Jægerne efterlyser offentlig vildtinformation, selv om uafhængige hjemmesider spiller en meget vigtig rolle, når det gælder adgang til information om love og regler
Kommentar af Netnatur.dk 28. juni 2020
Som man spørger, får man svar.
Det slår også igennem i den undersøgelse, som Miljøstyrelsen har bekostet omkring deres egen formidling omkring jagt.
Det er nemlig Miljøstyrelsens ansvar at informere jægerne om gældende regler om jagt og vildtforvaltning.
Desværre kan det i høj grad diskuteres, hvad styrelsen kan bruge underøgelsen til.
Som altid er det vigtig at se på, hvem det er man spørger og allerede her tyder det på, at undersøgerne skyder forbi målet og derfor efterfølgende drager forhastede konklusioner.
De personer, der indgår i undersøgelsen, er næppe repræsentative i forhold til den danske jægerstand.
F.eks. nævnes det i rapporten, at halvdelen af de adspurgte er medlem af Danmarks Jægerforbund. Hverken mere eller mindre, men akkurat halvdelen.
Det er næppe i overensstemmelse med “virkligheden”, selv om forbundets medlemstal målt i antal unikke medlemmer ofte er til debat, da det virker uklart, hvor mange medlemmer forbundet egentlig har.
Alene derfor skal undersøgelsesresultatet tages med et meget stort forbehold.
Danmarks Jægerforbund modtager et milliontilskud fra Miljøstyrelsen til formidling.
Måske er det derfor, at såvel Miljøstyrelsen som interesseorganisationen Danmarks Jægerforbund fremstilles som “autoritative”.
Her på redaktionen slog vi ordet op. Blot for at være sikker på, at vi havde helt styr på forståelsen.
Måske kunne vi finde et mere folkeligt anvendt synonym, men i vores første søgning fik vi bl.a. følgende svar:
“Det er uklart, om Autoritative er inkluderet i Den Danske Ordbog”
Vi spurgte igen Google og denne gang fil vi følgende stikord, som i det mindste kunne ledes i retning af en bedre forståelse:
Ubestikkelig, uskrømtet, troværdig, straight, ordholdende og pålidelig.
Det er helt rimelige nøgleord at hæfte på en offentlig styrrelse.
Men … man kan spørge, om en interesseorganisation i sagens natur er ubestikkelig, og troværdig al den stund, at organisationen har til formål at føre politik og dermed skaffe medlemmerne mest mulig indflydelse for deres medlemskab.
Det andet spørgsmål, der unægtelig rejser sig, er:
Hvad skal alle de “andre medier og informationskilder”, der unavngivet indgår i undersøgelsen betegnes som, da de jo må være ”ikke autoritative”?
Er de da at betragte som det modsatte af bestikkelige, troværdige og pålidelige etc?
Det vil i givet fald være en grov tilsnigelse.
Over halvdelen af de danske jægere bruger i følge undersøgelsen andre hjemmesider end styrelsens og DJ’s hjemmeside som informationskilde.
Sandheden er da også, at de danske jægere bruger en lang række kilder, når de skal søge information og man kan derfor sige meget om sondringen “os og alle de andre”, som der lægges op til i nævnte undersøgelse, men mest af alt er den formålsløs.
Den meste læst artikel om love og regler på Netnatur.dk er f.eks. læst 56,848 gange – og den læses stadig dagligt.
Dertil kommer de mange andre hjemmesider, der også publicerer info om love og regler.
Andelen af jægere, som besøger disse, er sikkert større end den fremstilles her, da Jægerforbundets medlemmer efter alt at dømme er stærkt overrepræsenteret i undersøgelsen.
Undersøgerne bag undersøgelsen holder sig ikke tilbage med konkrete anbefalinger til, hvordan Miljøstyrelsen bedre kan leve op til sit formidlingsansvar. Det samme vil vi gøre her.
Budskabet er nemlig ganske enkelt:
Styrelsen kan ikke løbe for sit ansvar, ved at uddelegere det til andre. Og slet ikke til interesseorganisationer.
Jægerne bør tilbydes adgang til EN platform, hvor de kan læse ALT, hvad de skal vide om love og vildtforvaltning.
Har de læst denne, er de opdateret og behøver ikke søge mere information før næste år etc.
På det område er vores anbefaling til Miljøstyrelsen helt i tråd med de budskaber, der kan trækkes af nævne undersøgelse.
Her oplyses det, at Vildtinformation, der var Miljøstyrelsens egen udgivelse, savnes.
Udgivelsen blev desværre trukket tilbage i 2015 og hele 75% oplyser, at de savner den populære og årlige publikation. Eller i det mindste noget tilsvarende.
De fleste af dem, der efterlyser udgivelsen, kan også leve med, at den udsendes digitalt.
Den strategi, der anvendes til andre former for offentlige kommunikation, vil være oplagt. Den vil dertil være både ressourcebesparende og CO2 venlig.
Men fremfor alt den vil offentlig – med alt hvad dette indebærer af fordele i et moderne informationsdemokrati.
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 143)