Bøffeljagt i tæt sydafrikansk bush, jagt på Nyala i frodig flodseng og endelig – indfrielse af en drengedrøm – nedlæggelse af et smukt mankefår 1.500 meter over havets overflade. Kasper Hansen oplevede det hele indenfor blot en uge

Af Netnatur.dk Foto: Afrikaexperten.dk Annonce

Bøffeljagt, bjergjagt på mankefår og jagt efter nogle af Afrikas smukkeste antiloper. Kasper Hansen har under en marketingstur arrangeret af Afrikaexperten.dk, oplevet hvad kun ganske få om nogen har oplevet på så kort tid.  

Læs mere: Nyt Jagtrejsebureau.dk

– Det er en drengedrøm, som er gået i opfyldelse, siger Kasper Hansen, der netop (maj 2022) er vendt hjem fra en jagtrejse i Sydafrika, hvor han fik en række oplevelser ud over det sædvanlige.

I løbet af blot en uge jagtede han bøffel i tæt Bush, Nyala i frodige flodsenge og mankefår bjergområder, der hæver sig mere end 1.500 meter over havets overflade.

Hvor det er almindelig kendt, at det sydlige Afrika er verdens navle, når det gælder jagt på f.eks. antiloper, er det ikke alle, som er bekendt med, at det faktisk også er muligt at nedlægge mankefår i Sydafrika. De fleste jægere forbinder nok arten med det sydlige Spanien, hvortil det nordafrikanske mankefår er introduceret og i dag betegnes som invasiv.

Enkelt steder i det sydlige Afrika finder man dog isolerede og fritlevende bestande af Barbary sheep, som er det engelske navn for det langhårede vildfår, der optræder i flere forskellige varianter og underarter.

Men modsat jagttilladelse til de fleste andre vildtarter i Sydafrika, er det ikke så nemt at få tilladelse til at nedlægge et mankefår på artens oprindelige kontinent. Man må ikke flytte mankefår fra ét område til et andet. Det betyder, at man ikke kan opbygge nye bestande og at arten derfor kun optræder i bestemte områder.

Det fortæller Kasper, der tilføjer, at han måtte køre omkring fire, fem timer nordvest for Queenstown, i forhold til Campen, hvor han var indkvarteret under det ugelange ophold, for at komme frem til det bjergrige område, hvor der var chance for et møde med det højde- og varmeelskende mankefår.

– I det område, hvor jeg jagtede, nedlægges der kun 10 dyr om året og med mig under jagten i bjergene havde jeg Thomas fra Afrikaexperten og en filmmand fra det svenske firma Bearplay, der skulle optage jagten og bruge det i en jagtfilm, der udgives senere på året.

– Heldet var med os, fortæller Kasper, der mener at hele gruppen inderligt ønskede at jagten skulle falde heldigt ud.

Af åbenlyse årsager, var der tale om en drengedrøm, der var indenfor rækkevidde. Men ikke kun for Kasper var udfaldet vigtigt. For Thomas Bülow Larsen – der står bag det nye, danske firma Afrikexperten, var turen en del af en markedsføringstur, som har til formål at vise rejseglade jægere, de erfaringer som Thomas og hans far gennem årene har gjort sig under jagt på det afrikanske kontinent. Endelig var jagten også vigtig for filmmanden og guiden, der begge krydsede fingere for, at det hele ville gå op i en højere enhed. Naturligvis helst med nedlæggelse af et smukt mankefår, som på bedste vis kan vise, hvad jagt på mankefår i Sydafrika indebærer af strabadser i kombination med unik natur og smukke dyr.

– Vi spottede dyrene under os og i en gruppe på 30-40 dyr var der to særlig stærke væddere.

Alt gik efter planen og Kasper kunne forstå på guiden, at han åbenbart havde været særlig heldig med sit trofæ – det var ud over det sædvanlige. Især betragtet som et førstedags får. Men på spørgsmålet om hvor stort træet er – evt. målt i centimeter eller tommer – svarer han: – Det ved jeg faktisk ikke endnu.

– Min guide under opholdet lægger af princip ikke målebånd på trofæerne. Dermed ikke sagt, at han ikke går op i trofæerne. For det gør han, men hvor mange centimeter det er, anser han åbenbart ikke for væsentligt, erfarede Kasper. Et synspunkt den danske jæger fandt sympatisk, da han mener det er kvalitet i bred forstand, som skaber en god jagtoplevelse.

– Det er kvalitet i form af gamle, udvoksede dyr og kvalitet i form af god jagt, som for mig er vigtig og begge dele kendetegnede ikke mindst jagten efter det smukke mankefår, som jeg har drømt om siden jeg første gang så et udstoppet eksemplar, lyder det fra Kasper, som netop er fyldt 30 og har fulgt med på jagt siden han var helt ung.

– Som kontrast til drengedrømmen i de sydafrikanske højder, jagtede Kasper også i en frodig flodseng, hvor han især håbede på et møde med den spiralhornede antilope Nyala, der regnes som en af Afrikas smukkeste vildtarter.

I Kaspers jagtstue hænger der allerede en kudu sammen med flere andre arter fra den første jagtsafari, men  mere skal gives til dem, som allerede har og en smuk Nyala blev resultat af jagten i flodsengen …

– Vi jagtede også under mere traditionelle forhold – altså som spot and stalk, som jeg kender det fra min første jagttur i den afrikansk Buch. Denne gang gik jeg især efter sable, men det var vanskeligere end jeg havde forestillet mig, forklarer Kasper, der til dagligt arbejder med bekæmpelse af skadedyr af alle slags.

– Sable var der sådan set nok af, og på et tidspunkt kom vi også på skudhold af en meget flot tyr – fik kamera sat i stilling og riflen lagt i skydestokken. Dog blot for at modtage den nedslående meddelelse, at dyret ikke kunne nedlægges.

– Den smukke og stor tyr var ifølge guiden alligevel ikke gammel nok, da den manglede lidt drop på hornene, før den nåede sit fulde potentiale som jagttrofæ. Dermed kunne vi startede forfra.

Kasper fik dog til sidst nedlagt en sable – et smukt eksemplar, som han heller ikke aner hvor befinder sig i forhold til point og evt medalje.

Jagt i Afrika byder ofte på overraskelser og skudchancer til vildt, man ikke havde på ønskelisten og undervejs lod Kasper sig “friste” af et stærkt eksemplar af Lechwe, som er tilpasset et liv i fugtige områder.

– Lechwe stod ikke på min liste over arter, jeg ønskede at nedlægge på denne tur, men da Thomas fortalte mig, at der var et usædvanligt stærkt trofæ vi havde spottet, valgte jeg at udnytte chancen til det smukke dyr. Det har jeg bestemt  ikke fortrudt.

Rosinen i pølseenden – og den ultimative kontrast til de golde og kolde højder og jagten i den frodig flodseng blev jagt efter bøffel i tæt afrikansk bush syd for Grahamstown.

– Normal skal man sætte en uge af til jagt efter bøffel, men jeg havde kun en enkelt dag til rådighed og jeg vidste det vare en chance. Min guide havde da heller ikke sat mig en bøffel i udsigt og pointerede, at det var en jagtdag uden garanti for udfaldet.

– Vi udnyttede højdepunkterne i terrænet til at spotte dyrene og kom i løbet af dagen på skudhold af bøfler flere gange. Men hver gang var det de forkerte dyr i forhold til den afskydningspolitik, som man fulgte.

Faktisk havde vi et foto af den bøffel, som jeg gik efter, men ingen af de bøfler, vi spottede, lignede den.

På et tidspunkt mødte vi dog tre bøfler i en slugt under os. Her kunne vi konstatere, at den rigtige bøffel var en del af gruppen.

Herfra lagde vi en plan og ved udnyttelse af det tætte og kuperede terræn nærmede vi os. Og pludselig – blot 120 meter fra os, stod vi overfor bøflen.

Desværre opdagede den os med den samme og den stak af øjeblikkeligt.

-F…, tænkte jeg. Der smuttede min chance.

Men min guide mente, at vi kunne følge sporet af den flygtede bøffel og på den måde nå frem til en ny chance.

– Den er god med jer, tænkte jeg. I kan da umuligt spore en bøffel i det tætte og knastørre terræn. Men det kunne de.

– Anført af lokale trackere holdt vi os til sporet og mens trackerne holdt fokus på sporet, spottede vi frem i det tætte terræn. Og efter en times tid, hvor jeg gang på gang undrede mig over, at sporerne kunne følge sporet, var vi atter fremme ved bøflen, der havde gjort ophold ved et udtørret vandhul.

– Denne gang var afstanden 20-30 meter.

– Vi kunne se en stor del af dyret, der var delvist dækket af tæt krat. Heldigvis kunne jeg tydeligt se forbenet og det var det jeg skulle bruge for at afgive et sikkert skud.

– Nu skal du være klar – lød det fra guiden umiddelbart efter skuddet gik. Jeg skulle forberede mg på at skyde igen og til at hoppe op i et træ, hvis nødvendigt og vi ikke fik den stoppet.

– Det lød lidt skræmmende for nu at være helt ærlig. Især da en bøffel kort tid efter skuddet dukkede op i krattet tæt på os. Det viste sig dog at være en anden bøffel: En som vi ikke havde set gå sammen med den bøffel, som jeg skød til.

– Herefter var der stille og vi ventede en halv times tid, inden vi optog forfølgelsen endnu engang.

– Denne gang dog kun omkring 30-meter. Her fandt vi bøflen død. Et skud, en bøffel. Det passede mig rigtig godt, lyder det fra Kasper, som mener, han har været meget heldig med sit sydafrikanske ophold.

– Jeg er utrolig glad for alle de oplevelser, jeg har fået. Det er virkelig smukke dyr, og bag ved trofæerne ligger der en masse oplevelser, som jeg kan se tilbage på.

– Særlig glad er jeg for, at Thomas Fra Afrikaexperten fulgte mig under hele opholdet. Det betyder meget for mig, at jeg dermed har en, som jeg altid kan dele oplevelserne med.

Thomas Bülow Larsen, til højre i billedet, er stifter og medindehaver af Afrikaexperten.dk og fulgte Kasper Hansen under hans jagteventyr i Sydafrika, hvor han udover mankefår også nedlagde bøffel, Nyala, Lechwe og Sable.

Thomas Bülow Larsen oplyser, at han er ved at samle et nyt hold til en gruppetur i indeværende sæson, hvor man i lighed med beretning herover kan opleve nogle af de mange og meget varierende jagtmuligeder, som jagt i det sydlige Afrika kan byde på. 

Læs mere: Afrikaexperten.dk

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »