– Vores fokus er altid kunden i butikken, lyder det fra indehaverne af Jagt & Fiskeri Skive, som alligevel tillægger nettet stor betydning for virksomhedens udvikling

Annonce 

De to indehavere Bjarne og Christian Pedersen lægger ikke skjul på, at livet med Jagt & Fiskeri er en fantastik mulighed for som far og søn at arbejde sammen om fælles passion.

Men drøm eller ej. Et liv som selvstændig erhvervsdrivende er langt fra et 37 timers job. Det er forbundet med langt flere arbejdstimer. Men også timer, hvor arbejde og fritid glider sammen. 

– Jeg vidste godt, hvad jeg gik ind, siger Bjarne Pedersen, 57, der har været selvstændig i en stor del af sit liv før han blev medindehaver af Jagt & Fiskeri Skive.

Christian Pedersen udtrykker enighed.

– Det er bestemt ikke en almindelig arbejdsuge, som kendetegner vores arbejde i butikken. Men selv om vi arbejder mange timer, føles det anderledes, når det er ens eget, forklarer han og fortsætter:   

– Naturligvis er arbejdsdagen lang. Men omvendt er det også muligt at tilrettelægge sin egen dag. Og har man brug for en halv fridag indimellem kan dette i reglen lade sig gøre. Men butikken skal altid være åben og selv om vi har tre ansatte knyttet til butikken, ja så sætter det naturligvis nogle begrænsninger for de friheder, vi kan tage os, siger han.

Efter overtagelsen er der f.eks. blevet meget længere mellem fællesoplevet jagt- og fiskeoplevelser.   

– Vi oplever klart, at jægerne er sultne efter at komme afsted igen efter nedlukningen på grund af Corona. Den tendens var tydelig allerede sidste efterår, hvor vi også selv var på hjortejagt i det skotske højland. Lidt senere på året var der dog nogle af vores kunder, som virkede lidt tøvende med hensyn til drivjagterne. De vidste jo ikke om der atter blev lukket ned. Det er klart, at jægernes rejseaktivitet er en af flere vigtige brikker i vores forretning, da øget rejseaktivitet giver øget omsætning. Skal folk på jagt i Afrika, skal de have kortærmede skjorter og shorts. Og skal de østpå til f.eks. Letland, skal de have noget mere varmt eller vandafvisende tøj med i kufferten. Men udover tøj og fodtøj bliver der i forbindelse med en jagtrejse måske også behov for skydestok, håndkikket, afstandsmåler og en ny rygsæk til turen.
Citat: 
Jagt & Fiskeri Skive

– Før hen var vi altid i Sverige, når bukkejagten startede midt i august. Det er vi sådanset stadigvæk, når det ellers kan lade sig gøre. Men nu rejser vi dog altid hver for sig. Der skal helst være en af os tilstede, som kan servicere kunderne i butikken.

Det siger Christen Pedersen, der jagtlige set har en ret bred smag: Fra riffeljagt til de fleste former for jagt med haglbøsse om efteråret.  

Lidt fiskeri bliver det stadig til ind imellem, og her er det især gedder og kystørreder, der må holde for.

Der er ingen tvivl om, at den nuværende coronakrise har påvirket forretningen. Vi har f.eks. fået mere travlt i vores afdeling for fiskeri, forklarer indehaverene.  

– Folk har fået mere tid og har skruet op for passionen, mens andre har genopdyrket interessen, der måske har ligget stille i en periode. I begge tilfælde har det medført øget trafik i butikkens afdeling for fiskeri.

Den øgede mængde fritid, som mange hjemsendte danskere har oplevet i dette forår, er dog ikke den eneste samfundssituation, der har påvirket butikken i Skive.

Den vodsomme vækst i landets bestand af mårhunde har også medført ekstra travlhed i Jagt & Fiskeri Skive:

– Det er naturligvis meget ærgerligt, at vores fauna nu presses af de mange mårhunde, siger Bjarne Pedersen, der dog også kan konstatere, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

– Skal man se på bestandens udvikling med forretningsmæssige øjne, har udviklingen også åbnet op for nogle nye forretningsmuligheder i branchen, siger han.  

– Jagtformen er ny og anderledes og indebærer tilladelser til brug af udstyr, der ikke anvendes under andre jagtformer. Det betyder, at mange jægere har brug for rådgivning og en snak om hvordan man kommer bedst mulig i gang med at regulere mårhunde.

– Og netop rådgivning og vejledning er sammen med god service vores vigtigste berettigelse forklarer de to indehavere samstemmende.

– Vi prøver altid at være 100% opdatereret med det nyeste teknologi og takket være et rigtig godt samarbejde med vores grossister er vi godt klædt på til at servicere vores kunder – uanset hvilke spørgsmål de end måtte have om udstyr eller gældende regler og lovgivning på området.

For mange ligner det drømmen: Far og søn beskæftiget med fælles passion for jagt og fiskeri og med udsigt til at forme deres egen hverdag og fremtid i Jagt & Fiskeri Skive. Begge er ivrige jægere og lystfiskere. Bjarne er dog mest til jagt – med især riffel, hvor Christians interesser fordeler sig nogenlunde ligeligt på både jagt og fiskeri.

De to indehavere mener nemlig det er vigtigt, at man giver sig tid til at snakke med kunderne. Måske drejer samtalen sig i en helt anden retning, som kan vise sig til fordel for både kunde og butik.

– Det er ikke altid kunden går ud af butikken med det, som han eller hun kom efter. Måske vælger kunden at købe noget helt andet. Måske købes der ikke noget overhovedet. Det er for os ikke det afgørende. Afgørende er det derimod, at vi spreder gode ringe i vandet, så folk snakker om os og anbefaler butikken til andre i deres netværk.

– Vores fokus er altid på kunden i butikken. Det er der ingen tvivl om. Naturligvis har vi en webshop, med et bredt program af stort set alt indenfor jagt og fiskeri, men det er den fysiske butik, som vi satser på.

– Vi har erfaret, at de kunder som kommer i butikken, er knap så flyvske som dem, der handler i vores webshop.

– Når det er sagt, spiller nettet en stor rolle for vores forretning.  

– Mange ser vores opslag med f.eks. våben eller andet udstyr på nettet og det trækker kunder fra både nær og fjern, da mange beslutter sig for, at de vil se riflen eller haglbøssen i butikken inden de beslutter sig.

– Vi har faktisk overraskende mange kunder, der kommer langvejs fra. Det betyder åbenbart ikke noget at køre en time eller to for at se på det man overvejer at anskaffe sig. Og har potentielle kunder brugt tid på at besøge os, skal vi også have tid til at tage os ordentlig af dem, når de ankommer. Det er en absolut mærkesag for os, lyder det fra Christian og Bjarne Jagt & Fiskeri Skive.

LIDT OM HISTORIEN BAG JAGT & FISKERI SKIVE

Christian Pedersen havde i flere år overvejet at købe Jagt & Fiskeri i Skive, hvor han er uddannet.

I foråret 2014 blev tanken dog mere konkret. De daværende ejere ønskede at sælge.

Christian Pedersen, som på det tidspunkt var 24, vurderede situationen og forlagde igen ideen for sin far Bjarne Pedersen, som tidligere havde udtrykt tilsvarende interesse for butikken.

Ideen blev overvejet og overvejet igen, og i et ligeværdigt ejerforhold med halvt ejerskab til hver fik Jagt & Fiskeri Skive første april 2014 nye ejere.

På det tidpunkt lå forretningen i gågaden i Skive, men et par år efter overtagelsen, begyndte far og søn at spekulere i en helt ny placering for butikken.

– Den centrale beliggenhed i gågaden havde mange fordele, men vi vurderede alligevel, at tiden var løbet fra placeringen. Vi havde brug for mere plads og desuden mente vi det var vigtigt, at kunderne kunne køre lige til døren.

Det forklarer Bjarne Pedersen.

De nye ejere besluttede, at adressen fremover skulle være ved Ringvejen indtil byen. Her var det nemt at komme til at parkere og beliggenheden i udkanten af byen gør butikken nærværende for de mange, som hver dag kører til og fra Skive.  

Den nye butik på Katkjærvej blev etableret i et stort lokale med hhv. beklædning, udstyr og våben. Sidst nævnte i en sikkerhedsgodkendt afdeling for sig.

Jægerne – ikke mindst de nye – skal være opmærksom på, at ekspeditionstiden endnu kan være lang, når man efter køb af ny riffel skal have en våbentilladelse. Vi har dog en klar forventning om, at politiet snart kommer i bund med den pukkel af ansøgninger, som har oparbejdet sig ved overgang til nyt IT-system. Lige før jul var ekspeditionstiden kun omkring en uge, og det håber vi naturligvis snart bliver det normale igen. Men vil man være helt sikker på, at få sin tilladelse til den nye forårssæson, er det rådet herfra, at man ikke venter alt for længe med at indsende sin ansøgning.
Foto af nedlagt sikahjort:
Jagt & Fiskeri Skive. 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »