De konsortier der lejer jagt i Sverige i områder hvor der er ulv, kan i fremtiden regne med at jagtlejen bliver op til 50 procent lavere.
Af Redaktionen
Prisen på jagtleje i “ulvebæltet” har været for nedadgående de seneste år. Store skovejere som Sveaskog, Stora Enso og AB Karl Hedin har sænket priserne med op til 50%.
Tommy Sander, der er ansvarlig for udlejning af Sveaskogs revirer udtaler til Jakt & Jägare at de er blevet overraskede over at se hvor omfattende predationen er i ulveområderne.
Tidligere har de konsortier der har lejet hos Sveaskog, udelukkende betalt en afgift for at have et revir til rådighed og afskydningen har været gratis indenfor gældende kvoter. Nu lægges systemet om til en grundafgift og en tilknyttet fældningsafgift på grund af mindre vildt.
Tidligere har prisen for at leje jagt ligget omkring 45 svenske kroner per hektar, nu er prisen sænket til 20-25 kroner per hektar og med en fældningsafgift på 4.150 kroner per elg.
Under normale omstændigheder betyder det en total pris på omkring 30 kroner per hektar inklusive afgiften for en fældet elg.
Det er altså en prissænkning på 30 procent, hvilket Tommy Sander regner med vil koste Sveaskog en million kroner årligt. I nogle reviret er elgstammen så hårdt ramt at jagten helt er stoppet. I eksempelvis Hasselforsreviret, blev der således kun skudt 7 elge per 1.000 hektar, og Tommy Sander anfører at når man kommer ned på 5 elge per 1.000 hektar, er der ikke længere end bestand der berettiger til menneskenes jagt. Så går hele årets tillæg til ulvemad.
Problemerne med ikke at kunne slippe en jagthund i et revir uden at miste den, er et af de store diskussionsemner i Sverige. Ulvenes aggressivitet mod hundene varierer, fortæller Tommy Sander:
“Tidligere kunne vi slippe hundene i Hasselforsområdet, idet de ulve der levede der på det tidspunkt, ikke var aggressive. Vi har endog eksempler på at ulvene fulgte med støveren uden at røre den. Vi har også oplevet at en ulv kom frem til en hund der havde standhals på elg, blot for at holde øje med hvad der skete”. Men de “venlige” ulve døde, og den nye stamme der har overtaget området, ser helt anderledes på sagen, hvorfor der ikke længere bruges hund i området.
Hos AB Karl Hedin er situationen den samme. Karl Hedin lejer nogle af sine skove ud, men har også områder som han selv jager på:
“I ulveområderne har vi set en kraftig mindskning af især råvildtet, men også elgbestanden er blevet mindre. I området ved Bergslagen har vi nedsat antallet af jagter fra otte til to, da der stort set ikke findes elg længere”. Karl Hedin regner med at ulvene slår cirka 120 elge om året det omtalte revir, som er på 60.000 hektar.
AB Karl Hedin har reduceret jagtlejen i ulveområderne med 20 – 30 procent. Værre står det til med de skove som Stora Enso ejer, idet man i de seneste år har reduceret jagtlejerne med 50 procent i ulveområderne. Stora Enso har altid haft fældningsafgifter på voksne elge (5.250 kroner) og etåringer (3.750 kroner), hvorimod kalve har været gratis. Disse fældningsafgifter opretholdes.