på 13,9 gram hvorimod .577/450 Martini-Henry har en kuglediameter på 11,6 mm og en vægt på 31,1 gram.

Større diameter

Den gamle kugle havde altså en betydelig større diameter og langt over den dobbelte vægt. Desuden var de lavet af rent bly der, i modsætning til de fuldkappede .303’ere, ofte ekspanderede til væsentlig større diameter resulterende i endnu større vævskade. Den fuldkappede .303er gik derimod lige igennem uden at tilføje væsentlig skade.

Den ringe virkning man fik fra .303’eren gav store tab blandt engelske styrker og en tekniker ved ammunitionsarsenalet i den Indiske by Dum Dum (en forstad til Calcutta). Kaptajn Bertie Clay konstruerede derfor en blødnæset kugle der skulle prøve at komme på højde med de gamle Martini-Henry kugler.

Dette lykkedes til en vis grad og man fik bedre ”resultat” med den forbedrede kugle fra Dum Dum arsenalet, men dog ikke så godt som med de store, gamle kugler af rent bly.

Haag Konventionen af 1899

På initiativ fra den russiske Tsar Nikolaj blev der i 1899 afholdt en fredskonference i Haag hvor man forsøgte af få gennemført en generel nedrustning i Europa. Ikke overraskende lykkedes det ikke og man fik kun lavet en konvention om mindre emner som f.eks. forbud mod udkastning af bomber fra balloner!

Konventionens tillæg III var et forbud mod brug af projektiler der “Ekspanderer eller let flader ud i den menneskelige krop”.

Dette betød i realiteten, at ikke blot de nye Dum Dum-kugler, men også de gamle blykugler blev forbudt! Set fra et militært synspunkt var Haag Konventionen dårlige nyheder, da den type rundnæsede fuldkappede kugler man anvendte på daværende tidspunkt var meget retningsstabile i væv og derfor gik lige gennem fjenden uden de voldsomme skader, man havde set gennem de foregående 300 år.

Løsningen var dog simpel, da man havde erfaret at de meget aerodynamiske ”Spitzer-kugler” var meget ustabile i væv og derfor let væltede og begyndte at slå kolbøtter i målet. Resultatet var naturligvis nogle voldsomme skader, der i høj grad lignede resultaterne man fik fra de gamle storkalibrede blykugler.

De helt moderne kugler som den russiske 5,45×39 mm til AK74 og NATOs 5,56×45 mm går et skridt videre, da de, afhængig af skudafstand, ikke blot roterer men også splintres. De synlige skader kan være relativ små på overfladen, men den indvendige skade kan være meget voldsom.

Russerne er endda gået et skridt videre, da deres AK74 kugler ikke er fyldt med bly helt frem til spidsen. Denne modifikation forbedrer stabiliteten i luften, men det menes, at spidsen let bøjes ved kontakt med væv og derfor hjælper med til at starte rotationen.

Ifølge Haag Konventionen af 1899 er ekspanderende og let udfladende kugler altså forbudt til krigsbrug, men de anvendes i stor udstrækning af alverdens politistyrker, da de har adskillige fordele i den forbindelse. Disse såkaldte Hollow Point kugler vil ved typiske pistol og revolver kalibre generelt ikke gennemskyde en forbryder, men afgiver hele sin energi i personen.

Den manglende gennemskydning sikrer mod træfning af uskyldige personer der måtte stå bag forbryderen. Såret vil naturligvis værre større end ved en fuldkappet militærpatron, men det kan også have sine fordele, da forbryderen ofte bliver uskadeliggjort ved første skud.

Havde man derimod anvendt fuldkappet ammunition ville det ofte være nødvendigt med adskillige skud, før personen er gjort ukampdygtig. Såfremt han i første omgang overlever, vil det endvidere ofte være lettere for lægerne at ”reparere” et enkelt voldsomt skudsår end flere, måske mindre alvorlige, der har ramt flere steder rundt omkring i kroppen.

Selve udtrykket Dum Dum-kugler har over årene fået et næsten propagandistisk skær over sig, da pressens, ofte misforståede eller især manglende, viden omkring disse kugler har tillagt dem helt urealistiske evner og nærmest lyssky eksistens.

En mere passende og korrekt betegnelse ville være ”ekspanderende kugler”.