Danmarks Jægerforbund søger nu om kr. 453.775 til indsamling af kronvildtkæber, selv om forbundet kun har modtaget i alt 192 kæber fra hele forrige jagtsæson

Af Netnatur.dk

Danmarks Jægerforbund (DJ) har iværksat en frivillig indsamling af kæber fra nedlagte kronhjorte.

Ved at se på tænder fra de skudte dyr, mener forbundet, at de kan beregne andelen af levende hjorte over otte år i den danske natur.

Men den metode tror de danske jægere efter meget at dømme ikke på.

Til trods for en meget massiv indsamlings-kampagne modtog forbundet kun tænder og kæber fra i alt 192  kronhjorte fra sæsonen 2017/2018.

Hvorfor bliver DJ-artikel misforstået

Det er endnu uvist hvor mange krondyr, der er nedlagt i sæsonen 2017/18, men forrige sæson lå udbyttet på cirka 10.000 hvoraf en ukendt andel var hjorte. Danske jægere valgt kun at sende Jægerforbundet 192 tænder og kæber fra disse dyr.

I alt nedlægges der cirka 10.000 krondyr i Danmark fordelt på hhv. hjort, hind og kalv, og hvad Jægerforbundet kan aflæse ud af et så lille datasæt, har bl.a. dansk vildtforsker undret sig over

Læs også: Fagrapport uden faglighed.

Alligevel oplyser forbundet, at de nu vil indlede en analyse af de ny-indsendte tænder.

Det er der ikke noget nyt og det kunne man allerede læse om her på siden d. 28. februar 2018.

Læs også: DJ’s kæbekampagne støttes ikke af jægerne

Det nye er dog, at forbundet mener, at analyserne og den fremadrettede indsamling skal udføres på statsstøtte.

Det fremgår af svar modtaget fra Miljøstyrelsen, hvor af det oplyses, at Danmarks Jægerforbund har ansøgt om i alt kr. 453.775 til at ”indsamle, håndtere og analysere kæber fra kronvildt” over de næste fire år.

Dermed er det åbenlyst, at den frivillige indsamling af tænder og kæber fra nedlagt kronvildt ikke længere et internt anliggende for Danmarks Jægerforbund.

Det er anliggende for alle danske jægere og alle landets skatteydere. Noget som det ret beset altid har været al den stund, at Jægerforbundet hvert år modtager et tocifret millionbeløb i støtte fra jægernes indbetalte jagttegnsmidler.

Metode og kritik

Vælger Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen at støtte indsamlingen med jagttegnsmidler, må det betragtes som vigtigere end nogensinde, at den anvendte metode også er en metode, som beslutningstagere kan stole på.

Jægerforbundets frivillige indsamling af kæber skal hvis det står til Jægerforbundet finansieres af staten, som dermed kan risikere, at blåstemple en stærkt omdiskuteret metode, som kritikere har hævdet er uanvendelig under danske forhold

Via en ansøgning om statsstøtte må det derfor tages for givet, at Jægerforbundet er i besiddelse af oplysninger, som kritikkere af metoden ikke er i besiddelse af.

Igen og igen har det nemlig været fremført, at metoden har vist sig uanvendelige under danske forhold.

Dyr med kendt alder blev langt fra altid vurderet korrekt via tandsnitsmetoden, da den via blev kontrolleret på 37 nedlagte krondyr med kendt alder.

Tilmed har det været fremført, at hele grundlaget for DCE’s afprøvning var baseret på et falsk grundlag. Et forhold, der bl.a. har medført, at Nævnet for videnskabelig uredelighed p.t. behandler en klage om tandsnitsmetodens test under danske forhold.

Kendt eller ikke kendt

De dyr man i forbindelse med test af metoden sendte ind til undersøgelse, er i følge kritikken ikke alle med kendt alder, selv om DCE, Aarhus Universitet flere steder i aktuel rapport, har hævdet, at dyrene, som man analyserede under testen, VAR med kendt alder.

Eftersom Jægerforbundet nu beder samfundet betale til indsamling og analyse af kronvildtkæber må det betyde, at i det mindste nogle i forbundet ved noget, som kritikkerne ikke ved. Eller sagt med andre ord, må forbundet vide, at de analyserede dyr ER med kendt alder, uanset hvad der så fremføres andet steds.

Dermed er der også harmoni mellem forbundets nuværende støtte til metoden og så de forudsætninger, som Jægerforbundet formulerede, såfremt tandsnitsmetoden skulle anvendes under danske forhold.

Bemærkes skal det nemlig, at Jægerforbundet selv har påpeget, at godkendt test af metodens anvendelighed under danske forhold var at betragte som afgørende.

Hvis Miljø- og fødevareministeren vælger at støtte indsamlingen økonomisk, erklærer ministeren sig enig med Jægerforbundet. Og dermed også uenig med vildtbiolog Egon Bennetsen og to Ph.d’er i statistik, som adskillige gange har anfægtet metodens anvendelighed under danske forhold.

Hvis det derimod viser sig, at kritikkerne har ret, og dyr med kendt alder alligevel ikke var med kendt alder, står hele sagen naturligvis i et helt andet lys.

Da kan en udbetaling til Jægerforbundets indsamling risikere at trække ministeren ind i en et minefelt af uafklarede spørgsmål om alt fra metodisk sikkerhed til spørgsmål om videnskabelig redelighed.

Netnatur.dk er i besiddelse af helt nye oplysninger, der underbygger den fremførte kritik af metoden og vil allerede i morgen bringe nyt i sagen.

Der mangler gamle hjorte i den danske natur. Det mener et flertal i det råd, som rådgiver Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Ministeren har derfor udarbejdet en hjortevildtplan, der skal sikre, at cirka  5% af de danske hjorte er over otte år. Tandanalyser fra nedlagte hjorte skal afgøre om andelen af levende hjorte er tilstrækkelig stor.

 

Netnatur.dk’s spørgsmål rettet til Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kan sammen med svar modtaget fra Miljøstyrelsen læses herunder:

Er det Miljø- og fødevareministeriet som ønsker, at jægerne indsender tænder og kæber fra nedlagt hjortevildt?

Danmarks Jægerforbund har påbegyndt en frivillig indsamling af kæber fra nedlagt kronvildt. Miljø- og Fødevareministeriet bakker op om at få indsamlet et så stort datamateriale som muligt til brug for evaluering af kronvildtforvaltningen, herunder at datamaterialet baseres på forskellige metodiske tilgange.

Har Miljø- og fødevareministeriet modtaget ansøgninger om økonomisk tilskud til indsamling, behandling eller analysering af de indsendte tænder og kæber fra nedlagte krondyr, som i sæsonen 2017 er opgjort til 192 ? 

Miljøstyrelsen har i forbindelse med et åbent puljeudbud af jagttegnsmidler modtaget en ansøgning om økonomisk tilskud til indsamling og analyse af kæber fra nedlagte krondyr. 

I givet fald, at der er modtaget ansøgninger om økonomisk støtte til ovennævnte, ønskes det oplyst, hvem der har ansøgt om midler til indsamling, håndtering eller analyser og hvor meget der er ansøgt om? 

Ansøgningen nævnt under punkt 2 er fra Danmarks Jægerforbund, der har ansøgt om økonomisk støtte til i en 4-årig periode startende med jagtsæson 2017/18 at indsamle, håndtere og analysere kæber fra kronvildt. Det samlede ansøgte beløb er på kr. 453.775.

%d bloggers like this: