Jack Hansen undrer sig over, at DLS vil fastholde jagttiden på råvildt, hvor bestand er i frit fald, men begrænse jagten på det store hjortevildt, som er i fremgang

Læserbrev af Jack Hansen

Det efter min mening uforståelige heri, forstærkes af at kronvildtbestanden fra 2009 til 2021, i henhold til hvad der kan uddrages af vildtudbyttestatistikken, er øget med ca. 43 %, og at dåvildtbestanden i samme periode er øget med mindst 118 % – og dette endda hvor brunstjagt har foregået på kronvildt og dåvildt (- altså hvor mulighederne for at skyde kapitalhjorte er absolut størst).

Dette kan så sammenlignes med råvildtbestandens 34 % fald i den samme periode, uden tilsigtet jagt på handyr i brunstperioden.

Kommentarer til forslag fra DLS: at fastholde generelle jagttider for råvildt.

Med reference til: www.netnatur.dk/forslag-til-generelle-jagttider-for-kronvildt-daavildt-sika-og-raavildt/:

Jeg tillader mig hermed at kommentere på det interessante forslag fra DLS (Dansk Land- og Strandjagt), vedrørende at fastholde de generelle jagttider for råvildt – alt som jeg opfatter dette, efter min mening og ud fra mine beregninger samt yderligere uddybning af de hér omtalte emner på: www.netnatur.dk/tag/jack-hansen/.

Dette læserbrev indeholder:

Forskelle i de af DLS foreslåede ændringer vedr. jagt på kronvildt, dåvildt og råvildt.

DLS anfører at sygdomme og parasitter hos råvildt tyder på for høj bestandstæthed.

DLS mener ikke at der foregår en kønsmæssigt skæv afskydning.

DLS mener ikke at overvægten af skudte handyr har nogen betydning.

DLS mener at færre skudte råer medfører mere faldvildt, og at jagttider skal fastholdes.

Min konklusion på den af DSL foreslåede fastholdelse af jagttider på råvildt.

Hvad er så det rigtige og logiske at gøre?

 

Forskelle i de af DLS foreslåede ændringer vedr. jagt på kronvildt, dåvildt og råvildt

Det kan vel forekomme ejendommeligt, at DLS foreslår ændringer i jagttider for kronvildt, dåvildt og sikavildt – begrundet i en bekymring for at der vil mangle ældre avlsdygtige handyr i bestandene – men at dette ikke gælder for råvildt.

Det efter min mening uforståelige heri, forstærkes af at kronvildtbestanden fra 2009 til 2021, i henhold til hvad der kan uddrages af vildtudbyttestatistikken, er øget med ca. 43 %, og at dåvildtbestanden i samme periode er øget med mindst 118 % – og dette endda hvor brunstjagt har foregået på kronvildt og dåvildt (- altså hvor mulighederne for at skyde kapitalhjorte er absolut størst).

Dette kan så sammenlignes med råvildtbestandens 34 % fald i den samme periode, uden tilsigtet jagt på handyr i brunstperioden.

Det kan vel også fastslås, at trofæjagten på alle hjortearterne er ret ens i intensitet, da nok ligeså mange % af råvildtjægere helst skyder en stor buk, som kronvildt,- og dåvildtjægere nok skyder en stor hjort hellere end en lille hjort.

Beregninger bag ovenstående:

I henhold til Vildtudbyttestatistikken, blev der i 2009 (da vor råvildtbestand startede sit bestandsfald) skudt 6.928 stykker kronvildt, og i 2021 blev skudt 9.700.

Dersom man regner med en udbytteprocent på 30, vil dette betyde at kronvildtbestanden er forøget fra 23.000 dyr i 2009 til 33.000 dyr i 2021 – altså en forøgelse over 11 år på 10.000 dyr, til sammenligning med bestandsfaldet hos råvildt over de samme 11 år på: mellem 135.000 og 180.000 dyr.

I henhold til Vildtudbyttestatistikken, blev der i 2009 (da vor råvildtbestand startede sit bestandsfald) skudt 4.823 stykker dåvildt, og i 2021 blev skudt 10.490.

Dersom man regner med en udbytteprocent på 32, vil dette betyde at dåvildtbestanden er forøget fra 15.000 dyr i 2009 til 32.700 dyr i 2021 – altså en forøgelse over 11 år på 17.700 dyr, til sammenligning med bestandsfaldet hos råvildt over de samme 11 år på: mellem 135.000 og 180.000 dyr.

DLS anfører at sygdomme og parasitter hos råvildt tyder på for høj bestandstæthed.

Citat DLS:

”Vildtudbyttet af råvildt har været faldende de seneste år, men alligevel vurderes råvildtet bestandsmæssigt at være på et rimeligt niveau. De seneste årtier har råvildtbestanden været plaget af sygdomme og parasitter, hvilket tyder på, at bestanden har været for høj”.

DLS mener tilsyneladende, at forekomst af sygdomme og parasitter og disse indflydelse på bestandsstørrelsen er afhængig af bestandstætheden – og at denne har været for høj, givende sete bestandsfald.

Nu er sygdom jo ikke nødvendigvis smitsom, og skyldes sygdommen f.eks. påvirkning fra tungmetaller, er der jo ikke tale om en smitsom sygdom – og mange sygdomme er ikke tæthedsafhængige og har intet at gøre med parasitter.

Ved smitsom sygdom, vil dennes udbredelse derimod naturligvis være tæthedsafhængig – noget afhængig af måden smitten overføres på og smittekildernes (smittebærernes) udbredelse.

Forekomst af parasitter er ikke i sig selv farligt, og vel alle dyr har ydre og indre parasitter (snyltere). Men parasitter kan være inficerede med skadelige smitstoffer, som parasitterne kan have modtaget fra blodbanen og lymfebanen fra dyr med skadelige bakterier, encellede dyr og vira i blod og lymfevæske – som så overføres til andre dyrs blod og lymfevæske.

Måden som parasitoverførte sygdomme spredes på, er ofte via flåt, mange arter af fluer (herunder fluer der sætter svælgbremselarver i råvildtet) og myg, som alle er vektorer (altså bærere af parasitter der kan være inficerede med skadelige smitstoffer).

Råvildtet kan også overføre parasitter til sig selv indbyrdes ved f.eks. foderpladser for både fasaner og råvildt – helt som det ses ved frøædende fugle ved foderbrædder, hvor smittespredning fra inficerede parasitter har forårsaget mange dødsfald blandt f.eks. grønirisker og andre finkefugle.

Vedrørende fodring af råvildt, er der flere lande der har obligatorisk fodring af råvildt, og er ”råvildtsygen” særligt udbredt i disse lande?

Som det ses, er der altså rigtigt mange ting involveret i smitsomme sygdomme – ting som ikke kun omhandler råvildt, men også vektorer som fluer, myg, flåter, omfang af fodring, klimaændring, råvildtets reducerede muligheder for at danne immunitet i forhold til andet hjortevildt, dåvildts og kronvildts indflydelse på råvildtbestanden osv.

Derudover har råvildtet selv en hel del ”egne sygdomme”. Og derfor må det også være meget vanskeligt (og nærmest ikke forventeligt) at finde og udpege årsagen eller årsagerne til sygdomme – i rette tid til at redde råvildtbestanden, og derfor må vi gøre noget andet.

Om råvildtsygen, som dukkede op omkring 2002 (eller anden evt. aktuel sygdom) er udpræget tæthedsafhængig må være yderst tvivlsomt, da der f.eks. på Bornholm er områder med en estimeret netto- bestandstæthed på 1 dyr pr. 5-7 tønder land uden udbredt råvildtsyge, og i hele Danmark er netto-bestandstætheden omkring 17 tønder land pr. dyr ved en estimeret bestand på 356.000 dyr.

Dette må understøttes af, at Fyns bestand jo ikke kom på fode igen, selv efter et kraftigt fald (en halvering) i bestandstætheden, ligesom råvildtsygen, eller anden sygdom (hvis den var tæthedsafhængig) jo også burde være aftaget mærkbart (eller helt forsvundet), når bestanden på landsplan er faldet 34 % siden 2009 (et fald på mellem 135.000 og 180.000 dyr).

Det er altså ikke videnskabeligt påvist, at råvildtsygen (eller anden sygdom) er årsag til vort sete bestandsfald, ligesom omfanget af råvildtsygen – hvad enten denne er forårsaget af smittebærende parasitter, svælgbremser, flåter, metaller, overgødskning, ændring i genetikken i landbrugets afgrøder og sprøjtning, lungeorm, hjerteorm, klimaændring eller andet – på landsplan og distriktsplan er både uvis, uforklarlig – og altså ikke afklaret.

Når noget ikke tilnærmelsesvist er afklaret og tilmed udokumenteret, bør dette ikke inddrages i overvejelser om eventuelle ændringer – idet sådanne ændringer vil medføre helt utilsigtede og uforudsigelige effekter på resultater og følger af ændringerne.

At rette op på sådanne utilsigtede resultater og følger, vil senere være stort set umuligt, med dén Vildtudbyttestatistik vi er i besiddelse af, ud fra vores meget lidt informative og ikke obligatoriske Vildtudbytteindberetning angående afskydningsfordeling.

DLS vurderer at råvildtet bestandsmæssigt er på et rimeligt niveau.

Hvis der med bestandsmæssigt menes bestandens sammensætning og kønsforhold, må denne vurdering siges at være subjektiv, idet der vist ikke er undersøgt og dokumenteret noget omkring dette, og man må sige at der er mange ting samt traditionelle bestandsmæssige nøgletal, som tyder på at bestandssammensætning og kønsforhold ikke befinder sig på et rimeligt niveau.

Gælder DLS´s vurdering, ”at bestanden er på et rimeligt niveau”, bestandsstørrelsen – omtaler DLS kun faldende bestand de seneste år, hvilket er noget ganske andet end et bestandsfald på 34 % gennem 11 år, og som derfor af biologer kaldes en ”sårbar” bestand – ligesom biologer har sagt, at der ved en bestand i tilbagegang kræves særlige overvejelser og påpasselighed samt forudseenhed – ligesom biologer har advaret mod for stort udtag af bukke generelt og også har advaret om et for stort udtag af avlsdygtige bukke.

Kilde: www.netnatur.dk/forslag-til-generelle-jagttider-for-kronvildt-daavildt-sika-og-raavildt/

Og hvis bestandstætheden har været for stor i de 11 år fra 2009 og til nu 2021 – hvorfor var bestandstætheden så ikke for stor i de 17 år fra 1992 til 2009, da man i 1992 skød ca. det samme antal rådyr som i dag 2021?

Dersom DLS mener at råvildtbestanden er ved at finde sit naturlige leje nu i 2021, er der (mig bekendt) intet videnskabeligt dokumenterbart angående dette, og en bestand er næppe 29 år (fra 1992 til 2021) om at regulere sig til sit naturlige leje, efter overskridelse af tæthedsafhængige faktorer – ligesom en bestand heller ikke vil kunne stige som den har gjort det fra 1992 til 2009, hvis alene tæthedsafhængige faktorer var overskredet og dette var grunden til det sete 34 % store bestandsfald fra 2009 til 2021.

DLS mener ikke at der foregår en kønsmæssigt skæv afskydning

Citat DLS:

Afskydningen vurderes ikke til at være kønsmæssigt skæv, selvom der er overvægt af nedlagte handyr i forhold til hunner pga. 2 måneders forårsjagt på råbuk. Dette skyldes primært, at i en sund og naturlig bestand er op til 75% af råbukkene overflødige rent avlsmæssigt, da 1 råbuk kan beslå op til 4-5 råer (Cederlund/Liberg, Rådyr, Vildtet, økologien og jagten)”.

I ovenstående citat anføres, at 75 % af råbukkene er overflødige i en sund og naturlig bestand.  Dette hænger så ikke sammen med min opfattelse, som er: at naturen nok meget sjældent rummer overflødige biologiske forhold, og nok heller ikke rent avlsmæssigt. – De 75 % ”overflødige” bukke er jo oprykningsbukke, som skal sikre det rent avlsmæssige næste år osv.

Men hvis man nu går med på citatet (og fejlagtigt kun ser på ét år ad gangen), er det bestemt ikke ligegyldigt hvilke 75 % af bukkene der er overflødige og er det så de rigtige 75 % bukke der faktisk bliver skudt? Nej, det er det ikke, da vi mener at vide, at ca. 80 % af årets skudte bukke er over 2 år (- hvilket jeg dog betvivler).

Og derudover taler vi vel heller ikke om en sund og naturlig bestand i vores råvildtsituation, som er karakteriseret af ukendt omfang af ukendt sygdom, et voldsomt og fortsat bestandsfald og formentlig en skæv bestandssammensætning i bukkebestanden og et sandsynligvis skævt kønsforhold. Og hele pointen med de igangværende overvejelser om ændringer i bestandsforvaltningen af råvildt er vel også, at der foreligger en vældig begrundet mistanke om at vi ikke har en sund og naturlig råvildtbestand – indikeret af et voldsomt bestandsfald, som utvetydigt tegn på ”at noget er galt”, hvilket også fremgår af lang og sejlivet debat herom. Rigtigt mange råvildtjægere har også længe været bekymret for vores råvildt.

Jeg er heller ikke helt sikker på hvad DLS mener med: ”naturlig bestand” – er dét en ikke beskudt bestand, og hvis der menes en naturlig beskudt bestand, hvad er så det ”naturlige” bestandsudtag, hvilket jo må defineres, dersom vi skal måle og sammenligne vores bestandssituation nu mod dette?

Det er heller ikke rigtigt, at vi kan regne med at 1 råbuk kan beslå 4-5 råer, som DLS refererer til – af følgende årsager:

Jeg mener det rigtigt, at vi i en beskudt bestand godt kan have (stile efter) et kønsforhold på 1:4, men under forudsætning af en passende aldersstruktur i bukkebestanden (- hvilket vi ikke har i dag, bl.a. fordi vi ikke har fulgt de videnskabelige anbefalinger for afskydningsfordeling).

Vedrørende en passende aldersstruktur i bukkebestanden, er det vigtigste hér fordelingen mellem 1- årige bukke og 2-10 årige bukke ved parringsperiodens start. Og har vi i dag en bestand på 300.000 pr. ultimo juli, vil der i denne være ca. 32.000 bukke, 130.000 råer og 138.000 lam, altså et kønsforhold på: 3,99 råer pr. buk, og dette ser jo helt rigtigt ud – men:

Af bukkene vil de ca. 11.000 være 2-10 årige og 22.000 1- årige, pr. ultimo juli. I en bestand uden jagt, ville det hovedsageligt være de 2-10 årige bukke der bedækker råerne, men i vores bestand kan man af tallene se, at også de 1- årige bukke er nødt til at beslå råer – for at den parringsmæssige situation skal have mulighed for at gå op. Pr. ultimo juli er der 1 stk. 2-10 årige buk pr. 10,9 råer.

Altså 32.000 bukke skal beslå ca. 120.000 råer, som er det nødvendige antal beslåede råer der skal til, for at der næste år fødes dét nødvendige antal lam, og dét er i gennemsnit 3,75 rå som hver eneste buk (uanset alder) skal beslå. Og dette skal gøres på 28 dage (den normalt antagede parringsperiode fra ca. 20. juli til ca. medio august), hvilket er 7,5 dag pr. beslåning. – Dette lyder jo også meget muligt – men:

Ikke alle 1- årige bukke er særligt aktivt fertile i hele parringsperioden, da de først antages kønsmodne i en alder af 13-14 mdr. De fleste 1- årige bukke er således nok fertile medio august, men en del sent fødte vil ikke være fertile eller attraktive nok for råerne i juli, og dette sætter begrænsning for de 1- årige bukkes reelle antal beslåninger, samtidigt med at de fleste råer nok helt fravælger en spidsbuk og en lille gaffelbuk, og helst vil parre sig med en stor buk, og fordi de store bukke med en vis succes holder de mindre bukke væk fra parring, hvorved de unge bukke bliver fastholdt som satelitbukke og perifere bukke.

Når man medregner denne aktive fertilitet i startbestandens beregninger, og at råerne foretrækker en stor buk, og når man samtidigt siger at: ”hvis én 1- årig buk kan (eller får lov til at) beslå 3 råer, så beslår én 2-10 årig buk 7 råer”, så har de 2-10 årige bukke kun 3,7 dage til rådighed for hver parring i juli, og hvor bukken ofte bliver hos råen et par dage og hvor mange beslåninger foretages. – Et gennemsnit på 3,7 dage pr. parring for de 2-10 årige bukke i juli er sandsynligvis ikke muligt i gennemsnit – i august er antal dage 4,3 (- heller ikke sandsynligt muligt i gennemsnit).

Og det er dette antal dage pr. nødvendig parring som forringes, når man simulerer vor nuværende antagede bestandssituation gennem 6 år med nuværende bestandsudtag – og det er ud fra mine mange foretagne bestandsanalyser primært derfor at vi har registreret bestandsfald i vor råvildtbestand.

Iht. min Vildtanalyse er kønsforholdet pr. ultimo juli, som er det vigtigste tidspunkt at se på:

1:3,995 (1 buk pr. 3,995 rå)

1:11,7 (1 buk over 2 år pr. 11,7 rå over 2 år)

1: 15,9 (1 buk over 3 år pr. 15,9 rå over 3 år)

Ovenstående resultater er bestemt ikke gode vedr. kønsforhold hos de 2- årige og 3- årige dyr.

På Kalø, i en undersøgt ikke beskudt bestand, så man kønsforhold på 1 buk pr. 2 råer ved en ung bukkebestand og 1 buk pr. 2,5 råer ved en ældre bukkebestand – hvilket dog aldrig kan opnås i en beskudt bestand, hvor jægernes særlige interesse for at skyde bukke (og bukke med de største opsatse) er indlysende og aktuel nu – og også i fremtiden.

DLS mener ikke at overvægten af skudte handyr har nogen betydning.

Citat DLS:

Vildtudbyttet af råvildt har været støt stigende fra 1942 til 2009, hvor udbyttet toppede. I denne periode har der også været en overvægt af nedlagte handyr, hvilket klart viser, at en afskydning med en overvægt af nedlagte handyr ingen betydning har for bestandsudviklingen. [Bilag 5].”

Selv uden at jeg er i besiddelse af ovenfor omtalte Bilag 5, kan jeg sige at jeg mener at ovenstående konklusion er helt forkert. – Der konkluderes på data som ikke findes:

Der har fra 1942 til 2009 ikke været nogen dokumenteret og fyldestgørende opgørelse af nedlagte handyr, hvilket der ikke engang findes i dag 2021 – dette fordi:

Før 2014 indberettede kun 60-70 % af jægerne nedlagt vildtudbytte, efter 2014 blev indberetning obligatorisk og ca. 95 % indberetter nu.

I 2012 indførtes ”Frivillige Detaljerede vildtudbytteoplysninger” (også for råvildt), men i 2018/2019 blev der alligevel kun indberettet frivillige detaljerede vildtudbytteoplysninger (køn, alder og vægt) for 53 % af 91.163 skudte rådyr i alt.

Før 2014 kunne vi altså ikke regne med noget som helst, efter 2014 og til nu kan vi regne med antal skudte dyr i alt, men ikke (langt fra) være sikre på afskydningsfordelingen.

De ”Frivillige detaljerede vildtudbytteoplysninger” mangler før 2012. De ”Frivillige indberetninger” dækker nu kun 38 % af de ”Frivillige indberetningers” antal skudte dyr, og 53 % af samlet årligt jagtudbytte.

DLS mener det tilsyneladende bevist, at en overvægtig afskydning af handyr helt klart ikke spiller nogen rolle for bestandsudviklingen, fordi der fra 1942 til 2009 også har været overvægt i afskydningen af handyr. – Dette mener jer er en kraftig tilsnigelse, da der i denne periode på 67 år ikke foreligger valid og fyldestgørende dokumentation af afskydningsfordeling fra 1942 til 1992, altså i 50 år – og fordi der ikke foreligger andet end meget små og utilstrækkelige undersøgelser af afskydningsfordeling i 17 års perioden fra 1992 til 2009, ligesom vi hér i dag 2021, yderligere 12 år efter, ikke engang med sikkerhed kan afgøre afskydningsfordelingen.

Således ses, at konklusionen som DLS hér fremkommer med må være helt forkert, da den ikke har nogen vildtudbyttestatistik at støtte sig til. – Desuden er det vist første gang at jeg har set at nogen har udtalt: ”at en afskydning med en overvægt af nedlagte handyr ingen betydning har for bestandsudviklingen.”

De første, og meget små undersøgelser, jeg har registreret vedrørende afskydningsfordeling var – for bukke, råer og lam:

DMU´s spørgeskemaundersøgelse 1992-93, i Danmark:
46 %              20 %           34 %

Fra Vildtinformation 2013-2014, i Danmark: 

54 %              26 %           19 %

Dette kan så sammenlignes med:

Tidligere anbefaling fra DMU i Danmark-DK, 2002: 

30 %              20 %           50 %

Dvs. at fra videnskabelig side er vi blevet anbefalet en afskydningsfordeling fra 2002 på 30-20-50, men vi har fra et sted mellem 1993 og 2013 haft en afskydningsfordeling på estimerede ca. 53-25-22. – Dette er en kæmpe forskel som (hvis den er sand) nødvendigvis må have en bestemt ikke ringe betydning for råvildtbestanden.

– og dette lyder da som en god og sandsynlig forklaring på sete bestandsfald med start i 2009 hos råvildt i Danmark, især på baggrund af at svenskerne registrerer 100 % vedrørende afskydningsfordeling, og at denne i Sverige i visse år har været: 52 % bukke, 23 % råer og 25 % lam, hvilket meget ligner Danmarks estimerede afskydningsfordeling 2020 (53-25-22) og også ligner vores estimerede tal fra 2013-2014 – og hvor den svenske råvildtbestand er faldet 74 % de sidste 26 år, og hvor Danmark de sidste 11 år har haft den samme årlige procentuelle nedgang i råvildtbestanden, som set i Sverige gennem 26 år.

– og dette må være en klokkeren sammenligning, udvikling og divergens, som der ikke kan ses bort fra!

DLS mener at færre skudte råer medfører mere faldvildt og at jagttider skal fastholdes.

Citat DLS:Hvis der skal sættes ind overfor en bestandsnedgang, kan man overveje en mindre afskydning af råer. Men med sygdomsbilledet for råvildt in mente, vil en øget fredning af råvildt medføre mere faldvildt [link ], og derfor fastholdes forårsjagten på råbuk, hvor hovedparten af handyrene skydes, ligesom jagttiden på rå og lam fastholdes, da jagten virker kompensatorisk og ikke påvirker den samlede dødelighed for arten væsentligt.”

Råerne:

Det er efter min opfattelse helt rigtigt (som DLS skriver), at man kan sætte ind overfor en bestandsnedgang, ved at afskyde færre råer, da jeg mener at skudte råer bør repræsentere ca. 20 % af det årlige jagtudbytte, nøjagtigt som anbefalet af DMU omkring 2002, og som også en meget vidende og skattet jagtforfatter anbefalede i 2007.

Siden ca. 2013 har vores afskydningsprocent af råer nok været omkring 25-26 %, og netop dette forhold kan spille en stor rolle i sete bestandsfald, da for stor afskydning af råer, som er det direkte producerende led, vil give en eksponentiel bestandsregulerende effekt, som samtidigt med at vi afskyder for mange bukke, og for mange bukke i den forkerte aldersfordeling – vil kunne give netop dét sete bestandsfald på ca. 34 %, som vi har oplevet fra 2009 til 2021.

DLS mener tilsyneladende, at en mindre afskydning af råer vil føre til større bestand men også til mere (skadelig) faldvildt – men er dét med faldvildtet ikke uvæsentligt, da man i en større bestand vil skyde forholdsvis flere dyr, og når DLS anfører at den kompensatorisk virkende jagt ikke påvirker den samlede dødelighed væsentligt?

Vedr. lam:

Når afskydningsfordelingen mellem bukke og råer er forkert (uhensigtsmæssigt), bliver også afskydningen af lam forkert (uhensigtsmæssig).

Det er nøjagtigt ligeså vigtigt, at der afskydes det korrekte antal bukkelam og rålam, som at der afskydes rigtigt blandt bukke og råer. Dette skyldes at rålam allerede året efter fødsel er råer, og at bukkelam allerede året efter fødsel er bukke.

Da der fødes lidt flere bukkelam end rålam, bør der derfor afskydes lidt flere bukkelam end rålam.

Fastholdelse af de nuværende generelle jagttider for råvildt:

DLS foreslår at fastholde de nuværende generelle jagttider på bukke, råer og lam med den begrundelse, at jagten virker kompensatorisk og ikke påvirker den samlede dødelighed for arten væsentligt, og DLS ønsker hermed ikke at modgå vores sete bestandsfald eller imødegå fortsat bestandsfald ved en øget fredning af råer og ved øget fredning af bukke – på trods af, og tilsidesættende dét forhold og eget argument, at jagten virker kompensatorisk og ikke påvirker den samlede dødelighed væsentligt.

Hvis DLS hermed mener, at jagt er årsag til mistrivsel og sygdom med mere faldvildt, er dette stærkt overdrevet og tillige udokumenteret – se også: Råvildt: mistrivsel, råvildtsyge og jagtudbytte på netnatur.dk.

At fastholde jagttiden på råer mener jeg er uetisk, fordi mange lam fremover vil gå til, når moderdyret skydes i oktober og ind i november. Jeg har set gravide råer 11. og 12. august, og jeg tror at klimaændring har betydning for dette forhold. – Ser man på månedlige temperaturer, har disse forrykket sig ca. 5 uger, ligesom de lange kolde vintre er udeblevet de sidste mange år – og har dyrelivet tilpasset sig dette, er der virkeligt grund til at være opmærksom på både længde og placering af lammesætningsperiode og parringsperiode, i forhold til længde og placering af jagtperioder på både bukke og råer – se også: www.netnatur.dk/laeserbrev-om-raavildtjagt-og-nye-jagttider/.

At fastholde jagttiden på bukke mener jeg er delvist uetisk, idet dette vil fastholde dén kendsgerning, at vi næsten har verdens længste jagtperiode for bukke. Derudover vil dette også være uetisk, uklogt og ulogisk, i forhold til at vi skyder forholdsvist for mange bukke ud fra videnskabelig anbefaling samt at vi har modtaget gentagne advarsler om at dette kan føre til bestandsnedgang – ligesom vi mener at vide at hele 80 % af skudte bukke er over 1 år.

Vi er nemlig flere gange blevet advaret om risikoen ved det forholdsmæssigt store udtag af bukke bl.a. i: (Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009, IUCN side 64 og i Faglig rapport fra DCE nr. 195, 2016”, side 23). – Dette endda ved en antaget procentuel afskydning af bukke på ”kun” 48,9 % af samlet jagtudbytte (2014/15), og dette kan ses i forhold til den formodede afskydning af bukke i f.eks. 2018/19 på hele 53 %.

Det er også offentligt defineret, at jagt på en bestand i tilbagegang kræver særlige overvejelser og påpasselighed samt forudseenhed – i forhold til stabile bestande hvor jagten (måske) kan vurderes bæredygtig (Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009, side 40) – og hvor er det at vi ser udvist særlige overvejelser, påpasselighed og forudseenhed i vores nuværende vurdering af nødvendige ændringer og hidtil sete stillede forslag vedrørende råvildtjagten?

Det er også offentligt defineret, at en bestand er ”Sårbar”, dersom der registreres en reduktion i bestandsstørrelsen på 30 % eller mere over de sidste 10 år eller 3 generationer (Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009, IUCN side 18) – hvilket jo allerede er indtruffet, eller meget tæt på.

Se hvad der sker med råvildtbestanden og vores råvildtjagt, dersom vi fortsætter som vi gør nu på: www.netnatur.dk/raavildtjagt-og-muligheder/.

Min konklusion på den af DLS foreslåede fastholdelse af jagttider på råvildt

Som det måske fremgår af ovenstående, mener jeg ikke at dette forslag fra DLS, at fastholde jagttider på råvildt, vil redde vores råvildtbestand – og at dette vil føre til fortsat bestandsfald, som kan ende i en insufficient ”Effektiv bestandsstørrelse” og et egentligt kollaps – præcist som set hos råvildt i Sverige, med hvem vi deler helt åbenlys forkert afskydningsfordeling samt årlige, gentagne procentuelle bestandsfald.

Jeg synes at jeg, i dette forslag fra DLS vedrørende råvildt, ser nogle fantastiske udtræk af argumenter, som henviser til data som slet ikke findes samt refererer til antagelser og viden som slet ikke er dokumenteret (eller undersøgt endnu).

Med alle de alarmklokker, som har bimlet højt og længe, forstår jeg ikke at jægere (som jeg ser dette) intet vil gøre for at bevare vores råvildtbestand og råvildtjagt, og ikke ønsker at kæmpe mod det sete bestandsfald som allerede har reduceret i vores elskede råvildtjagt – og som højst sandsynligt bliver reduceret endnu mere fremover. Sekundært mener jeg heller ikke at vores fremtidige jagtoplevelser og jagtudbytte kommer til at stå mål med jagtlejepriser og det store arbejde jægere lægger i naturpleje – til samfundsmæssig nytte og glæde for alle.

Hvad er så det rigtige og logiske at gøre?

Indledningsvist kan det siges, at det faktisk slet ikke er nødvendigt at ændre jagttider for råvildt, når man afskyder sandsynligt rigtigt i råvildtbestanden. – Men alle mulige hindringer for dette er til stede, i form af bl.a.: forskellige opfattelser og meninger, uvilje mod forandringer, traditioner, manglende informationer fra vildtudbytteindberetninger, hjemmestrikkede afskydningspolitikker, modsatrettede anbefalinger og anvisninger fra organisationer og de bestandsforvaltende myndigheder – og ikke mindst den mægtige ”Udbud og efterspørgsel”.

Det er efter min opfattelse vigtigt at kun inddrage dét vi er ret sikre på, i overvejelserne om ændring af råvildtjagten. – Dvs. fastholde udtalelser og anbefalinger fra videnskabelig side og kun se på dét vi har registreret statistisk, også selv om dette er mangelfuldt (men da forsigtigt) – samt naturligvis bestandstekniske rapporter og undersøgelser, og ikke mindst Kalø- undersøgelserne – se: www2.dmu.dk/1_Viden/2_Publikationer/3_Temarapporter/rapporter/Tema_39_2002_ny2.pdf.

Dette betyder også, at vi skal undgå at blande tingene sammen, såsom sygdom (herunder råvildtsygen), mistrivsel og jagtudbyttet. – Se også: Råvildt: mistrivsel, råvildtsyge og jagtudbytte på netnatur.dk.

Det er for så vidt ligegyldigt hvad der er skyld i, eller deltager i vort sete store bestandsfald, da vores eneste mulighed er at regulere på bestandsudtaget. Vi kender ikke årsag til og omfanget af de forskellige medvirkende hændelser der har skabt bestandsfaldet, det varer længe inden vi kan ændre klimaet, vi må ikke medicinere vildtet, vi afskaffer ikke smågriseproduktionen, vi rører ikke ved landbruget og vi vil formentlig ikke miste råvildtjagten, eller få denne stærkt reduceret – så ensomt og robust tilbage står kun muligheden at regulere på bestandsudtaget og især afskydningsfordelingen.

Samtidigt står vi i dén fine position, at vi forvaltningsmæssigt har ”Den Danske model”, se:

www.netnatur.dk/den-danske-model/, som let, hurtigt og næsten gratis kan regulere jagtudbyttet – alt under gældende Lov og Bekendtgørelse.

Vi bliver altså nødt til at erkende, at den eneste mulighed for at ændre på råvildtbestanden er at regulere bestandsudtaget i forhold til den aktuelle situation og til opnåelse af ønskede bestandssituation, hvilket må konkretiseres i form af definering af begrebet ”Bæredygtig jagt”, hvilket vel har manglet siden 1942.

At definere og konkretisere ”Bæredygtig jagt” indebærer, at vi skal blive i stand til at finde den formodede bedste udbytteprocent og især den bedste afskydningsfordeling både vedr. bukke, råer og lam og også vedr. den interne afskydning i bukkebestanden – og dette kan kun lade sig gøre i en teoretisk Simulerende Bestandsanalyse, som samtidig vil udgøre et effektivt overvågningsværktøj for de bestandsforvaltende myndigheder, som i denne ville kunne udrede enhver bestandssituation og finde det bedste bestandsudtag i enhver bestand.

Se en Simulerende bestandsanalyse på:

http://find-dit-rigtige-jagtudbytte—find-your-right-cull.dk/index.php/vildtanalyse/

Men dette er endda ikke engang tilstrækkeligt, da det jo er nede på de enkelte jagtarealer, at den praktiske og afgørende bestandsforvaltning på afskydningssiden foregår – og derfor bør jægere og jagtudlejere have adgang til enkle, opdaterbare Afskydningsværktøjer, som kan fortælle om sandsynligt antal dyr på de enkelte definerede jagtarealer, og hvad det sandsynlige bedste bestandsudtag er hér, fordelt på skudte bukke, råer og lam.

Pointen i, og ideen bag dette Afskydningsværktøj er:

– at selv om man kender det bedste bestandsudtag og den bedste afskydningsfordeling på landsplan (eller på distriktsplan) – hjælper dette jo ikke, dersom man ikke kender de sandsynlige antal dyr på de enkelte jagtarealer. Det er nemlig helt nede på de enkelte jagtarealer at hele den praktiske bestandsforvaltning på afskydningssiden sker, og hvor jagtudbyttet akkumulerer sig op til distriktsplan og landsplan.

Sagt på en anden måde kunne man jo spørge om hvordan man ellers kan sikre sig korrekt afskydning på de enkelte jagtarealer – uden et Afskydningsværktøj til brug herfor?

Se Afskydningsværktøjer på:

http://find-dit-rigtige-jagtudbytte—find-your-right-cull.dk/index.php/afskydningsvaerktojer/

Alt dette er naturligvis ikke noget der kan gennemføres over en nat, men det kunne sagtens udvikles og implementeres sideløbende med, eller efter en overgangsmæssig prøveregulering af jagttider for bukke og råer – som jeg foreslår til:

Mit stillede ændringsforslag til myndighederne:

I denne forbindelse har jeg tilsendt en begrundet og underbygget redegørelse med 2 konkretiserede forslag til ændring af vor råvildtforvaltning – dette til Miljøministeren, Naturstyrelsen, Vildtforvaltningsrådet, Den Nationale Hjortevildtsgruppe og Danmarks Jægerforbund, alt til vurdering og til overvejelse.

Meget kort oversigtligt uddrag fra det ene af mine fremsendte forslag:

Jagtperioder for bukke ændres til: 16.05.-22.06. + 16.10.-31.01.

Jagtperiode for råer ændres til: 01.11.-31.01.

Jagtperiode for lam uændret 01.10.-31.01.

Ændre Vildtudbytteindberetningen (ved at optimere denne og gøre den obligatorisk).

Se nærmere herom på:

www.netnatur.dk/mistrivsel-raavildtsyge-og-jagtudbytte/

og på:

https://www.netnatur.dk/brandpunkter-i-dansk-raavildtforvaltning/.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »