banner_985x232_nyvraa

“Jeg skyder, hvis jeg ser én”, er ikke et helt ukendt udtryk i debatten om ulve, men inden man griber til våben og bryder loven bør man regne lidt på konsekvenserne. De kan nemlig være ganske alvorlige

Af Redaktionen

I den til tider ophedede debat i dagspressen, TV og sociale medier er det ikke sjældent, at sætninger som “ulven skal skydes” eller “jeg skyder ulven, hvis jeg ser den” dukker op.

Det er selvfølgelig gratis at komme med den slags påstande, men skulle man pludselig få lyst til at lægge realiteter bag ordene, så skal man også være klar til at konfrontere følgerne.

Det er nemlig ikke gratis at nedlægge en ulv.

Det er altså kun, hvis man har en reguleringstilladelse fra Naturstyrelsen, at en ulv må skydes i Danmark.

Hård straf

Strafferammen for at skyde en ulv uden at have indhentet og fået en forudgående reguleringstilladelse er op til to års fængsel samt frakendelse af jagttegnet, ifølge Bekendtgørelse om Jagt og Vildtforvaltning § 54, kapitel 9.

Perioden for frakendelse af jagttegnet er helt op til den enkelte politimester. Perioden for frakendelse kan være mellem 1 og 5 år til helt at miste retten for bestandigt.

Den danske lovgivning er endda forholdsvist mild, hvis vi til sammenligning skeler til broderlandet Sverige. Her er straffen som minimum seks måneders ubetinget fængsel – men strafferammen går helt op til tre år. Og så skal der endda lægges en betragtelig bøde oveni.

For eksempel blev to mænd i juni 2014 dømt for at have dræbt en ulv. Den var blevet jagtet med et motorkøretøj og derefter aflivet med en pæl.

Begge mænd blev idømt to års fængsel samt en bøde på SEK 24.000 af den svenske Landsret. Denne dom var en skærpelse af Byrettens dom på 1 år og 9 måneder fængsel.