banner_985x232_nyvraa

Artikel – skrevet af Jægerforbundets redaktion – anses som et ”bevidst forsøg på at føre læseren bag lyset” Sådan lyder det fra to Ph-D’er fra Århus Universitet

Kommentar af Netnatur

Massiv kritik af den såkaldte tandsnits-metode har ikke påvirket Danmarks Jægerforbund. Jægerne bør fortsat indsende tænder fra nedlagte krondyr.

I følge Danmarks Jægerforbund er tandsnit nemlig en sikker metode, når nedlagte dyr skal aldersvurderes. Og når man ved, hvad der er skudt, ved man også, hvad man har tilbage af levende hjorte i naturen.

Denne logik fastholder forbundet. Også selv om nogle af landets mest kyndige på området hævder det stik modsatte. Nemlig at tandsnits-metoden er så usikker, at den er uanvendelig til formålet.

To af landets mest kyndige indenfor matematik og statistik bliver – mod deres vilje – tolket som garant for en indsamlingsmetode, som Jægerforbundet ønsker indført? KLIK HER og læs mere

I en ny artikel med overskriften ” Nu skal tænderne samles ind” efterlyser Jægerforbundet atter tænder fra nedlagt kronvildt. Og for at understrege, at metoden – trods massiv kritik – er sikker linkes til en artikel, som forbundet selv har produceret.

Artiklen har forbundets “Redaktion” som forfatter.

Kovending

Flere af Netnaturs læsere har opfattet den nævnte artikel, som en slags kovending i den lange debat om tandsnit-metodens anvendelighed.

Ikke mindst fordi to af de skarpeste kritikere i sagen nemlig to Ph.D.’er fra Århus Universitet bliver opfattet som støtter af den omdiskuterede metode.

Har Jagtforbundet redaktion virkelig – og mod alle ods, overbevist de to Ph-D’er om, at metoden er en sikker og troværdig metode til formålet?

Det spørgsmål sad flere læsere tilbage med, da de havde læst sidste linje i den lange redegørelse.

Men kan det virkelig passe?

Var de to ellers skråsikre statistikere virkelig kommet til samme erkendelse, som Jægerforbundet og ikke mindst Institut for Bioscience (DCE) under Århus Universitet.

Svaret blæste i vinden …

Vil ikke optræde i Jægerforbundets  ”fakta-bokse”

Netnatur.dk rettede derfor henvendelse til de to Ph.D’er Steen Andersen og John Vestergaard Olesen.

I en fremsendt mail skrev vi:

” Nogle af vores læsere har fået den fornemmelse, at I (Steen Andersen og John Vestergaard Olesen) siger god for metoden – testet via de 37 dyr – og at aldersvurdering via tandsnits-analyser alligevel godt kan anvendes som barometer på aldersstrukturen i den danske hjortebestand.”

Svaret på denne udlægning modtog få dage senere, og den bekræftede, hvad de fleste nok fornemmelde.

De to forskere var ikke kommet til en anden konklusion end den, som de allerede havde fremført flere gange.

Forstår godt forviringen

– Vi forstår godt, at Netnaturs læsere får det indtryk ved at læse DJ’s artikel, lyder det indledningsvis i det svar, som vi modtog fra Steen Andersen og John Vestergaard Olesen.

De fastholder, at den afprøvede tandsnitsmetode viser et alt for usikkert resultat.

Men hvorfor bliver artiklen da af nogle læst med helt andre briller? Også dette bliver man klogere på i det svar, som vi modtog.

Her skrives der ganske overraskende følgende:

” Vi har flere gange forgæves forsøgt at få rettet faktuelle fejl ved mail til Niels Søndergaard og vurderer artiklen som stærkt tendentiøs og bundet op på politiske beslutninger, der ikke er evidensbaseret.”

Niels Søndergaard er Jægerforbundets jagtfaglige chef og han må formodes at være en del af den redaktion, som står bag artiklen.

Hvor blev rettelser af ?

Netnatur.dk har i dag rettet henvendelse til Danmarks Jægerforbunds pressechef. Vi vil nemlig gerne vide hvorfor Jægerforbundet ikke har taget de fremsendte rettelser fra de to fagfolk til efterretning.

Heller ikke selv om de er fremført flere gange.

De to Ph.D’er har desuden overfor Netnatur.dk udtrykt

 ,at de ikke ”ønsker at indgå i Jægerforbundets såkaldte ”fakta-bokse”.

DJ-formandens halve sandhed

Det er ikke første gang, at Jægerforbundet – i denne sag – befinder sig i en lignede situation, hvor dele af sandheden mildest talt virker fordrejet.

Sidste år ved denne tid var det formand Claus Lind Christensen, der pludselig stod afklædt i det uheldige rampelys.

– De kritiske røster må stoppe, lød det ellers bombastisk fra formanden, der hævdede, at Københavns Universitet (KU) blåstempede tandsnits-metoden

Men det var næppe rigtigt.

Aktindsigt i KU’s svar og DJ’s opsigsvækkende spørgeteknik afslørede en helt anden side af den sag.

Skrivelsen fra Københavns Universitet kunne næppe tolkes som en blåstempling af metoden, der var anvendt.

Det var vel snare en opfordring til at glemme teorierne.

I stedet opfordrede KU-medarbejderen til, at man åbnede øjnene og i stedet brugt den sunde fornuft. Men den del at svaret holdt formanden for sig selv.

Læs også Netnatur kommentar om de økonomiske motiver, der kan være forbundet med indsamlingen af tænder fra nedlagt kronvildt i artiklen: Kronvildtets guldtænder