Hvad enten en jæger er på indkøb efter ny riffelammunition til ræve-, fugle- og råvildt jagten, eller skal op til riffelprøven, bliver han stillet overfor lidt af et dilemma; begrebet jagtammunition

Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)

På direkte forespørgsel svarer jagtkammerater eller jagtforretningens ekspedient omgående og med stor autoritet “Jagtammunition, det er patroner med blødnæset projektil”.

Når spørgeren så spagt nævner, at “Det er da vist nok lovligt at skyde for eksempel ræve med fuldkappet ammunition” – bliver der ofte larmende stille i lokalet. “Nåe ja, men til rådyr skal du altså bruge blødnæset ammunition”.

Spørgeren kan derefter bringe jagtkammerater og ekspedient i vild diskussion ved henkastet at nævne “Jamen hvad så med de der nye patroner fra Lapua, Naturalis hedder de vist? Der er jo slet ikke noget bly i dem, er de så forbudt?”

Ingen klar definition

Problemet er, at det ansvarlige ministerium og andre kilder anvender et udtryk, der ikke findes en definition på, så for at få en klaring på problemet. Forfatteren sendte derfor i midten af 2008 følgende forespørgsel til den aktuelle miljøminister:

Igennem en årrække har diverse udgaver af Jagtloven, i forbindelse med riflede våben, arbejdet med udtrykket ”Jagtammunition”, men det har ingen steder været mig muligt at finde en autoriseret definition på udtrykket.

Under diverse forhold kan/må fuldkappede projektiler (ræv m.m.), blødnæsede projektiler (råvildt m.m.) og homogene projektiler (kronvildt m.m.) anvendes til nedlæggelse af vildt. Altså kan selv Forsvarets riffel- og maskingeværammunition, under visse forhold (ræv m.m.), betragtes som ”Jagtammunition”.

Med ovennævnte in mente ville det være en hjælp, såfremt Ministeriet kunne definere udtrykket ”Jagtammunition”, set i forbindelse med udtrykkets anvendelse i BEK nr. 1010 af 09/08/2007 kapitel 2, § 3, stykke 1 og 2:

Altså, hvilke krav skal projektilerne opfylde, udover krav til kuglevægt og kinetisk energi, for at være lovlig jagtammunition til vildt indeholdt i § 3, stykke 1 og 2?

Miljøministeriet videresendte spørgsmålet til Naturstyrelsen:

Svar fra Naturstyrelsen

“Ministeren har bedt Skov- og Naturstyrelsen om at svarer på din henvendelse.

Der er ikke nogen særlig definition på jagtammunition i jagtlovgivningen – al ammunition, der kan anvendes til jagt, kan betragtes som jagtammunition, såfremt det opfylder kravene i bekendtgørelsen om skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt m.m. Altså, opfylder kravene mht. til kuglevægt og anslagsenergi for de enkelte klasser samt kravet i § 3., stk 2. mht fuldkappet riffelammunition og hjortevildt, samt vildsvin og sæl.”

Det bemærkelsesværdige ved Naturstyrelsens svar og dermed selve lovens ordlyd er, at der intet nævnes om, at kuglerne til gruppe 1 og 2 skal være ekspanderende. Man må dog formode, at forbuddet mod brug af fuldkappede kugler til klasse 1 og 2 indirekte forudsætter, at de kugler der anvendes, er ekspanderende.

Men hvorfor så ikke nævne dette? I sin yderste konsekvens ville domstolene have svært ved at løfte en pegefinger i det tilfælde, hvor en jæger vælger at anvende en homogen ikke ekspanderende kugle til jagt på vildt i de nævnte to grupper (det bliver svært at påstå, disse kugler er fuldkappede, da de overhovedet ikke har en kappe).

Vi har altså for nuværende et udtryk der anvendes af Miljøministeriet (Naturstyrelsen) og derfra har spredt sig, for eksempel til de papirer aspiranter modtager i forbindelse med riffelprøven og lærebøger til jagttegnselever. Men det er et udtryk, der ikke findes en legal bindende definition på.

Muligvis for at imødekomme den manglende definition, har mange skribenter og flere publikationer som f.eks. den nu hedgangne “Jægerens Lommebog” valgte at benytte udtrykket ”blødnæset”, hvilket ganske godt beskriver langt flertallet af jægers personlige opfattelse af ”Jagtpatroner”. Men denne beskrivelse er jo heller ikke fyldestgørende, da netop homogene men ekspanderende kugler som Naturalis ikke kan betragtes som blødnæset, men godt må anvendes til jagt på gruppe 1 og 2 vildt.

Det udtryk der for nuværende bedst dækker de evner, der søges hos gruppe 1 og 2 kugler er derfor nok ”ekspanderende”, selv om det også har sine begrænsninger, da visse banekugler som Normas Hulspids og Lapuas Scenar under visse forhold muligvis kan tænkes at ekspandere mere eller mindre. Men disse kugler indgår ikke i de forskellige fabrikkers jagtsortiment, tvært imod.

Hvad siger fabrikanten?

På forespørgsel til Norma om deres hulspidskuglers egnethed til jagt på rådyr svarede de:

“Du har helt rätt vad gäller Skyttepatronen, det är inte bara anslagsenergi som räknas utan också jaktlig verkan i viltet.

Till jakt på större och medium size av vilt måste man ha en kula som säkerställer en god expansion, detta åstadkommes med blyspetskulor av konventionell modell.

Exempelvis Nosler Partition, Alaska, Oryx,och liknande men jag avråder i högsta grad från att skjuta Rådjur med hålspetskula typ DL den är i det närmaste att

Jämföra med en FMJ kula och kan inte vara förenlig med god Jaktetik att bruka till rådjur.

Bästa hälsningar Åke A.Nilsson utv.avd. “

Skydebanekugle af hulspids konstruktion

En type kugle Norma kraftigt fraråder at bruge til jagt på rådyr. Norma fraråder altså brug af hulspidskugler til jagt, da disse kuglers konstruktion ikke er egnet til jagtbrug. Ja, Norma kalder dem direkte uetiske. Her er altså et klart tilfælde hvor den manglende definition af udtrykket ”Jagtammunition” kunne forlede uvidende jægere til at anvende netop disse uhensigtsmæssige kugler til jagt.

Det ville derfor være ønskværdigt såfremt Ministeren kunne foranledige, at udtrykket ”Jagtammunition” enten fjernes fra officielt brug eller endnu bedre gives en dækkende definition.

Denne definition kunne for eksempel være: “Ammunition der ved sin konstruktion gør den velegnet og etisk til nedlæggelse af den påtænkte vildtart.”

Den individuelle jæger kunne herefter søge brugbar information i diverse ammunitionsfabrikanters kataloger, hvor en patrons egnethed til forskellige vildtarter ofte er angivet. Disse fabriks-informationer er en virkelig god retningslinje, da ingen fabrikant vel ønsker at miste troværdighed eller salg på grund af dårlig kundeinformation.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...