“Jagt er jagt”, hævdes det i Jagtbogen – Kronhjorten, der følger jæger på jagt efter sikahjort i landets måske bedste sikarevir

Af Netnaturshop.dk

Der er ikke noget, som er sikkert, når det gælder jagt. Men man tager ikke glæderne på forskud, hvis man kalkulerer med relativt hurtigt at nedlægge en sikahjort i landets absolut bedste sikarevir.

Det startede godt. Allerede da jeg drejede fra landevejen ned mod mødestedet foran den gamle kro, så jeg to sikahinder med kalv i det dugvåde græs langs et bredt læbælte.

Glenn Heegaard, dagens jæger og jagtlejer i et af de mange jagtkonsortier på Frijsenborg, virkede ikke overrasket over mine iagttagelser, selv om det var første år, Glenn var med i jagten lidt uden for Hammel.

Der står nemlig meget sikavildt på Frijsenborg. Så meget, at han var så godt som sikker på at nedlægge en sikahjort en af de nærmeste dage.

Men om jagtheldet tilsmiler jægeren den første gang eller den tiende gang, han eller hun prøver lykken, er der ingen garantier for. Men før eller siden vil lykken stå den kække sikajæger bi. Det må være tæt på sikkert og vist, når man jager i landets uden sammenligning tætteste sikabestand.

Flere medlemmer i konsortiet havde da også allerede nedlagt flotte, fuldvoksne otte-endere, selv om vi kun var tre dage inde i den nye sæson, der startede den første september samtidig med, at jagten på områdets voksende bestand af kronvildt blev skudt i gang.

Morgenens pyrsch var da også kun få minutter gammel, da vi spottede bevægelse af et større dyr på en bevokset skråning, der danner en slags tætvoksende rabat til et stort, langstrakt og kreaturafgræsset engdrag.

Beretningen fortsætter i Jagtbogen – Kronhjorten, der kan bestilles i Netnaturshop.dk 

Indhold: 

Jagtbogen – Kronhjorten

Råvildtjagt på sk,

Vildged i New Zealand

Sidste tur til Afrika

Gåsejagt i Danmark

Possum i New Zealand

Andejagt i Danmark

Haglbøssejagt i Danmark

Sikahjort i Danmark

Vildsvin i Tyskland

Kronhjort i Tjekkiet

Trækjagt i Texas

Duejagti Danmark

Muflon i Tjekkiet

Råbuk i Sverige

Returbuk

Kronhjort i Danmark

Læs mere i “Jagtbogen – Kronhjorten”

Bogen indgår desuden i en helt ny bogpakke:
De fire store, som kan bestilles HER

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »