Dansk Land og Strandjagt (DLS) har rejst 3 spørgsmål overfor Vildtforvaltningsrådets formand omkring jagt på kronvildt. Se svarene her

Af Knud Marrebæk, DLS

H.B. møde den 8. februar i Korsør med besøg af Jan Eriksen fra Vildt forvaltningsrådet.

Jeg vil fortælle lidt om hjortevildt her i Thy.

Vi er her i Thy kendt for vores stærke hjorte, på grund af den jagtpolitik der er blevet ført siden 1986. Der har været 3 måneders jagt fra 1. november og til 31. januar indtil for 3 år siden, og det har bevirket at de stærkeste hjorte har fået lov til at give deres gener videre til næste generation.

Tilbage i april 2016, inden det nye kronvildtforvaltning kom, som vi kender i dag, sendte den regionale hjortevildtgruppe for Nordjylland og naturstyrelsen et notat til de lokale jagtforeninger, og jeg digtere:

” Der kan ikke herske nogen tvivl om at kronvildtbestanden nord for Limfjorden er den stærkeste i Danmark både fysisk og trofæmæssigt, samtidig er det, det eneste sted i Danmark hvor målet er nået med antallet af gamle hjorte”

Hvad der siden er sket med notatet, ved jeg ikke, det er som om at hele debatten er kommet til at omhandle, hvem der har retten til at nedlægge hjortene.

Jagttiden fra 1. november kunne eller burde være et godt eksempel for andre områder i Danmark og hvorfor kom vores modet ikke til diskussion andre steder.

Kigger vi på hvad der bliver nedlagt af hjorte kontra hinder bare i Thisted Kommune er det ca. 50/50.

Så vil den nye arealbegrænsning, som Vildtforvaltningsrådet ligger op til i 2020, blot øge bestanden af hjorte i forhold til hinder, og det giver ikke mening i avlsmæssigt forstand.

Sprossefredning vi har haft de sidste 3 år i Thy på mellemhjorte der skal opnå 5 ender på den ene stang, øger blot mængden af unge hjorte (6 og 8 ender), vi ser nu, at der er hjorte, som undgår at blive reguleret af samme grund, Og samtidig med, at vi kun kan nedlægge hjorte fra den modne ende af, siger det sig selv, det har ingen værdi, hvis målet er at få flere 8+ hjorte.

Og hvad siger Vildtforvaltningsrådet til, at der i 5 områder i Jylland praktiseres brunstjagt, når man ved, at de ældste hjorte er de nemmeste at skyde i brunsten og de sværeste at skyde udenfor brunsten.

Det harmonerer ikke med rådets ønske om flere ældre hjorte.

Jagttidens længde er den bedste og nemmeste måde at styre hjortenes antal og alder på, sammen med jægernes indberetning af nedlagt vildt på miljøstyrelsens hjemmeside.

Knud Marrebæk: Er brunstjagt foregentligt med flere 8+ hjorte.

Jan Eriksen:

Brunstjagt er at opfatte som en ret og ikke en pligt. Her har man
mulighed for at tage de hjorte ud man ønsker. Desværre er der nogle, der
opfatter det som en pligt at nedlægge det meste.

Knud Marrebæk: Hvordan ser køns – og aldersfordelingen ud i dag, er der valide tal.

Jan Eriksen: 

Jeg vil altid, som udgangspunkt tro på at de tal der bliver forelagt fra
forskernes side, desuden er jeg er stor tilhænger af, at jægere og andre
naturbrugere anvendes til at skaffe den viden vi har brug for.

Knud Marrebæk: Har arealbegrænsning indflydelse på ejendomsværdi og udleje af jagt.

Jan Eriksen:

Det er svært at spå om. Jeg vil afvente for det første om ministeren
gennemfører Vildtforvaltningsrådets anbefaling og for det andet så
konstaterer hvad der rent faktisk sker på ejendomsniveau derefter.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »