Fortællingen om kendt dansk jæger, journalist og eventyrer kan “snart” opleves på Det Kongelige Teater, som har valgt at programsætte et skuespil om “Ugens Rapport”

Af Redaktionen

Journalisten, forfatteren og eventyreren Freddy Wulff er et kendt navn og ansigt i det danske jagtmiljø. I foråret 2022 bliver dele af hans liv opført som skuespil på Det Kongelige Teater, der har valgt at opføre et skuespil om Ugens Rapport, som var en af hovedaftagerne af de mange artikler, som Freddy Wulff skrev i 70’erne. 

Hvor mange jagtoplevelser, som opføres i Det Kongelige Teaters skuespil om Ugens Rapport, står i sagens natur uklart, lige som det står uklart hvordan man vil genfortælle de vilde oplevelser, som den danske eventyrer har oplevet og beskrevet i nogle af sine utallige artikler og bogudgivelser.

Freddy Wulff kan ikke løfte sløret for detaljerne, men siger for til Netnatur.dk: 

– Jeg har altid været til ”det vilde”. Søgt det, hvor jeg kunne finde det. I mange, mange lande. Og oftest i forbindelse med jagt på den ene eller anden måde.

– Har altid helst ville på jagt med de lokale og har jagtet med mange slags interessante våben. Blandt de “vildeste” jagtoplevelser vil jeg nævnte nedlæggelse af en angribende, såret bøffeltyr. Den blev nedlagt på få meter. Jeg har også oplevet at være i nærkamp med en vildorne, der næsten vandt.

– Men vildeste af det vilde er dog, at Det Kongelige Teater i København har et skuespil på programmet fra april til juni næste år om Ugens Rapport”.   

– Jeg er én af personerne i skuespillet og spilles af Kenneth M. Christensen.

Kopi af af artikel med en flot Bull Tahr nedlagt i New Zealand er fra den første artikel Freddy Wulff nogensinde skrev. Den blev bragt i ”Ugens Rapport i slutningen af 1972, men lidt malurt i bægeret – så mange år efter- slipper læserne af denne side dog ikke for. Den debuterende skribent er nemlig ikke helt tilfreds med de oplyste skudafstande i artiklen, som han påpeger, står for den daværende redaktions helt egen regning. Grafisk opsætning og foto: Ugens Rapport og Freddy Wulff

 

– Jeg skrev min første artikel på opfordring af en af mine gode jagtvenner fra Grønland. Det første sted jeg nogensinde gik på jagt. Han havde nok regnet med, at jeg ville skrive den til et blad om jagt. Men et sådant kendte jeg ikke.

– Jeg prøvede at afsætte til ”Hjemmet”, ”Familiejournalen” og ”Ude og Hjemme”. De vendte tommelfingeren nedad. Kunderne var kvinder. Men blev så henvist til ”Ugens Rapport”, som jeg aldrig havde set eller hørt om.

– Jeg fortalte redaktionschef Kurt Thybo om min tid som professionel jæger i New Zealand. Her var der interesse. Og så var det ud over stepperne, lyder det fra Freddy Wulff, som dog føler det nødvendigt at knytte en kommentar til bladets opsætning af artiklen.

– Jeg afleverede billeder og tekst, og så var det op til den redigerende journalist at lave overskrift og alt det der. Og han har sgu givet den lidt med gashåndtaget, for der står jeg skød denne himalayiske tahr på 400 meters afstand. Jeg ville ikke være i stand til at ramme en elefant eller den berømte ladeport på 400 meter …

Freddy Wulffs artikel blev begyndelsen til et vildt eventyr, der bragte ham rundt i alverdens afkroge. Godt hjulpet i gang af en god begyndelse, da den nye karriere startede med et brag, da han formåede at finde Alexander Dubcek i det daværende Tjekkoslovakiet.

– Han var forsvundet efter foråret i Prag i 1968. Han ville give kommunismen et ”nyt og venligere ansigt” – og så invaderede russerne landet. Alverdens større aviser havde ledt efter ham – uden held. Men jeg fandt ham så i 1973. 

– Der røg jeg første gang i New York Times. (N.Y. Times)

Efterfølgende er det blevet til en lang række oplevelser og tilsvarende artikler fra Freddy Wullf.

– Jeg har dækket forfærdelige krige, jaget krybskytter i Kenya og levet med hovedjægere på Borneo og i Phillippinerne. Fundet to for videnskaben nye store pattedyr i Vietnam og Laos. En vildokse og en ny muntjak hjort. Jo vildere, jo bedre.

– Men at være en person i et skuespil på Det Kongelige Teater, det er sgu det vildeste, lyder fra afsluttende fra Freddy Wulff …

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »