Formanden for Danmarks Jægerbund har de sidste år ageret som en farlig spøgelsesbilist på afveje, da han virker overbevist om, at det er alle andre, som kører i den helt forkerte retning …

Leder af Michael Sand, Netnatur.dk

Trafikradio: ”Vi bringer en advarsel til alle trafikanter på motorvejen. Én bilist på strækningen mellem Rødovre og Kalø kører i den forkerte retning.”

” En” lød det overraskende fra spøgelsesbilisten, som også hørte advarslen, der pludselig brød gennem bilradioen”

”De kører da alle sammen i den forkerte retning”

Valgte frakørsel i stedet for tilkørsel

Denne, vil nogle måske hævde, lidt slidte vittighed er en passende indgang til denne leder, da jeg finder den har en skræmmende lighed med den kurs, som formanden for Danmarks Jægerforbund har fulgt de sidste år.

I lighed med spøgelsesbilisten på den ensrettede motorvej er DJ-formanden Claus Lind Christenen  kommet ud ad den helt forkerte rampe. Han har taget frakørslen, hvor han burde have taget tilkørselen.

Det er dog menneskeligt at fejle, men DJ-formanden er efter alt at dømme af den opfattelse, at det er alle de andre, der kører i den forkerte retning. Hans kurs er der ikke noget i vejen med. Og med den holdning bliver det for alvor farligt.

Selv efter at formanden i sommeren 2016 kolliderede frontalt med kørebanens måske største køretøj – nemlig landets nuværende regering – er der ikke tegn i sol og måne på, at selverkendelsen er kommet til formanden.

Det er fortsat alle de andre, der tager fejl og dermed fortsættes den linje, der blev lagt, da han første gang – vistnok ved en fejl – omtalte de nye principper, som han mener, skal bære forbundets fremtidige jagtpolitik.

Dødskørsel med jagtens fremtid som passager

Lige siden Netnatur.dk i sommeren 2014 begyndte at skrive om DJ-ledelsens ønsker til fremtidens jagtpolitik, har jeg og andre med mig set formandens kurs som fejlagtig. Ja, som en spøgelsesbilist på farlig afveje. Vel at mærke med hele den danske jægerstand som ufrivillig passager.

Men til trods for en skilteskov af advarsler samt ikke mindst åbenlys og højlydt kritik fra dette medie, har DJ-formanden valgt at fortsætte ud af rampen – overbevist om, at det ikke er ham, der har taget den forkerte kurs: Det er alle de andre.

Det er dog ikke uden omkostninger at råbe vagt i gevær, når den øverste DJ-ledelse først har stukket en kurs, som de mener, skal gælde for jagten og forbundets fremtid.

Det måtte den frie, uafhængige og kritiske jagtpresse erfare, da de påpegede den farlige kurs. Vel at mærke allerede længe inden formanden tog frakørslen i stedet for tilkørslen.

Advarslen blev i opdateringer på forbundets hjemmeside betragtet som ondskabsfuld chikane.

Og da vi bragte artiklen ”Arealbegrænsning på vej i dansk jagtpolitik” gik der for alvor stammedans i DJ-ledelsen og dennes supporters.

Et hovedbestyrelsesmedlem fra Djursland blev så opildnet, at han gravede naget fra den gamle Jægerforbundssag frem igen. En sag, der ikke mindst grundet Netnatur.dks skriverier kostede forbundets første formand og dennes direktør jobbet.

I en skrivelse på de sociale medier opfordrede det rasende HB-medlem jægerne til helt at undlade at læse Netnatur.dk

Opfordringen virkede dog ikke efter hensigten.

Mærkesagen der blev glemt

Artiklen ”Arealbegrænsning på vej i dansk jagtpolitik” afslørede, at der med forbundets deltagelse blev arbejdet på arealbegrænsning og det tændte en debat, der bredte sig som en steppebrand.

Modstand mod arealbegrænsning har nemlig hidtil været en mærkesag for Danmarks Jægerforbund. Derfor følte mange medlemmer sig ført bag lyset, da de ad omveje erfarede, at der åbenbart blæste helt nye vinde i toppen af forbundet.

”Men er den fremlagte model ikke i strid med grundloven”, var der flere der spurgte.

Nej, lød svaret fra formanden, der fortsat holdt foden på pedalen og fulgte vejviseren, der var kodet ind til adaptiv vildtforvaltning.

Den private ejendomsret kan ophæves med et knipseslag, påstod han under en debat på de sociale medier. Den adaptive vildtforvaltningsmodel skulle rulles helt ud på matrikelniveau.

Dermed skulle den private jagtret ikke længere være så privat, som den har været igennem de sidste hundrede år.

Den skulle ifølge den adaptive tankegang underlægges et kollektiv, som skulle sammensættes af vidt forskellige organisationer. Vel nærmest en slags lokale vildtforvaltningsråd. Alle i rådet med hver deres syn på jagt og vildt. Forbundet havde ligefrem bygget en søjle i sin nye strategi, der skulle bære de mange nye synspunker, der skulle inddrages i jagtdebatten.

Organisationen Bæredygtig Landbrug var dog ikke just begejstret for formandens udlægning af den private jagt- og ejendomsret. Tværtimod.

Foreningen, der repræsenterer et areal, der svarer til godt og vel halvdelen af det pløjede produktionsland, og 60% af landbrugsproduktionen mente og mener fortsat, at forslaget er grundlovsstridigt.

Dette fik dog ikke forbundets formand til at ændre kurs. Han fastholdt at forbundet var på rette kurs og at det var alle de andre, der kørte i den forkerte retning.

Alligevel kuldsejlede den første plan, der populært fik tilnavnet “tvangslaugsmodellen”, da den byggede på frivillig tvang. Modellen havde vise ligheder med en tilsvarende model, der på kant med loven, var forsøgt indført i en af de jyske lakseåer. Men om det var årsagen til forliset, står hen i det uvisse.

Facebook raser

En ny plan så dagens lys i Den Nationale Hjortevildgruppe, som DJ var medlem af. Men også denne byggede på arealbegrænsning og fik en varm modtagelse på de sociale medier.

Hjortevildtforvaltning i Danmark – en Facebookgruppe oprettet for at diskutere hjortevildtpolitik – blev mere og mere skarpe i replikkerne og gruppen er nu cirka fem gange så stor, som da artiklen arealbegrænsning i dansk jagtpolitik tændte ilden.

Dag for dag kommer der nye debattører til. Både jægere og andre, der støtter formandens kurs, men langt flere, der mener, at forbundet kører i den helt forkerte retning.

Talrige indlæg og gennemførte afstemninger i gruppen viser, – hvor lidt repræsentative de end måtte være for den samlede jægerstand – at formanden er på kollisionskurs. Ikke kun med jægerne uden for forbundet. Men også med de mange medlemmer, der ikke ønsker arealbegrænsning, SMS-kontrol af nedlagt vildt samt indskrænkninger i jagttiden på vildtarter, som er i voldsom vækst.

Men den voldsomme debat og de mange artikler på Netnatur.dk kunne ikke få formanden tilbage på rette kurs.

Der kan ikke flyttes et komma, hed det sig, da forbundet rejste på tourné med den nye hjorteplan, som var udsprunget af principperne i den adaptive vildtforvaltning. Dog er også den kortnæbbede gås forvaltet adaptiv med dertil hørende fastlæggelse af bestandsmål, optælling og dynamiske jagttider. Men dog med den afgørende forskel, at den udelukkende er styret via nationale jagttider, der gælder for alle jægere – uanset hvor meget jagtareal de råder over og uanset om de er medlem af det ene eller andet laug. At den for modellen helt afgørende fugletælling overså ikke færre end 11.000 kortnæbbede gæs i foregående jagtsæson, er dog en helt anden debat.

Det midtjyske forår

Modstanden internt i Jægerforbundet begyndte dog for alvor at vokse i foråret 2016 og forbundets region 2 – landets måske mest kronvildtrige region – var de første, der for alvor sagde fra.

Den 5. marts valgte de ny mand ind i DJ´s hovedbestyrelse. Dermed sendte de samtidig en fyreseddel til forbundets mand i den nationale hjortevildtgruppe.

Regionens nye mand skulle forsøge at tegne en ny kurs, som var mere i harmoni med de midtjyske ønsker. Men også HB-medlemmet fra Djursland bejlede til posten som forbundets “hjortevildtminister”.

Et flertal i Hovedbestyrelsen – alle øst for Lillebælt –pegede dog på den nye mand i hovedbestyrelsen, som forbudnets ansvarlige hjortevildt-politiker og dermed blev det.

Formanden undlod overraskende at stemme.

Vildtbiologens advarsler blev ikke hørt 

Hjorteplanen stod dog ikke til at ændre. Og sammen med de øvrige medlemmer af den nationale hjortevildtgruppe afleverede Danmarks Jægerforbund planen til Vildtforvaltningsrådet.

En plan, der indebærer arealbegrænsning og meget kort jagttid på kronhjort. Al jagttid placeret i brunsten om end, der måske kan åbnes op for regionale tilpasninger.

Vildtbiolog Egon Bennetsen, en af landets få vildtbiologer med hjortevildt som speciale, advarede i en række artikler på Netnatur.dk mod forslaget.

Han frygtede, at forslaget ville få den stik modsatte effekt. Især i de områder, som allerede levede op til målsætningen om en tilpas stort andel af voksne hjorte i bestanden. Og i de områder, hvor der var problemer, ville planen ikke virke alligevel, hævdede han i en række underbyggede opdateringer.

Men Vildtbiologen kørte i formandens optik åbenbart også i den forkerte retning. Han blev aldrig inviteret til en dialog eller til et af de mange møder, der blev afholdt forud for indstillingen til Miljø- og Fødevareministeren. Hans fremsendte plan blev desuden væk i Naturstyrelsen. Men det kan formanden naturligvis ikke klandres for.

Faneflugt på målstregen

Umiddelbart før den endelige aflevering af planen begyndte formanden dog at trække i land. Overraskende, da han selv havde støbt kuglerne til planens bærende elementer, da han allerede i 2014 erklærede sin uforbeholdne støtte til den adaptive vildtforvaltningsmodel, som i Holland har ført til arealbegrænsning.

Arealbegrænsing harmoner dog ikke med forbundets formålsparagraffer om mest mulig jagt og er desuden et farligt håndtag, der kan drejes på. Også når der fremover skal diskuteres jagt på alt fra råvildt til gæs, råvildt, snepper og krikænder etc.

Og naturligvis ville formanden nødig have det hæftet på sit CV, at han var bannerfører for indførsel af arealbegrænsning i Danmark.

Men … måske var formandens slingrekurs kort før målstregen også hjulpet på vej af Bæredygtig Landbrug, der blev mere og mere sikre på, at planen ikke kan gennemføres af juridiske årsager. Noget som DJ-formanden eller de øvrige i Vildtforvaltningsrådet endnu ikke har fremlagt en juridisk vurdering af.

Dermed lod DJ-formanden det være op til de øvrige i Vildtforvaltningsrådet, at bære planen videre. Og nu blev de ellers højt roste samarbejdspartnere naturligvis sure, da de stod tilbage med de nye, upopulære tiltag, der skulle reducere de friheder, som hidtil har været tildelt den enkelte jæger.

Formandens faneflugt kort tid før lukketid var dog helt uden regning. Naturligvis blev planen stemt hjem af de øvrige i rådet. Kun DJ stod delvist udenfor indstillingen. De øvrige medlemmer af Vildtforvaltningsrådet kunne dog se, at DJ-formanden åbenbart har for vane at køre i den modsatte vejbane.

Bag en kvindes skørter

Det store sammenstød virkede efterhånden mere og mere uundgåeligt.

Den siddende minister på jagtens område, var ikke just begejstret for de bærende elementer i den fremsendte hjorteplan. Det kunne den ellers meget diplomatiske minister ikke skjule, da planen skulle stå sin prøve under en åben høring på Christiansborg d 24. august.

I øvrigt den første af sin slags. Aldrig tidligere har der været afholdt en åben høring i et spørgsmål om jagt.

Esben Lunde Larsen understegede, at han var stærk bekymret overfor arealkravet og desuden ønskede han mest mulig frihed til den enkelte jæger.

Formanden havde sammen med HB-medlemmet fra Djursland og medlemmer at redaktionen indtaget mødesalens forreste række – helt tæt på ministeren og Thomas Danielsen (V), der havde taget initiativ til indkaldelsen.

Men formanden havde valgt at gemme sig bag en ansat i forbundet. Det var op til den ansatte at tegne forbundets politik. Og forbundets nyvalgte hjortevildt-politiker var parkeret på en af de bagerste rækker, hvorfra han rejste kritiske spørgsmål til forbundets hjortevildtpolitik.

Hjorteplan i krydsild 

Vildtbiolog Egon Bennetsen var inviteret til at redegøre for den faglige dokumentation, som han mente manglede i det indstillede forslag.

Bennesten fik dermed endelig tid og taleret til at vise, hvilken vej som trafikken skulle gå, hvis det stod til ham.

Fra salen rejste chefjurist fra Bæredygtig Landbrug endnu engang kritiske bemærkninger til den manglende juridiske bæredygtighed i forslaget.

Hjortevildtplanen blev mere og mere gennemhullet efterhånden som timerne skred frem. Ikke mindst Jysk Jæger og Landbrusglaug (JJLL), der havde indsendt en rapport med et forslag til fremtidens hjortevildtforvaltning direkte til Folketinget, rettede under mødet skarp kritik af den manglende dokumentation for planens reduktion af markskaderne, som landbruget må bære, som konsekvens af den af formanden støttede indstilling.

Men den værste del var endnu i vente.

Efter mødet tonede tre politikere frem i en videopræsentation.

Enhedslisten (EL) og Socialist Folkeparti (SF) bekendtgjorde deres støtte til Vildtforvaltningsrådets indstilling. Men denne støtte dryppede dog kun i begrænset omfang på formanden, da han i det mindste udadtil havde udtrykt sin manglende støtte til dele af indstillingen.

Helt galt gik det dog, da tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) dukkede op på skærmen med et hjortetrofæ i baggrunden, der indikerede, at også han sætter pris på vildt og det at gå på jagt.

Det frontale sammenstød

Søren Gade oplyste, at han bestemt ikke går ind for, at der skal indføres et bureaukratisk system for at skaffe mere arbejde til de ansatte i Danmarks Jægerforbund etc.

Altså var formanden og de cirka 100 fremmødte vidne til en direkte irettesættelse af formanden og ikke mindst de motiver, der kunne gemme sig bag nogle af de indstillede løsningsforslag.

Dermed kørte også regeringspartiet i formandens optik i den helt forkerte retning. Det var tydeligt at se, selv om reaktionen delvist fortonede sig i et jubelbrøl fra de mange fremmødte.

Formandens valgte kurs var dermed kommet til det uundgåelige. Til et frontalt sammenstød. Tilmed foran et jublende publikum, der helt åbenlyst betragtede sammenstødet som et nødvendigt onde for at forhindre det, der kunne blive meget værre.

Søren Gade ramte måske ikke blot hovedet på sømmet, men også forbundet på tegnebogen. Måske var det slet ikke vildtforvaltning, som det hele handlede om. Det var beskæftigelsesterapi. Eller sagt med andre ord penge.

Følg pengene

Følg pengene! Dermed kan det, der ikke giver mening, alligevel give mening. Og set herfra er der ikke noget, der giver mening i formandens førte vildtforvaltningspolitik. I hvert fald ikke når man er formand for en jagtforening, der skal forsøge at varetage omkring 75.000 medlemmers jagtlige interesser.

Hvis Venstre-politikeren har ret og den anlagte kurs handler om at skabe jobs og statsstøttet indtægt til Danmarks Jægerforbund stiller det hele sig naturligvis i et helt andet lys.

Men indtil det er bekræftet, kan det blot konstateres, at det ikke er nemt at være formand for Danmarks Jægerforbund. Især ikke når både den kritiske jagtpresse, landets måske mest erfarne hjortevildtbiolog foruden de fleste jægere, de største jordbesiddere og landets regeringsparti alle som en kører i den helt forkerte retning.

Formandens kurs er dog selvvalgt. Og hvad end motivet er, ser det ud til, at formanden har valgt at køre planken ud.

Politikerne er uenige, lød det overordnede budskab i forbundets web-udlægning af det der for de fremmødte var ikke mindre end et frontalt sammenstød mellem formanden og regeringsmagten.

Selverkendelsen er ikke kommet til formanden og de nærmeste omkring ham.

Sats på den gode opførsel

Vel er den adaptive vildtforvaltning død og begravet. Men tanken og drømmen om et nyt system lever videre under dække af dynamisk vildtforvaltning om end vi endnu har den endelige definition af dette begreb til gode.

Det eneste jeg herfra kan gøre er at bringe endnu en advarsel og bede alle jægere i dette land om at tage sig i agt for den bureaukratiske vildtforvaltning og de indskrænkninger i den personlige frihed, som vil følge i kølvandet.

Ingen systemer kan nemlig erstatte den gode jægeropførsel og det er den gode opførsel og ikke mindst den velbegrundede vildtbiologi, der skal løfte jagten videre til de kommende generationer.

Det kan ingen system erstatte.

Derfor skal der lyde en stærk opfordring til, at Danmarks Jægerbund meget snart genfinder egne principper og desuden retter ind og følger den politiske og meget positive strøm, der for en gang skyld bygger på mest mulig frihed til den enkelte jæger.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »