Indavlen i den svensk-norske ulvebestand er nu så alvorlig, at den forårsager misdannelser og nedsat frugtbarhed. Derfor anbefaler et internationalt ekspertpanel at man sikrer tilførsel af friske gener til bestanden.

Det er velkendt, at små bestande er udsat for indavl. Derfor kommer det heller ikke helt bag på et internationalt ekspertpanel af populationsgenetikere, at der er alvorlige problemer i de svensk-norske ulve.

Den svenske ulvebestand uddøde i 1960’erne, men i 1980’erne indvandrede tre ulve fra Finland. Baseret på disse tre dyr er bestanden vokset til cirka 240 ulve. Imidlertid har denne usædvanlige slægtshistorie ført til, at bestanden er meget stærkt indavlet. For at vurdere situationen nedsatte Rovdyrsudredningen, et udvalg under det svenske miljøministerium, et internationalt ekspertpanel.

Panelet skulle blandt andet vurdere, hvad det vil kræve for at bestanden ville kunne opnå gunstig bevaringsstatus ifølge EU’s Habitatdirektiv. To forskere fra Aarhus Universitet har deltaget i det fire personer store panel, nemlig institutleder, professor Michael Møller Hansen, Biologisk Institut, som var formand for panelet, og seniorforsker Liselotte Wesley Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU):

”De skandinaviske ulve er så indavlede at de begynder at vise fysiske tegn på indavl. De får rygdeformiteter, stenene falder ikke ned i pungen på hannerne, og kuldstørrelsen er lille. Fordi indavlen har stået på siden 1980’erne, er graden af indavl nu værre end hvis forældrene havde været normale søskende,” forklarer Liselotte W. Andersen. Til gengæld er hun imponeret af så meget viden man har om ulvene.

Der er nærmest en stamtavle på hver enkelt. Eksperterne anbefaler at man hurtigst muligt får frisk blod ind i bestanden fra den nærliggende finsk-karelske bestand som naturligt har hængt sammen med den skandinaviske bestand. Den nuværende adskillelse er kunstig og et resultat af, at man har opdræt af rener i et bælte gennem det nordlige Norge, Sverige og Finland, hvor man derfor ikke tolererer ulve. Dermed er der skabt en barriere, så ulve fra Finland og Rusland ikke kan vandre ned til de svenske ulve og bidrage med nyt genetisk materiale.

Ekspertpanelet vurderer, at det er udsigtsløst at løse problemet ved kun at beskæftige sig med de norske og svenske ulve. Man er nødt til at sikre udveksling af genetisk materiale mellem bestandene, og panelet anbefaler derfor et internationalt samarbejde mellem Sverige, Norge, Finland og Rusland. På nuværende tidspunkt udgør den samlede bestand (skandinaviske/finske/karelske) ca. 1.000 ulve. Panelet vurderer at bestanden skal være på mindst 3.000-5.000 individer i alt fordelt mellem landene hvis den skal være levedygtig i henhold til EU-Habitatdirektivets definition af gunstig bevaringsstatus. Kilde: DMU

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »