Erindringer om det vi oplever, virker som en slags pensionsopsparing. Ikke mindst, hvis man er jæger eller lystfisker. Men hvor godt passer du egentlig på din opsparing?

Af Michael Sand

“Jeg husker det, som var det i går” 

Udtrykket anvendes ofte, når f.eks. jægere skal berette om højdepunkter i deres jagtliv.

F.eks. om øjeblikket, hvor den stor buk trådte ud af morgentågen. Eller dagen, hvor himmel og hav stod i ét og galgerne blev tunge af nedlagte ænder. Eller dagen med det store sneppefald, hvor der lå snepper her og der og alle vegne. 

Men spørgsmålet er hvor godt vi egentlig husker vores oplevelser, når det kommer til stykket.

Af og til sker det at minderne nærmest får sin egen fortælling, som ikke altid stemmer helt overens med det, som rent faktisk skete.

Når det gælder jagt, er det måske ikke så vigtig om vi rent faktisk også skød en and i hvert skud, når vi selv skal sige og skrive det … eller om der blev anvendt “lidt” flere skud pr. and, den dag man sad mit i det store sus og oplevede sit livs måske bedste aftentræk.  

I andre sammenhænge kan det være ret afgørende, at man kan stole på sine minder. Eller på det man oplevede.

Det gælder f.eks. i retssager, hvor usikre vidner med tiden kan blive mere og mere overbeviste om, at det de måske oplevede, også var det, som de rent faktisk bevidnede.

Den slags falsk erindring kan der komme meget uheldige afgørelser ud af. Og så længe vidnet er overbevist om, at det han eller hun husker, er sandt er det næppe at betragte som en løgn i ordets egentlige forstand. En løgn er en løgn, når man selv ved, at det man siger er usandt.  

Det skal vi ikke komme ind på her. Her skal det dreje sig om jagtminder, eller fiskeminder eller naturminder i mere bred forstand.

 

Nyjæger i triumf med sin første hjort, nedlagt med et perfekt skud under en jagt i Polen. Oplevelsen glemmes aldrig, men spørgsmålet er om det bliver ” så vidt jeg husker” eller en oplevelse mere i trådt med som jægeren rent faktisk også oplevede?

 

Hvad gør vi for at fastholde de gode oplevelser? Og helst så tæt på sandheden som muligt?

I den forbindelse er der ikke tvivl om, at fotografiapparatet har været en meget stor gevinst for jægere og andre naturbrugere. Især da det blev en del af mobiltelefonen, som de fleste altid har med sig.   

Billeder siger mere end 1000 ord og jagtbilleder kan bringe jægeren i akkurat den stemning, han eller hun oplevede, da denne stod midt i begivenhedernes centrum. 

Opslag på de sociale medier kan også virke som mindebank … 

Men begge dele rummer i høj grad mulighed for fortolkning. Derfor er det ikke sikkert, at det man husker, når man ser billedet eller læser det korte opslag, er det som rent faktisk skete den pågældende dag. 

Det er der sikkert også mange, der har det helt fint med. Når alt kommer til alt, er det jo en ens personlige oplevelse, der berettes om. Om den er sand eller kun delvis sandfærdig, er måske ikke så afgørende. 

Tværtimod vil nogle måske ligefrem hævde. Værdien af den gode jagthistorie er historien i sig selv. Vi ser stort på det er løgn, bare det er underholdende. 

Herfra skal der lyde en opfordring til at passe godt på ens minder. Uanset hvordan man ønsker at bevare dem eller genfortælle dem. Når alt kommer til alt, er det måske vores vigtigste pensionsopsparing. 

Det er dem vi kan leve på, når vi ikke kan så meget andet og jo bedre vi passer på det, som står på kontoen, jo mere har vi at leve af, når den tid kommer.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »