Formanden for Danmarks Jægerforbund må få samlet tankerne – og oppe sig – hvis han skal tages alvorligt i naturforvaltnings-debatten, mener tidligere formandskandidat Bjørn Samuelsson

LÆSERBREV: Jægerforbundets formand Ole Roed Jakobsen har begået et debat-indlæg på Altinget.dk under overskriften ”Nej tak til kuvøsenatur!” med udgangspunkt i et ynglende havørnepar i Nordsjælland. Når man læser Roed’s debatindlæg er det svært at greje, hvor Danmarks Jægerforbunds formand vil hen med sit indlæg om kuvøsenatur. I første omgang virker han ikke begejstret for Friluftsrådets forslag om større mulighed for adgang i naturen.

Det virker som om formanden er imod mere adgang til naturen af hensyn til markvildtet og andre vildtarters yngleperioder mv. (En antagelse som styrkes af at han selv er blandt de protesterende organisationer som han omtaler i indlægget).

I samme omgang harcelerer formanden mod at Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland har valgt, delvis at lukke for adgangen i en skov på ca. 60 hektar ud af de ca. 10.000 hektar, som styrelsens skovarealer udgør i Nordsjælland. Altså er det ifølge formanden for Danmarks Jægerforbund på den ene side problematisk, at Friluftsrådet ønsker mere adgang uden hensyn til markvildt, yngleperioder mv., og på anden side er det ifølge formanden også problematisk, når adgangen begrænses af hensyn til et enkelt havørnepar som yngler i Nordsjælland – og kalder ørnene ”enkeltindivider” uagtet at havørnens natur netop er, at yngle parvis i større territorier.

Hvad mener jægernes formand egentlig og hvor nuanceret natursyn er formandens indlæg udtryk for? I anden omgang slår han til lyd for, at naturen bare skal tilpasse sig. Kan den ikke tåle mosten, indfinder der sig nok en anden natur. Og indlægget definerer ikke, hvor kuvøsen stopper og forvaltningen begynder. Det rejser mange spørgsmål. Er f.eks. naturbeskyttelseslovens regler om særligt beskyttede naturtyper også en kuvøse?

Hvad med de mange reservater, der skal begrænse forstyrrelserne af fugle i internationalt udpegede områder? Skal vandfuglene blot sejle deres egen sø? Og hvad med markvildtet, som f.eks. agerhønen og haren? Skal de også bare benyttes medens de ikke beskyttes i det åbne land hvor markvildtets livsbetingelser er stærkt udfordrende? Hvor går balancen mellem beskyttelse og benyttelse som formanden siger skal ”gå hånd i hånd”?

Og endelig er det svært at se, hvordan formandens tidligere ønske om at få jagttid på spættet sæl kan forenes med, at naturen skal gå sin gang, særligt når argumentet var, at jagten skulle tynde ud i bestanden, så sælerne ikke blev syge. Tættere kommer man vel næppe på kuvøseforvaltning. Signalforvirringen er et faktum. Og det er ikke småting i naturforvaltningen og jagten Ole Roed rutter med, når han kaster sig ud i den naturpolitiske debat (jf. indlæggende vedr. kuvøsenatur fra DOF her på Netnatur og Friluftsrådets på Altinget.dk).

Formanden for Danmarks Jægerforbund må få samlet tankerne – og oppe sig – hvis han skal gøre sig forhåbninger om, at jægerne bliver hørt og taget alvorligt i naturforvaltnings-debatten. Ikke mindst af hensyn til vores jagt. PS
Ole Roeds indlæg er at finde på http://www.jaegerforbundet.dk/page863.aspx?recordid863=1382 i en stærkt reduceret udgave. Ydermere har DJ valgt at ikke bringe svars-indlæggende på Altinget.dk fra DOF (5/10) og Friluftsrådet (30/9) – indtil videre.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »