Bliver det arealkrav, aftale-tvang eller bevarelsen af den danske jagtmodel, som miljøminister Lea Wermelin vælger som julegave til de danske jægere?

Netnatur Kommentar d. 8. december 2019

Store beslutninger inden for jagtområdet er de seneste år blev truffet op til jul. 

Bedst huskes nok den store julegave til de danske jægere i 2014, hvor daværende minister på området varslede guld og jagt i grønne statsskove for flest mulige jægere.

MILJØMINISTRERENS STORE JULEGAVE TIL DE DANSKE JÆGERE

Desværre viste det sig efterfølgende, at jægerne selv skulle betale for ministetens store julepakke tildelt i 2014. I reglen op til flere tusinde kroner for få timers jagt – uanset om der nedlægges noget eller ej.

Når det er nævnt, er det blevet nemmere at komme på jagt i danskernes egne skov- og naturområder og som bekendt blev Rom jo ikke bygget på en dag.    

Da hjorteplanen faldt

Den 7. december 2016 blev der igen udskrevet julegaver til jægerne. Denne gang i form af en afvisning af Vildforvaltningsrådets forslag.

Vildtforvaltningsrådet ønskede arealkrav og var dermed klar til at bryde med den danske jagtmodel, hvor vildt og jagt alene styres via nationale og regionale jagttider. 

Det forslag faldt ikke i god jord hos flertallet af de danske jægere.

Efterfølgende har undersøgelser på de sociale medier vist, at mere end ni ud af 10 jægere er modstander af arealkrav og artiklen, der i 2016 fik julefreden til at sænke sig over de sociale medier, kan læses herunder. 

HJORTEPLANEN ER FALDET –
FOLKESTYRET HAR SEJRET

 

Vildtforvaltningsrådet tager dog ikke et nej for et nej og fastholder, at der kun er en vej, der fører til Rom og det er forslaget om at begrænse jægernes jagtarealer. DCE’s anbefalede jagttider er fejet af bordet og i stedet skal der indføres arealkrav.

Danmarks Jægerforbunds officielle politik er modstand mod arealkrav. Så de er ikke medunderskriver på det papir. 

I stedet ønsker medlemmerne af Jægerforbundet, at der skal indføres aftaletvang. Jægerne skal åbenbart tvinges til at indgå forpligtende aftaler med naboerne. 

Dermed ser det ud til, at Jægerforbundet er parat til at gå endnu længere end Vildtforvaltningsrådet i forsøget på at opnå en større andel af ældre hjorte i den danske hjortebestand, som vel at mærke i de seneste år har været præget af voldsom vækst. 

Danmark er grundlæggende baseret på princippet om aftalefrihed … Jagtnaboer kan, som andre, indgå de aftaler, de har lyst til, så længe det ikke konflikter med lovgivningen. 

Arealkrav, aftaletvang eller bevarelsen af danske model

Hvilken model, som socialdemokratiske Lea Wermelin vælger, kan kun fremtiden vise. Men løsningsforslagende samler sig om tre overordnede: 

Arealkrav – foreslået af Vildtforvaltningsrådet

Aftale-tvang – forslået af Danmarks Jægerforbund

Bevarelsen af den eksisterende danske model baseret på nationale og regionale jagttider bakket op af dansk, uafhængig vildtbiolog

Uanset hvilken beslutning, som den danske minister træffer, er der nogen, der bliver glade og andre som i sagens natur bliver det modsatte. 

 

I 2016 stod det klart, at cirka 230.000 jægere endelig havde fået stemmeret. Men er jægerne allerede ved at miste deres demokratiske rettigheder igen? Vil Lea Wermelin lytte til de menings-undersøgelser, som jægerne har iværksat på de sociale medier, eller vil vil hun i stedet please Vildtforvaltningsrådet eller Jægerforbundet, der reprænsenterer mellem af 1/4 og en 1/3 af de jagttegnsberettigede dansker? Om den socialdemokratiske minister træffer sit valg på før eller efter julen 2019 vides ikke. 

 

Ministerens beslutning vil få langtrækkende konsekvenser, selv om det i første omgang kan se ud til at det kun drejer sig om jagt på kronvildt og dåvildt. 

– Det næste kan blive råvildt og alle mulig andre vildtarter, lød det fra kendt dansk politiker i 2016.

Han understreger desuden, at der ikke skal opfindes et nyt bureaukratisk system for at fx at give mere arbejde til de ansatte i Danmarks Jægerforbund

Hvad koster det at indføre arealkrav og aftale-tvang? 

Derfor hviler der et tungt ansvar på landets nuværende minister på området. Og uanset hvad man måtte mene om de tre løsningsforslag, er den eksisterede model, den absolut mindst bureaukratiske.

Såfremt regeringens minister på området vælger arealkrav og aftaletvang vil det føre til en langt mere administrativ tung og uoverskuelig jagt- og vildtadministration. Det er der næppe flere meninger om.  

Derfor vil forslaget sikkert også blive holdt op imod regeringens mere overordnede politiske kurs. 

Den kurs skal vi herfra undlade at kommetere. Tilbage står spørgsmålene: 

Vil ministeren please Vildtforvaltningsrådet og indføre arealkrav?

Vi hun komme Jægerforbundets ønsker i møde og gennemføre aftale-tvang. 

Eller … vil hun tage de eneste gennemførte holdningsundersøgelser blandt jægerne for nogenlunde retningsgivende og bl.a. på den baggrund bevare den danske jagtmodel ? 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »