Siger du “rådyr” eller “råvildt”? Og hvilken betegnelse bør man anvende om vores mindste hjortevildt?
Af Redaktionen
Jægerne kalder et rådyr for et stykke råvildt. Men alting er under forandring og spørgsmålet er om jægerne skyder sig selv i foden ved at holde jagtsproget på en frekvens, som den øvrige del af befolkningen ikke anvender?
Sproget kan være en vanskelig størrelse. Det gælder ikke mindst jagtsproget.
Det kan f.eks. være vanskeligt for en ny jæger at gøre indtryk på de ældre og erfarne, da sproget afsløre ens jagtlige erfaring og baggrund.
Faktisk skal der ikke meget jagtsnak til før man får en ide om hvor meget vedkomne har jagten inde under huden.
Allerede efter få sætninger har man i reglen en ide om, hvor meget jagten betyder for vedkomne og hvor meget tid der bruges i jagtmiljøet.
Det skyldes at jægerne har deres helt egen jargon. En række ord og benævnelser som kun de anvender.
En af de ord, der siger allermest er måske ordet råvildt.
En jæger, der anvender udtrykket ”rådyr” om ”råvildt” vil oftest -men naturligvis ikke altid – afsløre ens jagtlig erfaring eller kontakt med andre danske jægere.
Dermed ikke sagt, at det er sådan det bør være, men det er sådan det er.
Det er sig mig, hvem du omgås og jeg skal sige dig hvem du er.
Sproget formes via kontakt med andre jægere og sproget har det med i sig selv at skabe os og den virkelighed vi lever i.
For en ung jæger, der gerne vil gøre et godt indtryk blandt andre jægere, er det med at vare sin mund. Er man ikke vokset op i jagtmiljøet ligger det altid én på sinde at bruge ordet rådyr om råvildt.
Det store spørgsmål er dog om jagtsproget bør fastholdes? Eller om det på flere områder har overlevet sig selv? Og det ligefrem på nogle områder er kommet ud af trit med resten af befolkningen?
I dag er der mange, der interesser sig for råvildtet. Det er ikke kun jægerne.
Og er det godt for en fri og åben kommunikation, at vi anvender forskellige begreber om det samme dyr.
Er det i virkeligheden ikke os erfarne jægere, der afslører, at vi er vokset fast i vores egen selvopfattelse. F.eks. at vi dele verden ind i vildt og ikke jagtbare vildt.
Altså det der må skydes og det der ikke må eller bør …
Når jægerne anskaffer os vildtplanter og anlægger vildtstriber er det ikke kun for ”vildtet” og råvildtet vi planter og såer. Det er for alle levende skabninger. Her under ikke mindst for insekterne.
Ofte er vildstriberne i øvrigt gnavet ned længe inden jagtsæsonen begynder, men det er en anden snak. Indtil da virker de sommeren igennem som svirede oase for fugle og insekter.
Måske skyder jægerne sig selv i foden ved at anvende ordet ”vildt” og herunder ordet råvildt. Måske ville de i den offentlige debat stå stærkere, hvis jagtsproget blev tilpasset det sprog, som resten af Danmark anvender.
Vi nedlægger ikke kun rådvildt, men også rådyr og vi anlægger ikke vildtstriber, men biostriber, insektstriber eller hvad man nu ønsker at anvende som ord, der gør det nemmere for folk uden for jagtmiljøet at tune sig ind på hvad det rent faktisk er vi taler om.
Noget tyder da også på, at jagtsproget er under forandring. Flere jægere svinger frem og tilbage mellem ordet ”rådyr” og ”råvildt”.
Herfra er der ingen færdigkogt løsning på hvad der er mest rigtigt. Men spørgsmålet er rejst og som så meget andet i denne verden er det nok et spørgsmål om enten eller men både og …