I 1700-tallets folkemunde blev den hvide vipstjert kaldt for vrikkerøven. Den kække spurvefugl med de optimistiske vip med halen er én af de mest succesrige småfugle i Danmark

Af Jan Skriver, dof.dk

Den har tredoblet sin ynglebestand i løbet af få årtier, viser Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) årlige tællinger af Danmarks almindelige fugle.

Den hvide vipstjert har statistisk set rigtig god grund til at vippe optimistisk med sin lange stjert af en hale.

Den er nemlig en af de danske spurvefugle, som har haft størst medvind, hvad angår ynglesucces og udbredelse i Danmark de senere årtier. Siden 1976, da Dansk Ornitologisk Forening (DOF) indledte sine systematiske årlige ynglefugletællinger, har vipstjerten generelt haft fremgang.

Ynglebestanden blev tredoblet fra midten af 1970’erne og godt tre årtier frem, hvorefter kurven for ynglebestanden på det seneste er fladet mere ud, siger Charlotte Moshøj, der er biolog i DOF.

Hun samler trådene i DOF’s punkttællinger, der hvert år tager pulsen på de vidt udbredte arter i den danske fuglefauna.

I rapporten ”Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2016” bliver resultaterne af de årlige tællinger præsenteret.

Hvid vipstjert repræsenterer en af de positive historier fra den danske fuglefauna.

Farligt at holde vinter i Afrika

Danmarks vipstjerter overvintrer i Middelhavsregionen, hvor levevilkårene tilsyneladende er både gunstige og stabile for arten. Mens langtidstendensen for hvid vipstjert i Danmark er opadgående, og trenden for de seneste 10 år er stabil, så går det nedad for bestandene i flere af vores nabolande som for eksempel Sverige. De skandinaviske vipstjerter trækker nemlig om efteråret helt til Afrika syd for Sahara for at overvintre. Og her er livsbetingelserne anderledes vanskelige, end de er i Middelhavslandene. Det giver formentlig en forklaring på, at de bestande, der tager den lange farefulde tur til Afrika for at holde vinter, er i tilbagegang, mens dem, der nøjes med at flyve den korte rute til Middelhavsregionen, har det bedre, siger Charlotte Moshøj.

At hvid vipstjert er en af de mest tilpasningsdygtige småfugle hører også med i forklaringen på artens danske fremgang siden 1970’erne.

Oprindelig hører den hjemme i åbent agerland, men vipstjerten er i stor stil flyttet til byen. Der er næppe den park, det udeareal eller den åbne plads i byerne, som ikke er beboet af hvid vipstjert.

I Sverige er der lavet et studie af forekomsten af fuglearter ved udendørs restauranter i by- og landmiljøer. Her fandt man, at hvid vipstjert er en af de tre hyppigst forekommende arter ved restaurationer i landmiljøer. I Danmark udnytter hvid vipstjert ligeledes de små nicher med føde, der byder sig til både i byerne og på landet, siger Charlotte Moshøj.

Økologi baner vejen i landbruget

Et dansk studie af forekomsten og tætheden af agerlandsfugle på konventionelt kontra økologisk dyrkede landbrugsarealer viser, at hvid vipstjert har større ynglebestande i økologisk jordbrug end i konventionelt.- Der har været en fremgang i ynglebestanden af hvid vipstjert i Danmark i de perioder, hvor der er sket en øgning i arealerne med økologiske driftsformer.

Og der er grund til at tro, at bestanden af vipstjerter kan blive endnu større i disse områder i takt med, at flere omlægger til økologi.

Det skyldes, at sprøjtegiftene i det konventionelle landbrug forringer fuglenes fødegrundlag, mens den økologiske driftsform levner flere insekter som føde til vipstjerter, siger biologen i Dansk Ornitologisk Forening.

Også de aktuelle klimaændringer med højere temperaturer og mildere vintre er en fordel for de hvide vipstjerter. De senere år er der flere og flere eksempler på, at hvid vipstjert først meget sent på året vælger at trække mod syd. Og der er enkelte eksempler på, at vipstjerter har overvintret.

Det er endnu for tidligt at sige, om vi får vintervipstjerter som et årligt fænomen i den danske natur, men det er bestemt en mulighed, at vi vil komme til at se flere vipstjerter sent på året som følge af mildere vejrlig, siger Charlotte Moshøj.

Hvid vipstjert bestandsudvikling i Danmark siden 1976

Hvid vipstjert bestandsudvikling i Danmark siden 1976.

Europas talrige småfugle på retur

Flere nye studier viser, at mange af de mest almindelige arter af spurvefugle er i tilbagegang på europæisk plan. Det gør sig også gældende for hvid vipstjert, selv om den altså har haft det godt i Danmark i årtier, oplyser biologen.

Et studie, der bygger på 25 landes fugledata i 30 år, der er indrapporteret til den fælles europæiske overvågning af almindelige fugle, peger i retning af en generel nedgang for de vidt udbredte og almindelige fugle.

Hvor flere truede fuglearter på grund af et større fokus på deres ofte specielle levevilkår og efterfølgende bedre beskyttelse og genopretning af deres specifikke levesteder nu er i fremgang, så går det tilbage for de mest almindelige spurvefugle.

Det konventionelle landbrugs intensivering og brug af sprøjtemidler bidrager til nedgangen i bestandene for mange almindelige fuglearter, som ofte er de mest sårbare overfor den generelle forringelse af naturens kvalitet. Et nyere tysk studie påviser en drastisk nedgang i biomassen af insekter i Europa. På den baggrund kan det være svært at spå om fremtiden for hvid vipstjert i Danmark. Vil den danske bestand fortsat være stabil, eller vil vi komme til at opleve en nedgang for hvid vipstjert i stil med den, der finder sted i Europa som helhed for arten. Det må de kommende års punkttællinger vise, siger Charlotte Moshøj.

Vil du være med til at tælle Danmarks mest almindelige ynglefugle? Læs mere her.

Fakta om punkttællinger:

  • Knap 350 erfarne ornitologer drager hver sommer og vinter af sted på stort set lige så mange ruter jævnt fordelt over hele landet, hvor de registrerer alle de fuglearter, de ser og hører.
  • Gennem årene viser disse nøje fastlagte årlige tællinger, om det går op ad eller ned ad for rækken af almindelige fuglearter.
  • DOF’s punkttællinger er blandt de ældste projekter til fugleovervågning i Europa.
  • Siden 1976 er alle arter af almindelige ynglefugle hvert år blevet talt som led i projektet.
  • Og 110 af arterne er registreret så hyppigt, at der kan lave et indeks, der viser, hvor hyppigt de forekommer.80 arter af vinterfugle har været i kikkerten under punkttællingerne.
  • Formålet er at opnå viden om den langsigtede udvikling for Danmarks almindelige fuglearter.
  • Resultaterne bruges blandt andet af forskere og myndigheder som værktøjer til at følge naturens tilstand.
  • Overvågningen af de almindelige danske fugle indgår for eksempel i en samarbejdsaftale mellem DOF og Miljø- og Fødevareministeriet.

VIDEO: Hvid vipstjert synger i marts

 

Fakta om hvid vipstjert:

  • Hvid vipstjert lever af småinsekter som fluer, biller og edderkopper.
  • Den fanger sin føde på jorden i en adræt løbende jagt, hvor den i små etaper drøner af sted, mens den vipper med halen og holder balancen.
  • Det skønnes, at der yngler et sted mellem 100.000 og 150.000 par hvide vipstjerter i Danmark.
  • Ynglebestanden i Norge, Sverige og Finland menes at tælle måske et par millioner.
  • Mange af de skandinaviske vipstjerter trækker i løbet af august-september og et stykke ind i oktober gennem Danmark på deres rejse mod vinterkvartererne i syd.
  • Hvid vipstjert er kendt af stort set alle mennesker og aldre, fordi den er tillidsfuld og meget synlig, hvor den færdes.
  • At den er populær vidner de mange øgenavne, som gennem tiden har omgivet vipstjerten her i landet.
  • Ud over vrikkerøv er hvid vipstjert også blevet kaldt hvidsvitte, havrevimpe, redestenssnager, vipsvans, plovkører og jykkemester.