Selv om, det anses for moralsk forkert at jage i Zimbabwe i øjeblikket, så er amerikaner klar i mælet: Jagtindtægter er alligevel lig bevarelse af vildtet i landet

KLIK og læs mere om JAGT

Af Henning Kørvel (7. juli 2008)

I en bulletin i „The Hunting Report” i starten af uge 26 anbefalede udgiver Don Causey, at klienter der havde booket en rejse til Zimbabwe, udsatte den, indtil der var skabt klarhed over, hvad der ville ske efter den anden runde i præsidentvalget 27. juni.

Dette er imidlertid ikke sket, og der er endnu ingen, der ved, hvilken vej vinden blæser i Zimbabwe. Der har været talt om dannelse af en samlingsregering som en udvej ud af den øjeblikkelige politiske, økonomiske og sociale hårdknude.

Overskrifterne har desuden gået på invasion af fremmede tropper, økonomisk kollaps, folkedrab og alment kaos.

Ingen ringere end ærkebiskop Desmond Tutu i nabolandet, Sydafrika, har talt for tilstedeværelsen af fremmede styrker, og det samme gælder for vicepræsidenten i Botswana.

En tophemmelig engelsk rapport planlægger nødevakuering, som vil nødvendiggøre en midlertidig militær besættelse af Harare Airport.

Stillet op imod dette skrækscenario erkender Don Causey, at amerikanske storvildtsjægere kommer og går i Zimbabwe. Sally Brown, chefsekretær i samarbejdsorganisationen SOAZ, har over for Don Causey oplyst, at hun tilbyder at hente jagtklienter i Harare Airport i tilfælde af, at deres safarioperatører ikke skulle være i stand til dette af forskellige årsager.

Hun har over for Don Causey desuden garanteret, at klienter, booket hos medlemmer af SOAZ, skulle være sikret, så længe de står i kontakt med deres jagtoperatører.

„Jeg vil ikke diskutere dette med Sally Brown”, men er nødt til at understrege, at jeg ikke vil anbefale nogen overhovedet at tage til Zimbabwe i øjeblikket. Det ville være tåbeligt af mig at gøre det. Jeg ved, hvad der vil ske i den nærmeste fremtid”,

mener Don Causey, og giver her nogle bud og praktiske tips til de modige, som tager af sted trods advarslerne.

Forfatteren til denne artikel Henning Kørvel med klipspringer nedlagt i Zimbabwe

De vigtigste jagtområder ligger langt fra de urohærgede områder, og de er næsten alle nær en grænse til en anden stat, som vil kunne krydses, hvis situationen skulle gøre det nødvendigt. Man vil dog sandsynligvis ikke få nogen problemer, hvis man forud for jagten planlægger, hvordan man kommer ind og ud af jagtområdet i tilfælde af, at situationen spidser til.

Indtil dato har ingen myndighed udvist aggression over for internationale storvildtsjægere i Zimbabwe, hverken på vejene eller andre steder.

Et kamera, der tages med til et uheldigt sted, vil formentlig bringe den, som har det med, i større fare end en uemballeret riffel. Tag derfor aldrig fotos af hverken enkeltpersoner eller større forsamlinger af mennesker i Zimbabwe.

Hvis man kommer under mistanke for at være rejst ind i landet som hemmelig journalist, så vil man efter al sandsynlighed blive fængslet og tævet.

En satellittelefon er et must for at rejse til Zimbabwe. Amerikanske storvildtsjægere bør indtaste nummeret til henholdsvis den amerikanske og engelske ambassade i Harare i telefonen. Numrene kan vise sig at være værdifulde, hvis situationen kommer ud af kontrol.

Tegn også en rejseforsikring med hjemtransport i tilfælde af sygdom og/eller tilskadekomst og redningsdækning og benyt forsikringsselskabets røde linje til at give løbende information om, hvor man opholder sig og tjekke op på, hvilke initiativer forsikringsselskabet vil kunne iværksætte i tilfælde af en nødsituation.

Blandt amerikanske storvildtsjægere er der en stigende bekymring over fortsatte amerikanske jagtaktiviteter i Zimbabwe, og modstandere mener, det er moralsk forkert at støtte Robert Mugabe’s regime indirekte gennem at jage i landet.

„Abonnenter af „The Hunting Report” ved imidlertid, hvor jeg står. Jeg tror nemlig, at de penge vi betaler for at jage i Zimbabwe, er det eneste, der kan beskytte og bevare landets vildtbestande.

Tabet af disse indtægter ville ikke blot ramme nuets zimbabwere, men også kommende generationer”, fastslår Don Causey og føjer til, at han af SOAZ-sekretær Sally Brown har fået bekræftet, at på trods af det øjeblikkelige kaos i Zimbabwe, så bruges jagtindtægterne fortsat i nationalparkerne til rangers, lokalsamfund og andre grupper, involveret i forvaltningen af vildtet.

Det er derfor hævet over enhver tvivl, at jagtindtægterne er lig vildtbevarelse i Zimbabwe”,

mener Don Causey.

KLIK og læs mere om JAGTREJSER

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »