– Mit indtryk er, at Iran er et sikkert jagtland, så længe ens papirer og hensigter er reelle, siger J.Y. Jones, amerikansk trofæjæger, der med stor succes har jaget i Iran i denne jagtsæson.

Af kongelig byrd som bror til Shah Reza Pahlavi, der døde i 1980, var han privilegeret både økonomisk og med hensyn til jagt. Men det var et engagement og en drivkraft af hidtil uset format, der gjorde Prins Abdorreza Pahlavi, som udåndede 80 år gammel i Florida i 2004 til en af verdens største jægere i det 20. århundrede. Han nedlagde 12 tigre, før tigerjagt blev et fy-ord. Og han havde nedlagt stort set samtlige vildfårsarter i Asien og næsten alle vildgedsarter i Afrika, Europa og Nordamerika.

Et stort antal var verdensrekorder, og han var den jæger, der havde flest rekorder i trofærekordbøgerne. Han blev tidligt bevidst om nødvendigheden af reservater for vildtet, og alene i Iran er reservater på i alt 20 millioner acres hans fortjeneste. Han har også deltaget i projekter uden for Irans grænser og var spydspids for International Foundation for the Conservation of Game (IGF), der står bag flere vildt- og jagtbevarende projekter end nogen anden aktør.

Alt dette indbragte ham i forening med hans personlige karakter og jagtetiske kodeks The Weatherby Hunting and Conservation Award i 1962. Mere end nogen anden satte Prins Abdorreza Pahlavi Iran på verdenskortet som jagtland med flere arter af vilde får og geder, der kun findes og kan jages der. Men i USA var økonomiske sanktioner gennem lang tid til hinder for, at trofæjægere derfra kunne jage i Iran, idet de hverken havde mulighed for at tage skydevåben med fra USA til Iran eller indføre jagttrofæer til USA fra Iran. Men efter at disse hindringer er ryddet af vejen, har bl.a. den førende storvildtsjæger og jagtforfatter, J.Y. Jones, jaget i Iran i denne jagtsæson med stor succes. Og til The Hunting Report giver han udtryk for, at han anser Iran for at være et sikkert land, så længe ens papirer er i orden, og ens hensigter reelle.

”Ludo Wurfbain fra Safari Press, udgiver af min bestseller ”One Man, One Rifle, One land”, insisterede på, at jeg blev nødt til at jage i Iran for at komplettere min kommende bog ”Another Rifle, Another Land”. Efterfølgende havde jeg svært ved at få en jagttur til Iran ud af tankerne”, fortæller J.Y. Jones, der – da han omsider kom til Iran – blandt andet nedlagde transcaspian urial, red sheep og Persian gazelle.

”Det er ikke underligt, amerikanske trofæjægere ønsker at jage i Iran. Iran er således det eneste land, hvor det er muligt at nedlægge transcaspian urial. Desuden har Iran flere andre varianter af muflon, der kun findes her, men til trods for, at nogle af dem også findes i andre lande, så viser trofærekordbøgerne, at de største trofæer stadigvæk kommer fra Iran.

Som en arv fra tidligere tider har Iran desuden den bedste infrastruktur i Centralasien, og velfungerende motorveje og hoteller, der matcher standarden i Vesten, gør transporten og nødvendige hotelovernatninger i landet til en fornøjelse”, mener J.Y. Jones, der med baggrund i de økonomiske sanktioner mod Iran i starten frygtede, at det kunne være ulovligt at booke en jagttur til Iran gennem et amerikansk rejsebureau, fordi der skal overføres penge til Iran for arrangementet. ”Jeg talte med rejsebureauer i både Canada og Europa, men havde dog svært ved at beslutte mig.

Efter The US Tresury Department’s Office of Foreign Assets Control (OFAC) gjorde det muligt for amerikanske bureauer at booke jagt i Iran, besluttede jeg mig imidlertid for at alliere mig med min gamle ven, Bob Kern fra The Hunting Consortium. Han gjorde et godt stykke arbejde fra begyndelsen til enden, og den tid jeg tilbragte i Iran, kunne ikke være gået mere glat og have været mere velorganiseret”, mener J.Y. Jones.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »