DLS og FADB støtter venstre-politikerne Kristian Phil Lorentzen og Marie Bjerre, som begge siger nej til Naturnationalparker

Af Kirsten Andersen, Foreningen af Danske Buejægere (FADB) og Landsformand Knud Marrebæk, Dansk Land- og Strandjagt af 1991 (DLS)

Støtter op om Venstres Kristian Phil Lorentzen og Marie Bjerre med deres nej til Naturnationalparker.

Foreningen af Danske Buejægere (FADB) og Dansk Land- og Strandjagt af 1991 (DLS) er imod at natur i 15 parker skal hegnes inde, som Miljøminister Lea Wermelin har lagt op til med de nye Naturnationalparker (NNP) med støtte fra SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre. Det er afgørende for jægerne, at vildtet kan bevæge sig frit omkring i den vilde danske natur i forhold til vand og fødeoptag.

Det er vigtigt at understrege, at FADB og DLS ikke er imod natur og biodiversitet.

Mulighederne for at lave mere natur og biodiversitet eksisterer allerede i dag. Der kan søges om at udlægge vådområder, plante skov, og der er allerede i dag muligheder for at indhegne områder på private og på Naturstyrelsens arealer til heste og kvæg, der kan løfte biodiversiteten de steder man finder det nødvendig. Samtidig med at dyrevelfærd bliver overholdt ifølge dyreværnsloven før L229.

Vi må heller ikke glemme den nye CAP-reform der træder i kraft over for landbruget i 2023. Den omhandler at 4 % af landbrugsarealet ikke må dyrkes, men skal være natur uden der bliver givet kompensation. Her er det vigtigt at landbruget får nogle værktøjer, der kan løfte biodiversiteten på de 4 % af arealet, der ikke må dyrkes. Dette for at modvirke at arealet ikke kommer til at lægge brak med vissent ukrudt og græs der ikke gør noget godt for insekterne og vildtet.

Naturnationalparker udspringer fra en håndfuld biologer der har deres inspiration fra rewilding, hvor de mener, at biodiversiteten så anderledes ud med store græssende dyr tilbage i tiden. Inspirationen er blevet til at 15 NNP skal hegnes inde for at græsningstrykket skal forøges ved tvang.

Indhegningerne kan foregå på 2 måder: ved lavt hegn eller ved højt hegn.

Ved lavt hegn vil kronvildtet i takt med manglende fødegrundlag forlade deres kerneområde og søge andre græsgange ved at forcere indhegningen. Det man opnår ved lavt hegn, er at eksportere problemer med for meget kronvildt til landbruget eller andre områder.

Ved højt hegn er det den eneste måde man kan fiksere kronvildtet på, hvis de skal være en bestanddel af NNP.

Biologerne vil have de indhegnede dyr, der skal bestå af naturens vildt og tilførsel af tamdyr, der kan være kvæg og heste, til at udføre helårsgræsning uden tilskudsfoder for at opnå tilskud fra EU på 2600 kr. pr ha.

Meningen er at dyrene skal æde sig til større lysåbenhed selvom de skal æde vegetation, som ikke er naturlig relevant føde for dem.

Græsningstrykket i de nye NNP skal ca. være 5 gange større end det naturlige forekomne græsningstryk til at starte med. Det er forventeligt, at de indhegnede dyr vil få det svært fødemæssigt i forhold til tørke og streng vinter der af og til vil forekomme. Biologernes mål er da også at nogle dyr dør og de døde dyr skal være med til at løfte biodiversiteten.

Behændigt har Miljøministeriet så fået lavet en lovændring L229, der betyder, at de indhegnede dyr skal efterses på bestandsniveau og ikke på niveau af enkelte dyr, som alle andre i produktions Danmark skal efterleve. Det betyder for statens NNP, at man ikke kan blive stillet til ansvar for misrøgt af indhegnede dyr, der falder ud fra gennemsnittet og dør.

Når man indhegner dyr i Danmark, har ejeren ansvaret for dyrenes ve og vel. Det er op til ejeren at slagte eller nedskyde de dyr, der ikke trives. Den nye trend med naturnationalparker, hvor fritlevende vildt, heriblandt kronvildt bliver hegnet inde, har ejeren ansvaret på samme måde som med tamdyr. Også naturparker opført af private vil få samme status som NNP.

FADB og DLS ser det problematiske i at vildt, der normalt har en jagttid, nu skal agere skydeskive i parkerne hele året rundt på grund af den nye trend med NNP.

Lea Wermelin oplyser, at udpegningen af de sidste 10 NNP er udsat til i starten af 2022. Inden de sidste 10 NNP skal findes, skal NNP debatteres ved en forespørgselsdebat i folketinget.

FADB og DLS håber at udpegningerne bliver sat på pause, så alle interessenterne i og omkring skovene herunder jægerne kan komme med på råd.

Stop indhegningerne af naturnationalparker for dyrenes skyld.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »