Kort tid før brunsten for alvor tog fat forsvandt en lokal kæmpehjort med ikke færre end 22 ender overraskende fra området. Nu er mysteriet løst 

Af Redaktionen: Foto: Anders Bach 

I løbet af sommeren og en del af sensommeren 2021 holdt en meget stor hjort omkring Ny Vraa ved Tylstrup dagligt familien Bach med selskab. 

Men da brunsten begyndte at tage fat, forsvandt hjorten fra pileskovene, hvor den holdt til, selv om området sydede af brunstaktivitet som aldrig før. 

LÆS mere om:

KRONVILDT

Det er ikke ukendt, at hjortene i området flytter sig under brunsten, men desværre var der en helt anden forklaring på kæmpehjortens fravær. 

Det konstaterede Anders Bach, som er medindehaver og daglig leder af produktionen på den store ejendom, som har anvendelse af energipil som primære drift.

– Det var ikke lige sådan, jeg havde ønsket at genfinde hjorten, lyder det fra en lettere frustreret Anders Bach, som fandt hjorten død og halv fordærvet ikke langt fra en gennemgående vej i området. 

Sådan blev den store, ulige 22-ender ved Tylstrup fundet:
Det afkogte gevir er efterfølgende vejet til 8,3 kilo.
Foto: Anders Bach.


– Hjorten blev fundet
med benene trukket ind under sig, men det er endnu for tidligt at sige noget sikkert om årsagen til dens endeligt, siger han

Bach mener dog, at hjorten sandsynligvis har sat sig for at dø, og at brunstkamp er den mest nærliggende årsag til hjortens endeligt.

– Jeg vil nu gennemgå dyret og se på om der kan være andre årsager, men på nuværende tidspunkt peger det i den retning, lyder det fra Bach, der oplyser, at han endnu har til gode at se eller høre kæmpende hjorte i området.

De ældre kronhjorte i området omkring Tylstrup er i brunsten beskyttet mod jagt af de gældende nordjyske jagttider, der modsat flere andre områder i landet, første indledes, når brunsten er klinget af eller helt afsluttet:
Læs også:
KRONVILDT OG DÅVILDT: GENERELLE OG LOKALE JAGTTIDER 2021/22 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »