Justitsminister Mattias Tesfaye (S) foreslår stramninger af våbenloven. Forslaget begrundes med skyderiet i Field’s i København

Justitsminister ønsker strammere våbenlov

Af Redaktionen

Mattias Tesfaye (S) vil ifølge DR Nyheder stramme våbenloven. Det skriver DR.dk cirka to måneder efter skyderiet i det københavnske shoppingcenter, hvor tre tre personer mistede livet.

Den formodede gerningsmand er sigtet for drab og blev dagen efter skyderiet d. 3. juli indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Og det er frygten for at psykisk ustabile personer har adgang til skydevåben, som justistministeren åbenbart ønsker at komme i forkøbet med en strammere våbenlov.

Konkret er det dog nemmere sagt end gjort.

“Der er nogle juridiske udfordringer ved bare at give politiet adgang til alle danskeres sundhedsdata.”

Alligevel vil man nu undersøge, om man kan undgå at våben kommer i nærheden af personer med svære psykiske lidelser.

Det handler ikke om at kriminalisere psykisk syge, lyder det fra justitsministren, som snart mødes med våbeninteressenter for også at diskutere bedre sikring af våbenskabe.

LÆS mere om JAGTVÅBEN

Også hos Region Hovedstaden, hvor skyderiet fandt sted, har episoden givet anledning til selvransagelse.

Her undersøges der om man kunne have gjort noget anderledes i psykiatrien for dermed at have forhindret skyderiet. Resultatet af undersøgelsen forventes klar i denne måned.

Desuden oplyses det, at der er nedsat en taskforce, der undersøger behandlingsforløbet af den formodede gerningsmand.

Læs mere om
JAGTUDSTYR: TILBUD, VALG OG FRAVALG

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »