DJ-formand har nu identificeret den indre Donald Trump i Danmarks Jægerforbund og der fejes bestemt ikke for egen dør først. 

Kommentar af Michael Sand, Netnatur.dk

Men hvem er så Danmark Jægerbunds indre Donald Trump?

Det spørgsmål rejste vi, da Claus Lind Christensen pegede på Jægerforbundets indre Donanld Trump i forbindelse med en debat om hjortevildtforvaltning under generalforsamling i Skovforeningen.

Torsdag d. 23. juni kom svaret.

Med udgangspunkt i Netnatur-artiklen var spørgsmål nemlig rejst på jægerforbundets egen Facebook side, og i et svar hertil hævder Claus Lind Christensen, at den indre Trump er tonen i debatten.

”Vi jægere har desværre en uheldig tendens til at tale meget grimt om de jagtkammerater, som vi ikke er enige med ” lyder det fra formanden.

Det har han måske en pointe i.

Men Claus Lind Christensen bruger bestemt ikke lejligheden til at feje for egen dør. I stedet får Facebook gruppen ”Hjortevildtforvaltning i Danmark ” et skud for boven.

Med udgangspunkt i en række eksempler peger formanden på, at debatten her er direkte ondskabsfuld.

Der trækkes ikke eksempler ind fra egne rækker og ej heller peges der på den tone som Bertelsen, næstformand i Vildtforvaltningsrådet, har anvendt på de sociale medier.

Bertelsen er bestem ikke bange for at bruge en tone, som må kaldes ”meget grim” og både bandeord og andre skældsord misklæder hans indspark til debatten. Det kan man ikke mindst læse i flere af de indlæg, som han har kommenteret på Netnatur.dks Facebook opslag.

De eneste indlæg, som Claus Lind Christensen fremhæver som eksempler på den barske tone, er de indlæg, som modstanderne af forbundets hjorteplan har fremført.

Dermed ser det ud til, at formanden især mener, det er modstanderne, som er den indre Trump.

Men er det rimeligt, at betragte fortalerne for det eksisterede vildtforvaltningssystem som Trump-agtige.

Nej! Naturligvis er det ikke det.

Folk reagerer naturligvis, når nogle truer med at tage noget fra dem, som de mener er deres. Især når det sker på et grundlag, som de ikke mener, der er belæg for.

Kronvildtbestanden er vokset eksplosivt og selv Danmarks Naturfredningsforening skriver, at det går meget bedre med den afskydning, som der ønskes i forhold til køn og alder.

Når man dette til trods alligevel fastholder behovet for gennemgribende forandringer, vil dette naturligvis i sig selv skærpe tonen.

Men tonen er måske ekstra skarp, da det tilmed er et Jægerforbund, der har lagt sig i spidsen for denne kampagne.

Som reaktion kan der læses indlæg, der er under bæltestedet. Men om tonen generelt set er for skarp kan diskuteres.  Men det er klart, at forsøg på vedtægtsstridige HB-valg, stærkt misvisende referater fra afgørende møder samt lukkede dagsordner kun er med til at forstærke tonen.

De ramte jægere har trods alt ikke andre muligheder end at give deres meninger til kende på de sociale medier i håb om, at nogle vil vågne op og indse, at der er noget helt galt.

Derfor er Claus Lind Christensens kritik af den barske tone da også først og fremmest et simpelt forsøg på at få “lidt medvind på cykelstien” i en periode præget af konstant modvind. For ser man på den anvendte retorik – helt uden forståelse for dens kontekst – kan tonen virke barsk og direkte.

Men bemærk dog, at den barske tone, som Claus Lind Christensen taler om, starter meget tidligere. Den blev i høj grad grundlagt, da Netnatur.dk varslede, at der var arealbegræsninger på vej i dansk jagtpolitik.

Denne artikel udløste meget voldsomme ukvemsord. De værste kom direkte fra DJ’s inderkreds, der gerne skyder efter budbringeren.

Et fremtrædende HB medlem opfordrede ligefrem til, at man ikke skulle læse Netnatur.dk og at man skulle framelde sig sitets nyhedsbrev.

Hvor var Claus Lind Christesen henne, da den frie presse blev angrebet under fanerne af Danmarks Jægerforbund?

Som påstået vogter af den gode tone – jæger og jæger imellem – havde en beklagelse eller en undskyldning måske været på sin plads …

Især da det efterfølgende viste sig, at der var arealbegrænsninger på vej i dansk jagtpolitik.

Netnatur.dk har dog ikke brug for hverken undskyldninger eller beklagelser. Vi tror på at  vores læsere træffer deres egne valg. De kan forhåbentlig også se, at formanden for Danmarks Jægerforund svigtede fatalt i forhold til de frihedsgrader, som vi i almindelighed værner om. Herunder pressens og alle mulige andres ret til at ytre sig.

Men i toppen af Jægerforbundet var der ingen fortrydelse. Tonen blev kun forstærket,  da Claus Lind Christensen senere påstod, at Netnatur.dk bragte artikler fyldt med løgne og fortielser. Eksempler på dette efterlyses stadig.

Men som nævnt Claus Lind Christensen har ret i, at vi jægere kan være modbydelige over for hinanden.

Men kære Claus Lind Christensen, du kan ikke gemme dig i gruppen af ”vi jægere” Du har et helt særligt ansvar, som formand for Danmarks Jægerforbund.

Ikke mindst ansvaret for, at der holdes en ordentlig tone i toppen af forbundet.

Den retorik, der udgår fra forbundets øverste ledelse, forplanter sig naturligvis ned gennem rækkerne af forbundets tillidsfolk.

Alle er vi naturligvis ansvarlig for de ord, vi sætter på skrift, men hvis ledelsen anvender en ” gå efter manden” strategi, er der naturligvis overhængende risiko for, at tillidsfolk vil gribe til samme form for såkaldt metakommunikation.

Formandens udtalelse om forbundets indre Trump kan kun læses som et forsøg på at sætte et ansigt på alle de jægere, der der mener Jægerforbundet har taget en helt forkert kurs i dansk jagtpolitik

Naturligvis kan man ikke forvente, at folk skal smile og sige tak, når de oplever at deres rettigheder bliver taget fra dem. Naturligvis reagerer de.

Det skal et ansvarligt jægerforbund udvise den største forståelse for.

På samme måde som der naturligvis skal udvises forståelse for, at formanden har ret til at tage til genmæle, hvis han læser indlæg på de sociale medier, der går hans ære for nær.

Det handler om politik og jagtrettigheder og ikke om personer og om hvem man er som privatperson.

Men det er klart, at man meget nemt risikere at bliver personificeret med den sag med står i spidsen for. Og Claus Lind Christensen har lagt sig i spidsen for en meget farlig kurs. En kurs der får advarselslamperne til at blinke hos rigtig mange jægere.

En kurs som overordnet er baseret på, at de danske jægere ikke kan finde ud af det.

Denne antagelse skal ses i lyset af, at råvildt, dåvildt og kronvildt er mangedoblet de sidste årtier. Det samme er bestanden af gæs.

Alligevel mener Claus Lind Christensen, at vores vildtforvaltning skal ændres. Fremtiden skal baseres på et helt nyt system kaldet adaptiv vildtforvaltning.

Her på sitet har vi gjort, hvad der var muligt, for at rejse debat om denne kurs. Men først da hjortedebatten startede faldt tiøeren. Først da stod det klart for de fleste, hvad vej vinden blæste

Og det er bl.a. denne kurs, som jægerne nu reagerer på.

Og ja, tonen er indimellem skarp. Der er mange, der har noget på hjertet og hver fugl synger med sit næb. Enkelte har dog sunget så falsk, at de helt har mistet retten til at synge i koret i fx Facebook-gruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark, som er blevet det sted, hvor debatørerne mødes for at diskutere fremtidens hjortevildtpolitik. .

Men Claus Lind Christesen tager fejl, når han tror, at tonen er drevet af had. Det er ikke tilfældet.

Langt de fleste indlæg er nemlig drevet af det modsatte. Nemlig af kærlighed.

Kærligheden til at gå på jagt og troen på jægerne godt kan finde ud af det selv om der hist og her måske er jægere, der skal hjælpes lidt på vej.

Og ja! Brodne kar er der i alle rækker, men et enkelt hår i suppen betyder ikke, at hele opskriften skal kasseres.

Og det er denne antagelse, som driver oppositionen.

Det burde Jægerforbundet for længst have indset. Men nu er det for sent. Ansvarlige folketingspolitikere har løftet debatten ind i Folketinget, hvor alle er inviteret til at deltage i en åben høring. Det er første gang det sker i nyere dansk jagtpolitik.

Hvad der kommer ud af denne kan der kun gisnes om.

Her fra skal der dog lyde en opfordring til, at Claus Lind Christensen for evigt og altid pakker sit Trump-kort langt væk.

Jægerforbundets jagtpolitik står ikke til at ændre. Hjorteplanen er indstillet.

Men måske skal formanden benytte sommerferien til et kommunikationsmæssigt kursskifte. Evt. sammen med Vildtforvaltningsrådets næstformand. En fortsættelse af den eksisterende kurs vil nemlig være direkte ydmygende for alle ”vi jægere”