Jyllands-Posten (JP) mener at valget af ny DN-præsident er en god anledning til et serviceeftersyn af hele junglen af interesseorganisationer og deres privilegier

Af Redaktionen

Valget af ny præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN) har udløst en kritisk leder hos Jyllands Posten (JP), som mener, at foreningen gør sig selv en bjørnetjeneste ved at vælge folketingsmedlemmet Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten.

Klik og læs mere: JP.dk

Dermed bliver det alt for nemt for kritikkerne at skyde foreningens tiltag ned som venstrefløjs-propaganda, hævder avisens leder.

Læs mere: Danmarks Naturfredningsforening har valgt ny præsident

Valgt på vegne af medlemmerne

Den nye præsident blev ikke valgt direkte af naturfredningsforeningens medlemmer, men derimod af de cirka  220 medlemmer, som udgør foreningens repræsentantskab.

” Det må overraske, at der tilsyneladende ikke har været videre debat blandt de 130.000 medlemmer om, at en så hårdt profileret partipolitiker fra den yderste venstrefløj i Folketinget nu skal stå i spidsen for foreningen.”

Det skriver Jyllands Posten, som mener, at navnlig Danmarks Naturfredningsforening står i en sårbar position, da der netop nu er stillet skarpt på foreningens ret til at rejse fredningssager.

KLIK og læs: Rune Kjærgaard udløser kampvalg i DN

Valget af den nye venstrefløjspolitiker som DN-præsident styrker ikke denne sag, vurderer avisen, som mener at valget har tydeliggjort, at der er behov for at se ikke blot Naturfredningsforeningens privileger efter i kortene, men at valget af den nye DN-præsident er en god anledning til

et serviceeftersyn af hele junglen af interesseorganisationer og deres privilegier

Jyllands Posten mener ligefrem det vil være i naturens tjeneste, at f.eks. DN underlægges et serviceeftersyn.

Avisen hævder nemlig, at naturen har det bedst med, at hensynet er bredest muligt funderet og ikke bruges til at fremme bestemte politiske interesser.

%d bloggers like this: