Hvor stor indflydelse har DN haft på DJ og omvendt og hvordan har DN påvirket den højaktuelle hjorteplan? Netnatur.dk rejser her spørgsmålene? 

Kommentar af Netnatur.dk

Hvor kommer de mange forslag i den højaktuelle hjorteplan egentlig fra?

Netnatur.dk har kigget på jagtoplægget fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). Et oplæg som side for side gennemgår foreningens holdning til en række jagtformer.

Læs mere:

Tanker om jagtbegrænsing

Hvor stort aftryk fik DN egentlig i det forslag, som DN sammen med de øvrige i Vildtforvaltningsrådet netop er sendt til Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen. Og hvor måtte foreningen give køb?

Spørgsmålet er særlig interessant, da Danmarks Jægerforbund har indgået en slags ikke angrebspagt med DN. Fremover skal der være en mere faktuel ren tone mellem de to organisationer.

Læs mere:

Principper for fastsættelse af jagttider

Principerklæringen er interessant, da den godt nok påpeger en række områder, hvor de to foreninger er principielt enige. Men endnu mere interessant er den, da skrivelsen indeholder en række formuleringer, der kan give anledning til konflikt og uenighed.

Læs mere:

Et spørgsmål om principper

Vi har set på hvordan det gik med  hjorteudspillet efter indgåelsen af den omdiskuterede principerklæring, som kritikere har kaldt den store fusion mellem Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening.

Det er naturligvis ikke nogen nem opgave al den stund, at vi ikke var fluen på væggen, da DN og DJ sammen med Landbrug og Fødevare og Dansk Skovforening udformede de to omdiskuterede udspil, hvoraf det ene blev forkastet i efteråret 2015.

Naturfredningsforeningen har dog tidligere præciseret, hvordan de ser på jagt, hvilket de har høstet meget ros for uanset hvad man ellers måtte mene om de mange forslag.

Vi anbefaler, at man læser dette udspil med respekt for, at jægere og medlemmer af naturfredningsforeningen i mange situationer kan se forskelligt på natur og jagt og ikke mindst retten til at gå på jagt (se første link i denne artikel).

Nedenstående er da også kun et udpluk af DN’s jagtudspil, og de synspunker, som vi bringer op, er kun dem som vi kan se, fik relevans for hjorteplanen.

Gennemgangen viser dog ikke kun, hvor DN fik indflydelse. Den viser også hvad jægerne fremover kan risikere at vinde og tabe, når Danmarks Jægerforbund fletter tæer med Danmarks største grønne organisation.

Danmarks Naturfredningsforening:

I dag er der i dele af Jylland så store bestande af krondyr og visse steder dådyr, at det giver store skader på land- og skovbrug. På landbrugsjorden forårsager dyrene skader på afgrøderne, og i skovene forandres biodiversiteten. Det er ikke muligt at drive skovene ved anvendelse af selvforyngelse og at øge arealet med hjemmehørende arter. Problemet har hidtil været størst omkring statsskovene, men enkelte store private ejendomme opfodrer også store bestande af kron- og dådyr. Afskydningen er generelt set for lav og nogle steder alt for koncentreret omkring hjortene, selvom det er blevet meget bedre, efter at der er blevet sat fokus på problemet.

NN: At problemet med de store bestande er størst omkring statsskovene fik DN vist ikke placeret i hjorteplanen. Det indsendte forslag til minsteren indeholder ikke redskaber, der kan bringe bestanden ned. I stedet begrænses mulighederne for jagt på de private arealer ved hjælp af kortere jagttid og arealbegrænsning. 

Vi tager også et kik på den sidste sætning:

”Afskydningen er generelt set for lav og nogle steder alt for koncentreret omkring hjortene, selvom det er blevet meget bedre, efter at der er blevet sat fokus på problemet”

“MEGET BEDRE”. Men hvorfor så al den snak om gennemgribende reformering, hvis det allerede efter DN’s mening er blevet meget bedre.

Hvis og såfremt det IKKE er jagtkritiske DN, der hævder, at jægerne ikke kan finde ud af det, hvem er det så?

Påstanden om at jægerne ikke kan finde ud af det inden for de nuværende rammer er trods alt hele udgangspunktet for den gennemgribende reform, der lægger op til arealbegræsning og et opgør med den private jagtret.

Danmarks Naturfredningsforening:

DN mener, at tvivlen skal komme vildtet til gode. De, der har interesse i jagten, skal kunne dokumentere, at jagt er forsvarlig og bæredygtig, før jagt kan tillades. ”Bevisbyrden” bør med andre ord ligge på dem, som har interesse i at gå̊ på jagt – i stedet for som nu, hvor de, der har naturinteresser, skal dokumentere, at jagt ikke er forsvarlig, før den kan forbydes.

NN: Dette er interessant! Altså at bevisbyrden nu placeres hos jægerne. Er det lidt aktiv fødselshjælp til en egentlig vildttæller-organisation eller -afdeling, som vi ser her?

Ideen er godt forankret i Vildtforvaltningsrådet: Der skal være flere voksne hjorte – altså er det op til jægerne at bevise, at der er kommet flere voksne hjorte. I modsat fald trækkes det røde forsigtighedskort.

Vildttællerne kan med dette udgangspunkt blive helt uundgåelige …

Men at skrive det danske kronvildt i mandtal vil være en ganske bekostelig affære. Og eftersom den samme krone til jagt- og vildtforvaltning kun kan anvendes én gang, er det spørgsmålet, om den politisk offervilje er tilstede.   

Danmarks Naturfredningsforening:

DN foreslår, at jægerne skal organiseres i lokale jagtlag, som fordeler jagten imellem sine medlemmer. Dermed vil forvaltningen være lokalt forankret, og der vil være styr på omfanget og fordelingen af jagten.

NN: Lagtanken vokser ikke kun i Jægerforbundets have. Den har også rødder i DN’s grundtanker. Blandt mange jægere bliver ideen dog opfattet som forsøg på oprettelse af tvangslag og selv om DJ og DN fik ideen plantet i den første hjorteplan, blev den efter massiv modstand fra de danske jægere forkastet.

DJ-formand har dog ikke helt opgivet tankerne i det første udspil og i takt med, at modstanden mod forslag 2 vokser, forsøger han at puste liv i det første udspil. 

Men eftersom DN hævder, at det går meget bedre med afskydningen, efter der er kommet fokus på det, burde DJ formanden måske overveje om løsningen kan findes indenfor de nuværende rammer – evt. med  stimulering af den lokale kultur i områder, der halter bagefter resten af landet. 

Danmarks Naturfredningsforening:

Der skal udarbejdes nationale forvaltningsplaner for vildtet, som beskriver mål for bestandens størrelse, sammensætning og udbredelse, så jagten kan fastsættes i forhold til konkrete mål for arten. Planerne bør administreres regionalt og lokalt. Forvaltningen skal for de relevante arter sikre en sammenhæng mellem adgangen til at drive jagt på et bestemt areal og arealets bidrag til at opretholde bestanden af de jagtbare arter.

NN: Beklager. Men har vi ikke nævnt det før? Adaptiv vildtforvaltning og arealbegrænsning virker som to sider af samme sag. Man kan næppe gå ind for det ene uden at tilslutte sig det andet.

Danmarks Naturfredningsforening:

Lodsejere og andre med interesse i jagt må ikke opbygge unaturligt store bestande af for eksempel hjortevildt eller vildsvin alene for at sikre en god jagt for jægerne, hvis den høje bestand forringer biodiversiteten.

NN: Er det hos DN det nye og netop indsendte forslag om forbud mod fodring tæt på skel tager sig udspring? Eller er dette mere et forsøg på at forhindre en slags udfodring med nedskydning for øje? Men biodiversitet er på godt og ondt et modeord, der kan blive vægtet højere end talstærke bestande af hjortevildt.  

Danmarks Naturfredningsforening:

Retten til at drive jagt på et areal tilhører jordejeren, men antallet af fugle og pattedyr, som kan skydes, skal for visse vildtarter, som for eksempel krondyr, hare og agerhøne, være bestemt af, hvor meget det enkelte areal bidrager til, at netop den bestand kan trives. Jagt på disse arter skal kun være tilladt, hvis jægeren er medlem af et lokalt jagtlag. Jagtlag nedsætter sig selv og medlemmerne fordeler indbyrdes – med udgangs punkt i en national eller regional forvaltningsplan – hvor mange fugle og pattedyr, hver jæger må skyde.

NN: Hvem skal sidde for bordenden, når goderne skal fordeles? Og hvem var det der hævdede, at adaptiv vildtforvaltning fører til  kvotebestemt afskydning? Er den aktuelle arelbegræsning første step i den retning?

Danmarks Naturfredningsforening:

Der bør ikke kunne drives jagt på arealer under fem hektar, medmindre arealet indgår i et jagtlag og dermed forvaltes sammen med andre arealer, så det samlede jagtareal overstiger fem hektar. Der må ikke drives jagt på hjortevildt og vildsvin på arealer under 40 hektar, medmindre arealet indgår i et tilsvarende større jagtlag.

NN: Hvem var der der råbte Hollandsk inspirerede jagtmodel, da det første og nu forkastede forslag kom for dagens lys? For hvad er mindste arealet for jagt i Holland. Nå ja, det har er vist også været nævnt tidligere. Der er 40 ha.

Danmarks Naturfredningsforening:

Viden om bestandenes udvikling er en forudsætning for at kunne sætte mål for bestanden, lave forvaltningsplaner og fastsætte en jagttid. For en række arter (f.eks. hare og ager høne) er der både nationalt og regionalt behov for langt mere viden end den, Vildtudbyttestatistikken giver.

NN: Viden er godt! Men bliver der mere vildt, når det tælles? SMS kontrol bestod ikke trykprøven og den frivillige indberetning ser ud til at klare endnu en omgang. 

Danmarks Naturfredningsforening:

Der må ikke kunne afgives skud nærmere end 100 meter fra anden mands grund, medmindre der er en aftale mellem naboerne.

NN: Betyder det at arealerne reelt strammes til? Denne gang blev det dog kun til et foderforbud 130 meter fra naboskel. 

DN: På offentligt ejede arealer skal jagten på fuglevildt udfases, mens jagt på (og regulering af) pattedyr skal være bestemt af lokale kvoter og forvaltningsplaner.

NN: Jagt på Naturstyrelsens arealer skal altså også være en del af det nye jagtlige folkestyre, som jægerne er en del af, hvis og såfremt at lagtanken igen bliver aktuel.  

Danmarks Naturfredningsforening:

DN skal arbejde for at sikre en balance mellem størrelsen på de enkelte bestande af vildt og sikring af biodiversiteten. Der må ikke opbygges unaturligt store bestande af for eksempel hjortevildt eller vildsvin for at gøre jagten lettere.

NN: DN kom ikke langt med dette synspunkt denne gang. Balancen mellem sommerfugle og hjortevildt i de danske statsskove ser ikke ud til at fylde meget i det indsendte forslag.  

Danmarks Naturfredningsforening:

Jægere skal være en del af lokale jagtlag, som fordeler jagten ud fra lokale forvaltningsplaner, og som med udgangspunkt i jagtindtægter bidrager til at betale erstatning for de skader, som de lokale bestande af vildt eventuelt forårsager på afgrøder.

NN Det er da positivt, at jægerne bliver en del af jagtlagene. Hvem skal ellers være medlem, hvis og såfremt debatten om jagtlag igen bliver aktuel?

Danmarks Naturfredningsforening:

Jagt skal overholde De Jagtetiske Regler. Reglen om, at det nedlagte vildt skal ”anvendes til føde eller pelsværk, som trofæ eller på anden fornuftig måde”, gælder dog ikke arter, som forårsager skade og derfor må reguleres. DN ønsker, at nedlagt vildt skal anvendes til konsum og ikke blot til trofæ.

NN: At vildt ikke kun anvendes som trofæ, er et kardinalpunkt for DN. Herfra siges der tak for tippet, men vil gerne vide, hvor vi helt konkret kan sætte ind, hvis vi skal hjælpe med at bringe lys over dette jagtetiske problem? Kan dog kun se det må være jagt på voksne brunsthjorte, der tænkes på? Men i givet fald er dette forslag ikke implementeret i det indsendte forslag. 

Danmarks Naturfredningsforening:

Jagten må så vidt muligt ikke medføre, at arten bliver sky i et omfang, som væsentligt vanskeliggør eller hindrer andre naturbrugeres muligheder for at opleve dyrene.

NN: Den kan blive vanskelig. Der skal skydes flere dyr, men kan det gøres uden at skrue op for jagttrykket og dermed gøre dyrene mere sky? Og hvad sker der med dyrenes tillid til deres omgivelser, når hjorte-jagten fremover intensiveres i det store hjorteshow – altså midt i brunstperioden? DN var vist uden for døren, da VFR besluttede den del af planen og DN’s fingeraftryk kan på det punkt ikke ses i det fremsendte forslag. Udelukkes kan det dog ikke, at areabegrænsning var vigtigere for DN end uetisk jagt på dyr, der i følge DN udelukkende anvendes til trofæ. 

Danmarks Naturfredningsforening:

Jagt skal være en ”høst af et naturligt overskud” og skal stå i forhold til de mål, der er for netop denne bestand. Derfor skal der laves forvaltningsplaner for det jagtbare vildt, som fastsætter nationale, regionale og evt. lokale mål for bestandenes størrelser. Det forudsætter, at vi får langt mere viden, end vi har i dag, om de jagtbare arter, om bestandenes størrelse, sammensætning og udvikling.

NN: Så der skal altså tælles vildt og udarbejdes rapporter. Men hvem skal betale for denne lidt mere bogholderagtige tilgang til vildtforvaltningen? Er det jægerne som jfr. tidligere har bevisbyrden. I givet fald er vildtforvaltningen og ikke mindst tilhørende tællinger på vej til at blive big business.  

Danmarks Naturfredningsforening:

At sikre, at der ikke må være jagt på fugle og pattedyr, som på grund af for eksempel isvintre eller brunstperioder har en adfærd, som gør dem mindre sky end normalt.

NN: Fremover kan hjorte KUN nedlægges i brunsten. Som nævnt må DN have været fraværende, da dette punkt blev færdigbehandlet. En af de berømte såkaldte studehandler kan også have sneget sig ind i hjorteforvaltningen. Det kan ikke udelukkes.   

Danmarks Naturfredningsforening:

Klap- og drivjagt på standvildtet bør højst kunne foregå tre gange pr. sæson og med mindst tre uger mellem hver jagt.

NN: Så må vi håbe det er tilstrækkeligt til at indfri de afskydningsmål, der er sat. I modsat fald pålægges der anstandsjægerne en stor opgave. Hvor vidt man alene ved anstand kan skyde de dyr, som der kræves af hensyn til land- og skovbrug og biodiversitet er et stort og åbent spørgsmål? Måske en åbning for indførsel af den norske dagkorts-model i de danske statskove, hvor solojægere kan nedlægge f.eks. hind og kalv.  

Danmarks Naturfredningsforening:

At sikre, at fodring af vildtet i jagttiden bliver udfaset. Egentlig fodring bør kun ske i hårde vintre

NN: Udfasningen er begyndt. Der forslås et forbud mod anvendelse af kraftfoder og valset korn, samt forbund mod fodring 130 meter fra skel. Er dette første skridt i udfasningen.  

Danmarks Naturfredningsforening:

DN ønsker en vildtskadefond, som i særlige tilfælde kan kompensere jordejere for omfattende skader i de tilfælde, hvor afværgeforanstaltninger og jagt ikke har kunnet løse problemet.

NN: Hvem skal finansiere den? Svar følger vist herunder.

Danmarks Naturfredningsforening:

Nationalt kan fonden for eksempel få indtægter ved at lægge en afgift på adgangen til at drive jagt på for eksempel krondyr, altså ”licensjagt” eller alternativt en afgift generelt, svarende til ”promille-fonden”. Denne del af Vildtskadefonden kan administreres af Naturstyrelsen regionalt.

NN: Altså licensstyret jagt – eller vildtskat? Forslaget kan ikke genkendes i den indsendte hjorteplan. DN udviser dog forståelse for det private erhverv og kommer også med en løsning til hvordan konflikterne med de store vildtbestande kan løses. I det indsendte forslag ses denne tanke dog ikke. Tværtimod. Afskydningen af de værdifulde hjorte begrænses, selv om det i høj grad er jagt på de  trofæbærende handyr, der kan være med til at finansiere skaderne. 

Danmarks Naturfredningsforening:

Naturstyrelsen eller politiet skal i højere grad foretage stikprøver, som kan afsløre ulovlige jagtmetoder, ulovlig udsætning af vildt, ulovlig regulering med mere. Omkostningerne til at føre tilsyn skal dækkes af afgiften på jagttegn og af bøderne for lovovertrædelser.

NN: Altså mere politi i skovene! Forslaget ses ikke i indsendte forslag. 

Danmarks Naturfredningsforening:

Jagt er IKKE bæredygtig, når bestanden er mindre end det fastsatte mål, og jagt indebærer en additiv (ikke- kompensatorisk) dødelighed.

NN: Det er ikke nok, at der er nok, hvis det er bestemt, at der ikke er nok. I hvert fald ikke hvis nogle mener, der skal være flere. Først da kan der tillades bæredygtig jagt. Er du forvirret?

Hvis ikke kan du måske svare på om der stadig er nok, hvis f.eks. 11.000 gæs pludselig forsvinder fra radaren? Gæssene er jo ikke forsvundet. De er bare havnet i den forkerte kolonene. Men er der da stadig nok, selv om vildttællerne ikke kan finde dem?

Det fremsendte hjorteforsalg tager udgangspunkt i, at der ikke er nok voksne hjorte. Der ønskes flere. Man har dog ikke været i stand til at tælle de danske krondyr. Derfor ved man heller ikke, hvornår nok er nok og dermed heller ikke hvornår, der er nok til at udøve bæredygtig jagt.

NN: Forslaget nedsætter alligevel jagttiden på hjorte til 6 uger og anbefaler arealbegrænsning. Dermed håber man på, at der bliver flere. Men om der dermed bliver nok til længere jagttid og til ophævelse af arealkravet, er en helt anden sag. Men hvis jagtindskrænkninger ses i et historisk perspektiv er det nok tvivlsomt.  

Findes der et andet barometer for hjortevildtets trivsel end tællinger og debatter om hvornår nok er nok ?    

Danmarks Naturfredningsforening:

Der er mange etiske overvejelser forbundet med jagt, for eksempel om de eksisterende regler for udsætning og fodring af vildt er foreneligt med lovgivning og jagtetiske reglers bestemmelser om, at ”jagt skal være høst af et naturligt overskud” og at ”udfodring med jagt for øje, ikke må finde sted”.

NN: Bliver vores natur rigere, når antallet af vildtoplevelser falder?

Danmarks Naturfredningsforening:

Dyreetisk Råd anbefaler i deres ”udtalelse om Jagt”, at jægere med få års mellemrum skal til skydeprøve for at bevise deres skydefærdighed og evne til at bedømme afstand, så antallet af anskudte dyr kan reduceres. Det er rimeligt at stille krav om en vis skydefærdighed, når man ønsker at gå på jagt.

NN: Bliver måske særlig aktuel, når jægeren nu skal have mindst 130 meter til foderplads, før de må skyde! Men hvad vejer tungest: Etik eller  forvaltning? Der skal skydes flere dyr, men det skal være vanskeligere at skyde dem.  

Danmarks Naturfredningsforening:

DN foreslår et forbud mod jagt på offentlige arealer for at sikre uforstyrrede områder for vildtet. Forslaget kan udgå, hvis lovgiverne sikrer, at der i højere grad skabes en generel sammenhæng mellem areal og mulighed for jagt.

NN: Er der ved at opstå sød musik mellem Bæredygtig Landbrug (BL) og Danmarks Naturfredningsforening? I hvertfald har BL et kritisk øje på trofæjagt på offentlige arealer, da BL står bag en rapport, som anbefaler, at hjorte fredes på offentlige arealer – bl.a. for at give familien Danmark bedre mulighed for at opleve dyrene i brunstperioden. 

Danmarks Naturfredningsforening:

DN foreslår, at der oprettes flere offentlige områder, hvor jagt er forbudt. I dag er der på en række af de offentlige arealer som for eksempel Gribskov, Stråsø og Oksbøl oprettet jagtfrie områder, hvor man kan opleve uforstyrrede grupper af de danske arter af hjortevildt.

NN: Har Jysk Jægere og Landbrugslag – som er støttet af BL og Dansk Land- og Strandjagt (DLS) – mon kigget efter DN’s jagtudspil. Eller er det mon omvendt ? 

Danmarks Naturfredningsforening:

DN foreslår også at jagt på og regulering af hjortevildt og råvildt reduceres til en sammenhængende periode af 2 1⁄2 måneders varighed på de offentlige arealer. Dette tidsrum giver lejlighed til afholdelse af tre jagter med tre ugers mellemrum, som allerede foreslået.

NN: Så bliver der tryk på, hvis afskydningsmålene skal realiseres. Man kan kun håbe dette ikke vil konflikte alt for meget med hensynet til dyrenes generelle stressniveau. DN’s tanker ses ikke umiddelbart i den aktuelle hjorteplan. 

Danmarks Naturfredningsforening:

Der skal være rimelighed i, hvor mange dyr der må skydes, men jægerne skal indbyrdes fastsætte afskydningen med udgangspunkt i nationale målsætninger for arten. Forslaget skal også ses i lyset af, at der i dag uden for reservater ikke er bestemmelser, der dels regulerer hyppigheden af jagt, dels mængden af vildt, der nedlægges.

NN: Kigger vi nu mod USA og de såkaldte Bag Limets? Men er der ikke et eller andet med, at jagt i USA i udpræget grad foregår på offentlig ejet jord, mens det i Danmark især udøves på privat ejet jord? DN’s tanke deles med flere af de øvrige omkring bordet i VFR og ses i f.eks. forslaget om sammenhængen mellem arealets størrelse og det vildt, som må nedlægges.   

Danmarks Naturfredningsforening:

I Sverige må jægere kun drive jagt på krondyr og elg, når man indgår i et lokalt jagtlag, som med udgangspunkt i en forvaltningsplan fastsætter og fordeler jagten blandt sine medlemmer. Vil man som jæger ikke være en del af et lag, er det alene tilladt at nedlægge en kalv om året pr. 50 ha

NN: Lidt svenske krydderier til den nye hjortepakke vandt faktisk ind i det første og nu forkastede forslag og ses også delvist i forsalg nummer to, hvor der også anbefales arealbegrænsning. Dette er dog ikke det eneste sted, hvor DN har kigget de svenske jægere efter i kortene. Hvordan er det nu med svenskernes syn på jagt i hjortevildtets brunstperiode? Det anses som uetisk og af samme årsag indledes bukkejagten først efter afvikling af parringsperioden. 

Danmarks Naturfredningsforening:

Baggrunden for ønsket om, at jagttid ikke bør fastsættes i perioder, hvor dyrene i deres adfærd er uforholdsvis lette at nedlægge, henviser til kronhjortens brunstperiode i september. ud over dyrenes langt mindre sky adfærd i den periode er kødet fra dyret ikke velsmagende som følge af brunstperioden.

NN: Dette underbygges vældig godt af vildtbiolog Egon Bennetsen. Ærgerligt for DN, at den nordjyske biologs indsendte rapporter blev væk i Naturstyrelsen i 59 dage. Her havde naturfredningsforeningen ellers et fagligt begrundet argument for deres synspunkt, som de kunne støtte sig til. DN’s synspunkt ses ikke i det aktuelle forslag.   

Danmarks Naturfredningsforening:

DN mener, det er uacceptabelt, at visse jagtformer ændrer vildtets adfærd og forringer muligheden for at opleve de vilde dyr.

NN: Er det mon bestemte jagtformer, som DN har i tankerne? I Holland forsøger man at løse problemerne med de store gåsebestande ved hjælp af indfangning af ikke flyvedygtige gæs og efterfølgende gasning. Giver det en mindre sky gåsebestand og er det den vej DN mener vi skal? I hvertfald er det et stort spørgsmål om det overhovedet er muligt at drive jagt uden at øge dyrenes flugtafstande? DN skriver da også visse, former og synspunktet skal nødvendigvis præsiceres før det kan fordøjes. 

Danmarks Naturfredningsforening:

Der bør derfor være mindst tre uger imellem hver jagt på samme lokalitet

NN: Måske en god ide at få lokalitet præciseret. Skal naboens jagt tælles med i regnearket?

Danmarks Naturfredningsforening:

I dag er det forbudt at fodre vildtet med jagt for øje, men der sker stadig ulovlig jagt ved foderpladser. Omfanget af denne jagt er ukendt, for der er ikke meget tilsyn med, om reglerne overholdes.

NN: Altså igen et argument for mere politi i skovene.

Danmarks Naturfredningsforening:

Krondyr og vildsvin opholder sig typisk i tæt skov i dagtimerne, men kan forvolde meget omfattende skader på markafgrøder i det omgivende åbne land i nattetimerne. Derved har den pågældende landmand, som bærer skaderne, som oftest ikke mulighed for at gå på jagt og få gavn af de dyr, som forvolder skaderne. Men skovejere får fordelen af en forbedret jagt og en væsentligt forøget jagtleje. Derfor bør jægerne betale en afgift for retten til at drive jagt på disse arter, så særligt hårdt ramte jordejere kan få kompensation for skaderne. Det kan medvirke til en højere grad af accept af de skadevoldende arter og vil også indirekte kunne medvirke til, at vildtarterne kan blive større og mere udbredte. Ansøgninger om kompensation fra den regionale/lokale vildtskadefond skal afgøres af det lokale jagtlag.

NN: DN udviser stor forståelse for problematikken mellem mark og skov og forsøger at finde en løsning. Men DN kunne åbenbart ikke sælge ideen til de andre omkring bordet i Vildtforvaltningsrådet.

Opsætning af elektriske hegn er fortsat bedste værn mod de store vildtbestande. Må blot håbe på, at dyrene ikke bliver hegnet inde i de næringsfattige skove inden der findes en økologisk og økonomisk bæredygtig løsning.

Det fremsendte forslag ser ud til at ignorer den problemstilling, som DN påpeger. 

Danmarks Naturfredningsforening:

Med udgangspunkt i de svenske modeller for forvaltningen af elg, krondyr og vildsvin bør det derfor være en forudsætning for at drive jagt på f.eks. krondyr og hare (og senere vildsvin), at man som jæger skal være en del af et jagtlag.

NN: Den ide var med i forslag et. Men der var vist et eller andet med en private jagtret, der åbenbart ikke blot kan ophæves med ministerens knipseslag, som nuværende DJ-formand ellers hævdede.

Afslutningvis skal det bemærkes, at det forslag som Vildtforvaltningsrådet har indsendt endnu kun er et forslag.

D. 24. august skal hjorteplanen trykprøves i Folketinget, hvor en åben høring skal belyse planen og dens faglige konklusioner. Først herefter vender Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen tommelfineren opad eller nedad.

Her på sitet har vi tidligere kaldt den aktuelle hjortedebat den vigtigste jagtdebat i mands minde. Ikke fordi den handler om hjortevildt, men fordi den handler om principper og helt grundlæggende jagtrettigheder.

Derfor er det også glædeligt, at det danske folkestyre har besluttet at belyse det indsendte forslag så bredt som overhovedet muligt.

I et demokrati kan man ikke altid få sin vilje, men man kan i det mindste forlange, at alle sten vendes inden der tages vigtige  beslutninger, der kan række meget langt ud i fremtiden.

I denne proces er dog også væsentlig at stille spørgsmålstegn ved om fremtidens vildtforvaltning skal baseres på de omtalte studehandler og mere eller mindre åbenlyse holdnings-fusioner, der gør det vanskeligt at følge den faglige argumentation for de forslag, der fremsendes til underskrift hos den siddende minister på områder.

Selv meget afgørende grundholdninger virker fadersløse. Hvem har f.eks. født  tanken om, at jægerne ikke kan finde ud af det, selv om bestanden er vokset eksplosivt og den bestandsmæssige korrekte afskydning ifølge DN går meget bedre.

Det er vores håb, at denne gennemgang har været med til at vise, hvor vanskeligt det er at orientere sig i det nuværende jagtpolitiske klima.

Uanset hvad man måtte mene tjener vildtet og jagten bedst, anser vi det for vigtigt, at man i det mindste kan se, hvor de mange ideer egentlig stammer fra.