banner_985x232_nyvraa

 

Bestanden af ræve er under kraftig reduktion, ikke mindst i det midtjyske område …

Af Redaktionen

Smitte fra minkfarme har bevirket, at rigtig mange rævehvalpe er smittet med hvalpesyge.

Mariann Criél fra DTU har fortalt til DR Østjylland, at der er områder i det midtjyske – særligt omkring Silkeborg – hvor der er fundet mange døde ræve, og hvor man praktisk taget ikke har hørt ræve i parringstiden.

Reduktionen af rævebestanden vil dog blive forholdsvis kortvarig. Manglen på ræve vil medvirke til en forøgelse i antallet af byttedyr – og med rigelig føde, så vokser bestanden sig hurtigt op på normalt niveau igen.

Det vil dog være en god idé for hundeejere at checke, om deres hunde har vaccinationen i orden – og navnlig hvalpe, som endnu ikke er vaccinerede, bør man passe ekstra godt på.