Arvelige egenskaber i råvildtbestande som hos ”kaffebukkene” på Lolland med ”skovlformede” sprosser/stænger eksisterer stadig. Her berettes om en af slagsen, nedlagt i 1996

Af Henning Kørvel, 2011

I egnen omkring Pederstrup Gods på Lolland skydes den dag i dag efterkommere af ”Kaffebukkene”, lød meldingen fra den lollandske jæger, Morten Bæk Olsson, efter at han her på Netnatur.dk havde læst artiklen ”Kaffebukke – hvad er nu det for noget?”

Ikke overraskende, for med mindre en råvildtbestand skydes bort, hvis dette overhovedet er praktisk muligt, så vil en bestands arvelige egenskaber som de såkaldte kaffebukkes med ”skovlagtige” sprosser og stænger bestå til evig tid og således dukke op med jævne mellemrum, uden vi hører om dem, hvis ikke vi på Netnatur.dk havde valgt at fokusere på dem med udgangspunkt i omtalen af fænomenet i Dansk Jagtleksikon (1944).

Morten Bæk Olssons melding til Netnatur.dk bygger på, at han selv har nedlagt en efterkommer af ”Kaffebukkene” 6. juli 1996.

Det skete på Skelstofte Gods, der i dag hører under Halstedkloster Gods. Hans far passede jagten på stedet, og han og sønnen havde hver især fået mulighed for at nedlægge en buk i en af skovene – Ludvigshave – der støder op til Pederstrup Gods, også kendt som Reventlow Museet.

Kafferbukke

Foto: Morten Bæk Olsson

”Jeg skulle jage i ”Askemosen” . I denne del af skoven bliver der altid skudt sjove, abnorme bukke, og det år var der først på sæsonen blevet anskudt en stor buk i området.

Dog har jeg aldrig hørt om nogen magen til den, jeg skød der. Men så sent som i år er der skudt en meget stor abnorm buk i denne del af skoven”, fortæller Morten Bæk Olsson, inden han fortsætter beretningen om nedlæggelsen af en efterkommer af ”Kaffebukkene”, beskrevet første gang overhovedet i relation til Christianssæde Gods i Dansk Jagttidende (marts 1890).

”Fra en stige, hvor jeg havde siddet det meste af aftenen, havde jeg skuet råer og lam, men ingen bukke udover en pæn gaffelbuk, da jeg omkring 20 minutter før ”lukketid” besluttede mig for at stige ned, idet jeg agtede at pyrsche lidt rundt, men stødte straks en rå, hvilket ikke var særlig smart.

Jeg valgte dog alligevel at fortsætte på et spor direkte ind i Askemosen. Og så gik det hele pludselig meget stærkt, for jeg var kun nået 50 meter ned ad sporet, da et stort dyr trådte frem. Op med kikkerten. Jeg kunne hurtigt se, at det var en flot buk, og dens højre forløb var beskadiget.

Afstanden var cirka 100 meter. Da jeg skød, tegnede den for en god bladkugle og løb cirka 30 meter bort fra skudstedet, hvor jeg fandt den og blev meget glad, da jeg endelig kunne se opsatsen på nært hold.

Glæden blev ikke mindre af, at jeg kun tre dage tidligere havde skudt min første medaljebuk”, fortæller Morten Bæk Olsson, og da revirejeren, Svend Banner Rask, så den udbrød han: ”Hold da kæft, Morten, det er jo en mellemting af en dåhjort og en giraf, du har skudt”.

Foto: Morten Bæk Olsson

Morten Bæk Olsson føjer for god ordens skyld til, at det efterfølgende blev opklaret, at jægeren som først på sæsonen havde været uheldig at skyde bukkens højre forløb over kun var bevidst om, at der var tale om en flot buk, men ikke havde set, at den havde skovlformede sprosser og stænger.

Bukken var således er en efterkommer af ”Kaffebukkene” fra 1820, 1875 og 1887, som greve Gregers Ahlefeldt-Laurvig Bille beskrev i Dansk Jagtleksikon (1944), og som Johnny Jensen, Hvidovre, har givet Netnatur.dk information om, stadig findes intakte i Pederstrup-samlingen på Brahetrolleborg Gods på Fyn.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »