Dansk Land- og Strandjagts kritik af jagttegnsmidlernes anvendelse har i følge pressemeddelse betydet, at Miljøstyrelsen nu ser med nye øjne på den særlige jægerskat

Af Dansk Land- og Strandjagt

Jagtrelaterede Naturforvaltningsmidler.

På Dansk Land og Strandjagts årlige landsmøde vedtog landsmødet enstemmigt, at rette henvendelse til Miljøstyrelsen om brug af jagttegnsmidlerne.

Dansk Land og Strandjagt udarbejdede derfor en skrivelse til styrelsen.

Dansk Land og Strandjagt håbede at styrelsen ville overveje vores henvendelse positivt. Henvendelsen har resulteret i at der i 2018 bliver lavet en evaluering af nogle projekter. Jvf. mail fra NST Fyn, nedenstående.

Til: Naturstyrelsen, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl

og

Danmarks Jægerforbund, Molsvej 34, 8410 Rønde

Ang. Jagtrelaterede naturforvaltningsprojekter / jagttegnsmidlerne. Ultimo sept 2017

Dansk Land og Strandjagt må endnu en gang konstatere at store millionbeløb fra jagttegnsmidlerne bliver brugt til ikke jagtrelaterede formål.

Der er brugt 26.5 mio. kr. til Elmelund Skov ved Odense ( se bilag 1)

For at dette ikke skal ske i fremtiden opfordres Danmarks Jægerforbund og Naturstyrelsen til at fjerne formuleringen BYNÆR REKREATION og BENYTTELSE fra deres aftale om jagtrelaterede naturforvaltningsprojekter

Det kan ikke være rigtigt, at der med det formål at lette adgangen og brugen for alle besøgende i Elmelund Skov, er anvendt over syv mill. kr. jagttegnsmidler til luxus veje, P. pladser, toilet, borde,bænke, madpakkehus og indhegning til fårene fra den lokale produktionsskole. Det må være en opgave for hele samfundet eller flere brugere. (bilag 1)

Alt dette resulterer også i at jagten, som ellers er det primære formål, minimeres til kategori B, fordi der er for stor risiko for konflikt mellem jagtudøvelsen og de øvrige brugere! (bilag 2)

I en bynær skovrejsning er muligheden for både nye veje og banestrækninger mulige.  I Elmelund Skov sker dette med en ringvej på tværs og en lyntogbane på langs, hvilket forringer skoven som levested for vildtet og jagtlige aktiviteter væsentligt.

Dansk Land og Strandjagt ønsker ikke anderledes regler for adgang og færdsel i de jagtrelaterede projekter, end på statens andre arealer, men de bør placeres i områder hvor tilstrømning og friluftsaktiviteter bliver af et rimeligt omfang.

Dansk Land og Strandjagt opfordrer også til at det bør være obligatorisk, at det udfyldte indstillings/ansøgningsskema fremlægges for jægerforum før indstillingen af et jagtrelateret projekt sker, således at forum er bekendt med hvor stort beløb, der søges om. Og at formål og tiltag er nedskrevet på en måde, så de også vil blive realiseret.

Også evaluering som vist og beskrevet i vejledning for statslige naturforvaltningsprojekter bør være obligatorisk. (bilag 3).

Med venlig hilsen

Dansk Land og Strandjagt

Landsformand Erik Clausen

Limfjordsvej 6, 6400 Sønderborg

Mobil 61609292. E-mail: formand@dls-jagt.dk

Internet: www.dls-jagt.dk

 

Nedenstående er sakset fra referat af møde nov. 2017 jægerforum Fyn

Jacob (Harrekilde Jensen) er Skovridderen på Fyn

Finanslov, jagttegnsmidler og jagtrelaterede naturforvaltningsprojekter.

Punktet var rejst af Jørgen.

Jakob oplyste, at Dansk Land- og Strandjagt har skrevet til Naturstyrelsen med kritik af anvendelsen af jagttegnsmidler samt forslag til ændring af aftalen af 2001 mellem Danmarks Jægerforbund og Skov- og Naturstyrelsen om anvendelse af jagttegnsmidler under naturforvaltningen.

Naturstyrelsen har sendt henvendelsen videre til Miljøstyrelsen, idet ansvaret for administrationen af jagttegnsmidlerne ligger hos Miljøstyrelsen. Jakob kunne oplyse, at Dansk Land- og Strandjagt snart ville få svar, og at der i øvrigt var igangsat et arbejde i Miljøstyrelsen som omfattede en evaluering af aftalen.

Mail fra NST Fyn:

Kære Jørgen

Du spørger til evaluering og revision af aftalen om naturforvaltning og jagttegnsmidler. Vi har fået følgende melding fra centralt hold.

Der er en proces i gang i forhold til at genforhandle kriteriepapiret fra 2005, som beskriver hvordan jagttegnsmidlerne skal anvendes i naturforvaltningen. Miljøstyrelsen har ansvaret for processen for evalueringen.

I 2018 forventer NST at gennemføre en evaluering af de 10 igangsatte jagttegnsprojekter. Der vil også blive lavet en evaluering af ordningen om tilskud til mindre vådområder. Vi forventer at få mere information om evalueringen i starten af 2018.

God jul og godt nytår.

Med venlig hilsen

Lars Erlandsen Brun

Vildtkonsulent
 

Bilag 1. DLS’s. repræsentanter har ønsket at forum kunne få et regnskab at se. Det blev nedstemt af Jægerforbundet. Men Ifølge de bilag og tal vi har, ser regnskabet således ud.

Jagthunde Bane med søer hus og p.plads

        570 000 kr.

Vildtvenlige skovbryn 120 000 kr.
Plantnings arbejde  ( 138 ha)      1,140 000 kr.
Renhold af plantning  170 000 kr.
Veje og publikumsfaciliteter 7,100 000 kr.
Areal købt af vandselskabet  (193 ha)      17,400 000 kr.
Jagttegnsmidler til og med år 2016 i alt   26,500 000 kr.
EU har betalt planterne med

3,300 000 kr.

 

Bilag 2. 3.1.2. Kategori B. Områder, hvor jagt foretages af distrikterne.

Kategorien omfatter de arealer, hvor jagtudleje skønnes at være i konflikt med den øvrige flersidige

brug.

Kategorien omfatter et bredt spekter af arealer, der i jagtlig henseende spænder over næsten ingen

jagt til moderat jagt

I forhold til jagt på udlejede arealer er jagtudøvelsen i denne kategori kendetegnet ved at:

– der er større risiko for konflikt mellem jagtudøvelsen og andre brugere af skoven,

– jagttrykket generelt er meget lavt. Dette gælder både med hensyn til vildtudbytte og

forstyrrelses effekt,

– der inden for samme jagtsæson kun drives jagt på en del af arealerne,

– der normalt kun afholdes fællesjagt en gang om året på samme areal.

Bilag 3 – Aftale om anvendelse af jagttegnsmidler under naturforvaltningen

Nedenstående er en aftale indgået i 2001 mellem Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund, som fastlægger anvendelsen af jagttegnsmidler som hvert år overføres til den statslige naturforvaltning.

Aftalen fastlægger en anvendelse udfra en budgetteret overførsel på 16,5 mio. kr., svarende til 165.000 jagttegnsløsere. 6,5 mio. kr. skal gå til udpegede jagt- og vildtprojekter, 2 mio. kr. til tilskud til små vådområder/søer på privat jord, mens resten ca. 8 mio. kr. tilføres den generelle naturforvaltningsindsats.

Jagt og vildtforvaltning

Fra 2001 overføres jagttegnsmidler til naturforvaltningen. Som konsekvens heraf sker der en særlig målretning af indsatsen med henblik på jagt- og vildtinteresserne. I øvrigt understøtter langt de fleste naturforvaltningsprojekter vildtet og dets levesteder.

Formål med indsatsområde jagt- og vildtforvaltning i naturforvaltningen
  1. En øget fokusering på fremme og forbedring af vildtets levesteder i udvalgte naturforvaltningsprojekter, under respekt af de enkelte projekters øvrige flersidige formål
  2. at skabe bredere jagtmuligheder for jagttegnsløsere i de udvalgte projektområder,
  3. aktivt at samarbejde med jægernes landsdækkende organisationer om udvælgelse af projektområder, og forvaltning af jagtmuligheder for jagttegnsløsere i de udvalgte projektområder.

Målsætning

Sigtet er over en periode på 10 år at have etableret 6 til 10 projektområder indenfor indsatsområdet jagt- og vildtforvaltning. Der tilstræbes en jævn geografisk fordeling af projekterne med det formål at sikre lige adgang for jægerne til dem.

Kriterier for udvælgelse af egnede projekter

Inden for rammerne af indsatsområdet udvælger Statsskovdistrikterne konkrete statslige naturforvaltningsprojekter.

Udvælgelsen sker i dialog med regionale afdelinger af landsdækkende organisationer for jægerne, og i respekt af andre brugerinteresser, herunder Statsskovdistrikternes brugerråd.

De udvalgte projekter kan være skovrejsnings- og naturgenopretningsprojekter eller integrerede projekter, f.eks. projekter med lysåbne naturtyper, hvor genskabelse af historiske landskabstræk kan indgå.

Alle projekttyper inden for naturgenopretningsindsatsen kan skabe egnede levesteder for vildtet, og det er derfor ikke relevant at formulere kriterier i f.t. bestemte naturtyper som særlig egnede som levesteder for vildtet.

De udvalgte projekter kan være

  • Igangværende projekter, forudsat at jagten på erhvervede arealer i projektområdet ikke allerede er udlejet,
  • Udvidelse af eksisterende projektområder.
  • Nye projektområder.

Ved valg af projekter lægges der vægt på at tage udgangspunkt i igangværende projekter. Dels fordi de jagtmæssige interesser hurtigere og bedre kan tilgodeses i etableret natur end ved nye projekter, dels fordi det er afgørende, at projekterne samlet set, ud over de jagtmæssige kvaliteter, også kan tilgodese f.eks. bynær rekreation og beskyttelse af vigtige drikkevandsressourcer.

Udvælgelse af konkrete projektområder sker på grundlag af følgende kriterier:

  • projektets areal skal være af en sådan størrelse, at det kan bære en tilstrækkelig bestand af vildt med rimelige muligheder for jagtlig udnyttelse. Projekterne bør derfor have en tilstrækkelig arealmæssig udstrækning med mindre særlige forhold gør sig gældende.
  • fremtidige jagtmæssige muligheder i projektområdet, herunder aftaler og planer for afvikling af jagt implementeringsfasen og en fastlagt periode, efter at projektet er afsluttet. Tidshorisonten for den jagtlige udnyttelse skal være min. 10 år,i øvrigt at understøtte naturforvaltningens flersidede formål for beskyttelse og benyttelse natur og skov både ved udvælgelsen af projekter og den efterfølgende forvaltning af det enkelte projekt, herunder respektere de nationale og internationale beskyttelseshensyn, der måtte hvile på området, og hensynet til andre brugergrupper.

Som led i vurdering og udvælgelse af projekter varetager Skov- og Naturstyrelsen i dialog med andre brugerrepræsentanter de øvrige hensyn, der skal indgå i naturforvaltningsprojekter (friluftsliv, naturtyper og biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og friluftsliv m.v.) i overensstemmelse med naturforvaltningens flersidige formål. Planen for arealets jagtlige udnyttelse skal indgå i distriktets driftsplan.

Planerne skal være tidsbegrænsede. Hvis der indfinder sig arter eller naturtyper på de pågældende arealer, som der er nationale eller internationale forpligtigelser til at beskytte må aftaler og planer for arealernes jagtlige udnyttelse justeres i overensstemmelse hermed.