Regulering bør konverteres til regulære jagttider. Det mener Lands Jagtforeningen (LJF), der frygter, at den såkaldte adaptiv vildtforvaltning lanceret af Danmarks Jægerforbund er begyndelsen til den såkaldte Hollandske syge …

PRESSEMEDDELELSE af Lands Jagtforeningen

Adaptiv vildtforvaltning blev for en del år siden indført i Holland.
Danmarks Jægerforbunds tidligere jagtpolitikere og daværende formand tog på det tidspunkt kraftig afstand fra begrebet adaptiv vildtforvaltning, som populært også omtales under navnet “Den Hollandske syge”.

Selv om det modsatte har været fremført kan vi i LJF se langt flere ulemper end fordele ved overgangen til adaptiv vildtforvaltning. Vi anser metoderne for at være alt for vidtrækkende og for kun at føre til voldsomme begrænsninger i jagtens udøvelse.

Adaptiv forvaltning fratager jægerne deres muligheder for fortsat at være vildtets beskyttere, benyttere og betragtere.

Vi frygter, at adaptiv vildtforvaltning vil føre til indskrænkninger set i forhold til den jagtpolitik, som vi kender i dag.

Danmarks Jægerforbund (DJ) er også tilsluttet Nordisk Jægersamvirke (NSJ), der består af følgende lande, Norge, Sverige, Finland, Grønland og Island. Har Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse og formand overhovedet haft en drøftelse herom i Nordisk Jægersamvirke (NSJ). LJF vil blive meget overrasket, hvis nævnte lande vil indføre adaptiv vildtforvaltning!

Jagten i Danmark er ikke grundlovssikret. Folketinget har nedsat Vildtforvaltningsrådet (VFR), som et rådgivende organ indenfor natur, miljø og jagt. Men alt tyder på, at nuværende bestyrelse samt formand for Danmarks Jægerforbund arbejder på at indføre adaptiv vildtforvaltning i Danmark via deres indflydelse i Vildtforvaltningsrådet.

VFR har fået ny formand i Jan Eriksen som er tidligere direktør for Friluftsrådet og medlem af DOF. Positiviteten fra de grønne organisationer omkring miljøministerens udnævnelse af Jan Eriksen – her i blandt DJ – har været næsten kultagtig.

Se hvad FRILUFTSRÅDET skriver om dette emne.

Lands Jagtforeningen ønsker Jan Eriksen tillykke med udnævnelsen. Vi kan dog ikke helt udvise samme begejstring med miljøministerens valg til posten i VFR.

Og hvorfor kan LJF ikke dele Danmarks Jægerforbunds begejstring for den nye formand for Vildtforvaltningsrådet, vil nogle måske spørge?

Det kan vi ikke, da vi ser en del faresignaler i den fremtidige jagtforvaltningsplan fremlagt af Friluftrådet, som er Jan Eriksens tidligere embede. Især ikke når den sammenholdes med den strategiplan, som DJ fremlægger for jagtens fremtid. En fællesnævner for de to strategiplaner er nemlig adaptiv vildtforvaltning.

Men hvorfor er det LJF ser en fare i denne form for vildforvaltning?

For at få klarhed over LJF’s bekymring skal vi vende blikket mod Holland.

Vi har her spurgt det Hollandske Jagtforbund (Koningklijke Nederlandse Jagers Vereniging, eller Royal Dutch Hunters Assocation), hvad denne biologiske bestandstilpasning har betydet for de hollandske jægere.

Svaret er skræmmende

I midten af 1980erne oprettede man i Holland såkaldte vildt-forvaltnings-enheder (VFE) med det formål, at fremme bestandene og skabe overblik over den bæredygtig afskydning. Vi kan sammenligne VFE med de danske marksvildslav og hjortevildtgrupper. VFE er i dag en enhed, som mere eller mindre styrer alt jagt og regulering i områder, som minimum skal være på 5.000 ha.

Jagten på de 5 frie vildtarter (gråand, fasan, hare, kanin og ringdue) kan underligges en afskydning, men afskydningen må maksimalt udgøre 20% af den lokale vildtbestand, hvad man sjældent kommer i nærheden af. Der er nemlig indført en 40 ha regel for jagt- og anvendelsesmulighederne.

Denne regel betyder, at der skal være minimum 40 ha pr. jæger, der går på jagt i området. Det vil sige, at et jagtkonsortier på 10 mand skal leje mindst 400 ha.

Reglen gælder for de personer, der skrives på lejekontrakten. Vil man have mulighed for reguleringsjagt, skal man være medlem af VFE. I dag er dette ikke et decideret krav. Men fremover kræves der ved lov tvunget medlemskab, hvis man ønsker at gå på jagt i Holland.

VFE udvælger de jægere, som kan foretage regulering. Det er den Hollandske pedant af Naturstyrelsen, der udsteder tilladelserne. Hvordan denne udvælgelse sker, kan vi gisne om.

Bemærk også, at man som jæger i Holland har pligt til at fodre de vildtarter, der udøver skade på afgrøder samt lave biotop fremmende tiltag for bevarelse af fredede og jagtbare arter.

VFE har tætte forbindelser til kommunerne og VFE’er indsamler informationer, som kan bruges af kommuner og provinser for at udarbejde en afskydningspolititk. Er denne politik allerede på vej ind af bagdøren i Danmark?

Er det årsagen til, at DJ uddanner reguleringsjægere, som skal samarbejde med de danske kommuner?

Man kan diskutere om adaptive forvaltning kan anvendes på trækkende vildtarter som f.eks. gæs. Men hvorfor er det mon, at DJ har tanker om adaptiv forvaltning af de stationære vildtarter?

Det korrekte svar kender kun DJ’s politiske ledelse og administration.

I 2002 vedtog man i Holland en lov til erstatning for jagtloven: Man kalder det en “flora- og faunalov” og dermed har man opnået den fulde administrative kontrol over jagten. Denne lov vil inden længe blive erstattet af lov om naturbeskyttelse. En parallel til Natura 2000.

Et værktøj, som hollandske jægere mener kun kan give modstandere af jagt endnu flere muligheder for at begrænse jagt og regulering af vildt.

Meget tyder på, at Danmark er på vej i samme retning som Holland. I hvert fald hvis disse handlingsplaner fra henholdsvis Friluftsrådet og jægernes til dato eneste talerør i Vildtforvaltningsrådet, bliver ført ud i livet.

LJF anser det som en meget farlig vej at begive sig ud af.

Det seneste angreb på udsætningspolitikken vedr. fasaner, agerhøns og ænder anført af bl.a. Dansk Ornitologisk Forening viser tydeligt hvad vej vinden blæser.

I LJF frygter vi, at DOF og andre jagtkritikere repræsenteret i Rådet kan presse den nye formand for VFR Jan Eriksen til at følge DJs ideer om overgang til adaptiv forvaltning.

En af hovedårsagerne til de massive tiltag i Holland skyldes, at den Hollandske udgave af dyrenes beskyttelse ved lov fik indført et forbud mod at slå dyr ihjel. Med denne lov i hånden er det reelt forbudt at drive jagt i Holland. Alt jagt og regulering sker i dag med en dispensation fra den Hollandske regering.

Er det denne jagtpolitik, vi fremadrettet ønsker i Danmark?

Dertil må LJF sige klar nej.

Vi vil gå på jagt og vil ikke være forpligtet som naturplejere med stærkt kontrolleret reguleringsmulighed. Vi kan hellere ikke bifalde indførsel af 40 ha reglen. Konsekvensen vil blive, at tusindvis af danske jægere vil miste deres mulighed for at gå på jagt.

Derfor vil LJF gøre alt hvad vi kan for at forhindre at den hollandsk inspirerede jagtpolitik listes ind i den danske jagt- og vildtadministration.

Vi er overbeviste om, at den hollandske adaptive model kun vil føre til voldsomme begrænsninger af jagten i Danmark. Har vi først sagt ja til den adaptive forvaltning af jagtloven, kommer vi aldrig af med den igen.

Det eneste vi kommer af med er endnu flere jagtmuligheder.

Læs endvidere tidligere artikel på NETNATUR om emnet.