Artikel sponsoreret af Pfizer ApS.

Klimatiske forandringer har medført en betydelig stigning i antallet af registrerede TBE-tilfælde og jægere, som går på jagt i TBE-endemiske områder, har særlig risiko for smitte og udvikling af hjernebetændelse

Af overlæge Carsten Schade Larsen

Tick-borne encephalitis (TBE) er en alvorlig hjernebetændelse, som skyldes et virus, Tick-borne encephalititis virus (TBEV), der overføres af skovflåter. TBE kaldes også Central Europæisk Hjernebetændelse, Flåtoverført hjernebetændelse, Frühsommer-Meningoenzephalitis (FSME) og Russian Summer Spring Encephalitis (RSSE) eller i daglig tale flåtoverført hjernebetændelse.

TBEV er i familie med andre flavivira, der kan medføre fx gul feber, japansk hjernebetændelse og dengue feber.

Der er forskellige subtyper af TBEV i Europa og Asien. I Vesteuropa og Danmark findes den europæiske subtype, TBEV-Eu, der typisk har et mildere klinisk forløb. TBEV sidder i flåtens spytkirtler og kan, i modsætning til borrelia, overføres umiddelbart efter at flåten er begyndt at suge blod. Smitte med TBEV kan også i sjældne tilfælde ske ved indtagelse af ikke pasteuriserede mælkeprodukter, hyppigst fra geder.

TBE forekommer i skov- og græsklædte områder i Centraleuropa, Skandinavien, Baltikum, Rusland, Sibirien og på Balkan. Der er globalt ca. 10.000-15.000 tilfælde om året, og der blev i 2019 anmeldt 3.411 tilfælde i Europa.

Dynamisk kort på www.flåtbid.dk viser hvor risikoen i både Danmark og landene omkring os er størst for TBE. 

 

I perioden 2017-2019 blev der i Danmark påvist i alt 27 tilfælde af TBE. De fleste tilfælde (11) var blevet smittet i Sverige, tre var smittet på Bornholm, syv i Danmark udenfor Bornholm og seks patienter var blevet smittet uden for Skandinavien i kendte endemiske områder som Baltikum, Tjekkiet, Østrig og Polen.

I perioden 2008-2019 er der påvist 17 tilfælde af TBE hos danskere, som er blevet smittet på Bornholm. Desuden er der set seks tilfælde af smitte med TBE i Nordsjælland. To tilfælde i Tokkekøb Hegn i 2008-2009 og fire tilfælde i Tisvilde Hegn i 2019.

Der blev i 2020 påvist yderligere tre tilfælde fra Tisvilde Hegn. I 2018-2020 blev TBE påvist hos tre personer smittet i området omkring Fåborg, i et ikke nærmere specificeret område i Midt-eller Sønderjylland og på Falster.

Bornholm og Nordsjælland, specielt Tisvilde Hegn, betragtes som risikoområder for smitte med TBE-virus. Der blev i 2019 anmeldt 359 tilfælde i Sverige svarende til en incidens på 3,5:100.000 per år.

Der er dog områder i Sverige med betydelig højere forekomst. Man regner bl.a. med op til ca. ét tilfælde pr. 10.000 indbyggere i Mälaren.

TBE forekommer i et geografisk område, der løber som et bælte på tværs af Sverige fra Stockholm, Södermanland, Uppsala og Östergötland i øst til Västra Götaland og Värmland i vest. TBE findes desuden pletvis spredt i flere dele af øvrige Syd- og Centrale Sverige

Man har de seneste årtier set en betydelig stigning i antallet af TBE-tilfælde bl.a. pga. klimatiske forandringer. TBE forekommer ofte fokalt, betinget af mikroklimatiske forhold, og der kan være stor forskel på risiko i forskellige områder indenfor samme land.

Forekomsten af TBEV i skovflåter i endemiske områder varierer fra 0,5-5 %, med enkelte hotspots hvor op til 30 % af flåterne er smittebærere. Det antages at risikoen for at blive smittet, hvis man bliver bidt af en TBEV-inficeret skovflåt, er ca. 25 %.

Flåtsæsonen i Danmark starter som regel i april-maj og varer til oktober-november. Når temperaturen når over 5 graders varme, bliver skovflåterne aktive. De sidder på lur i skovbunden eller i græsset og venter på, at der kommer et menneske eller et dyr forbi, som de kan hægte sig fast på og suge blod fra.

Skovflåten indtager kun tre blodmåltider i løbet sit liv. Det sker, hver gang den skifter udviklingsstadie – fra larve til nymfe til voksen skovflåt. Mennesker bliver oftest bidt af nymfer. Nymferne er kun 1,2-1,5 mm store og kan derfor være svære at få øje på.

I Danmark er rådyr den vigtigste vært for den voksne hunskovflåt. Rådyrpopulationen er derfor den afgørende faktor for udbredelsen og tætheden af skovflåter. Det betyder, at i områder med mange rådyr, er der også mange skovflåter.

Forekomsten af antistoffer mod TBEV hos rådyr kan bruges til at vurdere udbredelsen af TBE. En dansk undersøgelse har vist, at på Bornholm og i Bøtø plantage, Falster har henholdsvis 39 % og 89 % af rådyr antistoffer mod TBEV.

De fleste (75 %), der bliver smittet med TBEV bliver ikke syge og kun få udvikler hjernebetændelse. Risikoen for at udvikle hjernebetændelse stiger med alderen og ses sjældent i førskolealderen. De der udvikler symptomer, har ofte et to-faset forløb.

En uge (4-28 dage) efter smitte udvikles en ”sommerinfluenza” med ukarakteristiske influenzalignende symptomer med feber, hovedpine, muskelsmerter og træthed. Symptomerne varer typisk 2-7 dage. Omkring en tredjedel vil efter en symptomfri periode på 1-21 dage udvikle symptomer på infektion i centralnervesystemet, som kan vise sig ved feber, hovedpine, opkastninger, kramper, bevidsthedspåvirkninger/koma, taleforstyrrelser, personlighedsændringer og lammelser.

Der er ingen specifik behandling og > 30 % vil få langvarige eller permanente mén som fx koncentrationsbesvær, balancebesvær, høretab eller lammelse. Dødeligheden for centraleuropæisk hjernebetændelse (TBEV-Eu) er omkring 1 %. TBE er således en alvorlig infektion uden behandling, der kan medføre svære og permanente hjerneskader og død.

Man kan forebygge TBE på to måder. Man kan forsøge at undgå flåtbid og man kan lade sig vaccinere mod TBE.

Forebyggelse af flåtbid omfatter: Terræn-Tøj-Tjek. Risikoen for at blive smittet med TBE kan mindskes ved at undgå kontakt med vegetationen, bære støvler samt beklædning med lange bukser og lange ærmer, evt. imprægneret med permetrin.

Myggebalsam, DEET-eller icaridin-holdigt, virker ikke kun afskrækkende over for myg, men også over for flåter. Man kan derfor beskytte sig mod flåtbid ved at anvende myggebalsam på udækket hud hver anden time.

Hyppigt tjek for og fjernelse af flåter. Skovflåter kravler et stykke tid før de begynder at suge blod. Hvis man tager et brusebad inden for to timer efter at man er kommet ind efter ophold i et naturområde, kan man skylle de flåter af, som ikke har bidt sig fast. Desuden bør man undgå at indtage upasteuriseret mælk og mælkeprodukter. Endelig er det muligt at blive vaccineret mod TBE.

Jægere, der går på jagt i Danmark, Sverige, Polen eller andre TBE-endemiske områder har en særlig risiko for at få TBE. Dels færdes de på tværs af terrænet og kommer i kontakt med vegetationen, hvor skovflåterne sidder og venter på forbipasserende dyr eller mennesker. Desuden færdes jægere ofte i områder hvor der er rådyr eller andet vildt, som er vært for skovflåter, hvilket betyder at der ofte er en stor tæthed af skovflåter.

Jægere er derfor særligt udsat for flåtbid og dermed smitte med TBEV. Derfor anbefales det at jægere, der går på jagt i områder med forekomst af TBE, er meget opmærksomme på forebyggelse af TBE.

PP-TCV-DNK-0260 – 1. september 2021

LÆS OGSÅ:

TRE T’ER KAN BESKYTTE MOD FLÅTER

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »