Betegnelsen kaffebukke blev anvendt om bukke i ”Pederstrupsamlingen”, fordi en skovløberkone havde brugt kastestængerne til at male kaffe, før de blev monteret på en anden buks kranium og cape 

Af Henning Kørvel

Jagtverdenen er fuld af specialgloser, hvoraf nogle af de, der tegner jagtsproget i Danmark, er af tysk oprindelse, og er blevet hængende, efter den tysk indvandrede ulvejæger Johann Täntzer i 1682-1689  udgav den første jagtbog i Danmark på tysk, fordi det var hans modersmål.

Udover de ”autoriserede” begreber er en lang række betegnelser kreeret til specifikke events og jagttrofæer, eller kædes sammen med stednavne, i omløb.

I dette udvalg af finurlige betegnelser findes begrebet ”Kaffebuk”, og enhver råvildtjæger med bukkejagt som passion vil utvivlsomt straks stille spørgsmålet:

Hvad er det for en størrelse?

Det er såmænd betegnelsen for en bukkeopsats i, hvad der blev betegnet som ”Pederstrupsamlingen”, en trofæsamling fra det lollandske gods, Pederstrup, der på tidspunktet for udgivelsen af ”Dansk Jagtleksion” (1944) fandtes hos Grev Haugewitz, Fyn.

Navnet kommer af, at en skovløberkone angiveligt havde brugt kastestængerne fra den dengang berømte buk fra 1820, før de blev monteret på en anden råbuks kranium og cape, til at male kaffe, hvordan hun så end har båret sig ad.

Betegnelsen omfattede herudover, hvad der beskrives som to typiske efterkommere af ”Kaffebukken” fra henholdsvis 1875 og 1887. Kaffebukken fra 1875 skulle angiveligt være skudt af en skytte ved navn Levtien.

Skovlagtige sprosser

Fællestrækket for disse opsatser var meget store forsprosser  og mangedelte ”skovlagtige” topsprosser og/eller kun bagsprosser. Typen har iøjnefaldende fællestræk med bukkeopsatser fra Christianssæde på Lolland, som blev præsenteret i ”Dansk Jagttidendé”, marts 1890.

I Dansk Jagtleksikon fortælles supplerende, at på tidspunktet for værkets udgivelse i det andetsidste år af Anden Verdenskrig var den råvildtstamme, hvor bukke udviklede disse karakteristiske, nærmest skovlagtige top- og bagsprosser og lange forsprosser, næsten skudt bort efter udstykning og frasalg af skov under Pederstrup Gods.

Det nævnes også, at en del unge bukke på stedet med stærkt fligede eller ligefrem bægerformede stænger blev bortskudt som værende abnorme, hvad der så end ligger i det.

Men de menes dog at have været efterkommere af den dengang berømte ”Kaffebuk”, som du nu ved, hvordan fik sit – for en råbuk og et bukketrofæ – helt usædvanlige navn.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...