eyoaz7kDMYg

Sibirisk råvildt regnes som selvstændig art og størrelsen gør det da også vanskeligt at sammenligne det med det europæiske råvildt

Af Redaktionen. Foto: falco-tour.com

Svensk råvildt er betegnelsen for den del af den europæiske råvildtbestand, som lever i Sverige. Samme logik kan ikke anvendes for det råvildt, som lever i Sibirien

Det sibiriske råvildt minder temmelig meget om det europæiske. Ihvertfald ved første øjekast. Begge arter har stort set samme farvedragt i både  sommer- og vinterperioden og opsatsen har desuden flere fælles træk.

Men ser man nærmere på de to arter, er der dog væsentlige unikke træk, som gør, at forskerne ikke længere er i tvivl: Der er tale om to forskellige arter.

Den sibiriske råvildtbestand er da også adskilt fra den europæiske bestand af Ural bjergene, som markerer grænsen til Sibirien, som herfra strækker sig til Stillehavet. Den største del af Sibirien ligger i Rusland, og udgør omkring 75 % af det russiske territorium.

For råvildtet har den skarpe grænse markeret med Uralbjergene betydet, at de adskilte bestande med tiden har udviklet egne unikke træk. Det må antages, at de mere barske levevilkår i Sibirien har betydet, at råvildtet øst for bjergkæden med tiden er blevet noget større end sine fætre og kusiner vest for Ural bjergene.

Sibirsk råvildt er således omkring 15 cm højere end det europæiske, hvilket i perioder med høj sne kan være af afgørende betydning for fødesøgningen og dermed chancen for overlevelse. Vægtmæssigt er det sibiriske råvildt da også væsentlig tungere.

 

Siberian roe deer 1

Sibirisk sensommerbuk. Foto udlånt af falco-tour.com

Normalvægten anslås oftest til omkring 40-60 kilo, men enkelte dyr har presset vægtnålen op på over 80 kilo. Til sammenligning vejer et stykke europæisk råvildt omkring 20-30 kilo.

Opsatsmæssigt er det sibiriske råvildt da også en sværvægter. Stængerne bliver op til omkring 40 cm lange. Desuden er opsatsen fra en sibirisk råbuk ofte kendetegnet ved et relativt bredt udlæg.

En voksen sibirisk råbuk er oftest otteender modsat det europæiske råvildt, der er kendetegnet ved at være seksender, når den i en alder af tre-fire år er at betragte som voksen. Hos begge arter ses der dog dyr, der bryder med normen og udvikler flere ender på opsatsen end normalt.

Krydsninger mellem sibirisk og europæisk råvildt er muligt. Bukkene bliver dog sterile, hvorimod råerne skulle være i stand til at sætte lam.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...