Tre ud af fire Netnatur.dk brugere sympatiserer ikke med den nuværende anvendelse af jagttegnsmidler. Det viser undersøgelse gennemført her på sitet

De mange millioner, som hvert år betales når jagttegnet indløses, bør anvendes på en anden måde. Det viser undersøgelse gennemført blandt brugerne af internetsitet Netnatur.dk, som hver dag besøges af 3-4.000 jægere og naturbrugere.

Hvert år indbetaler jægerne 87,2 millioner, når de indløser deres jagttegn. Penge som går til bl.a. jagttegnsudstedelse (8,3 millioner) og den obligatoriske forsikring (4,9 millioner) som dækker skader forvoldt ved skud under jagt. Når porto og administration af jagttegnsudstedelsen sammen med den obligatoriske jagttegnsforsikring er betalt, er der stadig millioner tilbage på kontoen. (Se nederst i denne artikel)

Penge hvis anvendelse i høj grad er politisk bestemt. Ikke overraskende har anvendelsen ved flere lejligheder været genstand for kritik fremført af enkeltpersoner. (Klikher og se f.eks. Foldagers kritik.) Især har det været fremført, at midlerne skal øremærkes til projekter, som har direkte relevans for vildt og jagt. Men endnu er der ikke, redaktionen bekendt, nogen der har spurgt betalerne, hvad de mener om anvendelsen af de mange millioner. Sitet bad derfor Netnatur.dk brugerne tage stilling til fem opstillede synspunkter. Hvilket af de fem synspunkter passer bedst på din holdning til anvendelsen af jagttegnsmidler, spurgte vi. Svarene på de formulerede synspunkter fordelte sig som følger:

33.5% mener, at pengene udelukkende bør anvendes til jagtgavnlige projekter

23.6% mener, at pengene udelukkende bør anvendes til jagt- og naturgavnlige projekter

8.9% mener, at pengene udelukkende bør anvendes til jagtgavnlige projekter og drift af jagt-organisationerne

15.7% mener, at pengene bør anvendes til jagtgavnlige projekter, drift af jagtorganisationerne og generelle naturrelaterede projekter

18.2% mener, at afgiften skal reduceres væsentlig. Der er tale om en særskat og derfor skal indtægterne fra jagttegnet kun dække de administrative udgifter i forbindelse med udstedelse af jagttegn

Ikke overraskende mener hver tredje jæger(33,5%), at midlerne udelukkende skal anvendes til direkte jagtgavnlige projekter. 23,6% af brugerne er lidt mere rund med defineringen og kan leve med, at midlerne anvendes til jagt- og naturgavnlige projekter. Sammenlagt mener altså over halvdelen(57,2%) af de adspurgte, at midlerne UDELUKKENDE bør anvendes til jagt- og naturrelaterede projekter. Lavest tilslutning får holdningen, der inddrager tilskud til jagtorganisationerne.

Kun 8.9% mener, at pengene udelukkende bør anvendes til jagtgavnlige projekter og drift af jagt-organisationerne. Inddrages naturrelaterede projekter i anvendelsen af midlerne får tilsagnet lidt større opbakning. Her mener 15.7% af de adspurgte, at pengene bør anvendes til jagtgavnlige projekter, drift af jagtorganisationerne og generelle naturrelaterede projekter. Sammenholdes de to synspunkter sympatiserer omkring hver fjerde af de adspurgte med den nuværende tildeling af midler til jagtorganisationerne, så længe der også afsættes midler til jagt- og naturgavnlige projekter.  Endelig mener knap en ud af fem(18.2%) af de adspurgte, at afgiften skal reduceres væsentlig, da der er tale om en særskat.

Som kommentar til dette bør nævnes, at der blandt de opstillede synspunkter ikke var afkrydsningsmulighed for de brugere, der mener, at jagttegnsafgiften skal forhøjes. Omvendt kunne de personer, der mener at afgiften skal sænkes, ikke tage stilling til anvendelse af midlerne. Brugerne skulle krydse af ved det synspunkt, der passede bedst til deres holdning. Så principielt kan inddragelse af sidste spørgsmål skubbe spørgsmålet om fordeling i den ene eller anden retning. Derfor skal undersøgelsen naturligvis tages for det, som den er:

Et uvidenskabeligt barometer på holdningen til anvendelse af de midler, som mange jægere betragter som deres egne. Svarene er naturligvis ikke statistisk holdbare. Når det er nævnt, viser der sig dog en meget klar tendens. Selv hvis den inddrages stor statistisk usikkerhed. Kun en ud af fire af de adspurgte sympatiserer med den nuværende politik. 18,2% mener, at afgiften er for høj og bør sænkes markant, mens 57,2% mener, at midlerne udelukkende bør anvendes til direkte jagt- og naturgavnlige projekter. Sammenlagt mener hele tre ud af fire(75,4%), at den nuværende afgifts- og fordelingspolitik bør revideres.

Sådan anvendes midlerne: Regnskab for 2007 i mio. kr.
Jagt- og Skovbrugsmuseet                      2.9
Information                                          0,6
Administration af jagtloven inkl. VF-rådet 5,1
Jagtforsikring                                        4,9
Forskning og udvikling                            27,8
Reservater – erstatninger og drift            3,1
Jagttegnsudstedelse m.v.                        8,3
Tilskud til organisationer                         7,6
Vildtplejeforanstaltninger                        3,1
Konsulentvirksomhed                             9,1
Bygge- og anlægsarbejder                      0,8
Kalø Godsadministration                         0,6
Naturforvaltning                                    16,3
Udgifter i alt                                         90,2
Indtægter
Jagttegnsafgift inkl. forsikring                  87,2
Jagtprøvegebyr                                     2,0
Indtægter i alt                                       89,2
Overskud fra tidligere år                         29,3
Overført til 2008                                    28,7