Outdoor Ranger er navnet på et højskoleophold i en dansk nationalpark med skov, bakker og strand og med mulighed for et personligt tilrettelagt ophold – f.eks. med fokus på jagt og overlevelse i norsk vildmark

Kalø Højskole

Af Netnatur. Foto: Kalø Højskole. Annonce

Linefaget Outdoor Ranger på Kalø Højskole er en friluftslinje, hvor tilvalgsfag om f.eks. jagt kan være en del af den populære outdoorlinje, som indeholder fagområder som bushcraft, sankning, kajak, kano, klatring, mountainbike, fiskeri, UV-jagt, vandring og overnatning.

Interessen for at være i naturen har næppe været større. Det mærker man også på Kalø Højskole, som to gange årligt optager elever til deres linjefag Outdoor Ranger, som er målrettet et aktivt naturliv.

Både forår og efterår er det rift om de 30 Ranger-pladser, hvor kursisterne bor på højskolen under opholdet, sammen mede de øvrige kursister. I alt opholder der sig 70 elever på højskolen.

KLIK og læs mere om linjefaget Outdoor Ranger

Outdoor Ranger startede i 2018 og Kalø Højskole kalder linjen for den ultimative friluftslinje for den, der vil have inspiration, udfordring og store oplevelser i noget af Danmarks smukkeste natur.

Højskolen er nemlig beliggende i Nationalpark Mols Bjerge, som er en del af de 180 km² som udgør det sydlige Djursland. Skov, strand og bakker og en af Europas mest anerkendte vandrestier er lige uden for Højskolen.

Kursisterne indkvarteres på værelser i mindre huse. Her deler man badeværelser, køkken og opholdsstue.

Husene ligger spredt omkring en lille sø – uden for aktiviteterne på selve højskolen.

Man behøver ikke være i besiddelse af særlige forudsætninger for at deltage på Kalø Højskoles Outdoor Ranger. Her er plads til alle, kan man læse på højskolens hjemmeside.

Her fremgår det også, at kursusindholdet følger årets gang, og de enkelte fag og emner rettes ind efter naturens orden.

– Aldersgruppen er bred. De fleste af vores kursister er omkring 20-30 år, men vi har også deltagere, der nærmer sig 60, lyder det fra forstander Kenneth Degnbol.

En af de aktiviteter, der knytter sig til Kalø Højskoles Ranger uddannelse er muligheden for at være alene i vildmarken. Inspireret af den populære Tv-serie sættets kursisterne af i den norske ødemark – overladt til sig selv. De har dermed mulighed for at teste de færdigheder, som de har lært af bl.a. underviser Jon Jensen, kendt fra den danske udgave af det populære Tv-program. Det er naturligvis frivilligt om man ønsker at deltage og dermed være helt alene i vildmarken i en uge. 

Valgfri fag med jagt

– På Kalø Højskole går vi meget op i, at der er mulighed for at sammensætte et personligt tilrettelagt ophold med de fag, der finder mest relevante eller spændende. Derfor har vi altid mere end 20 valgfag og fællesfag, som går på tværs af linjefagene, og som alle kursister kan vælge i mellem. Det siger Kenneth Degnbol.

Han tilføjer, at fagene tilpasses årstid, tilslutning og kursisternes interesser, men at der altid er et bredt udbud af fag inden for friluftsliv, sport, mad, musik, kultur, kreativitet og samfund.

Er man jagt-interesseret er der også mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder ad den vej. Dette uanset om man allerede har jagttegn eller blot vil vide mere om jagt.

– Vi har et tæt samarbejde med Danmarks Jægerforbund, som holder til blot et stenkast fra Kalø Højskole. Det gør det nemt at trække på forbundets medarbejde, som kan byde ind med undervisning indenfor f.eks. jagtformer, skydning, vildtpleje, vildtkendskab, lovgivning og etik, oplyser Kenneth Degnbol.

KLIK og mød undervisere på video

Alle kan deltage på det valgfri jagtfag – det kræver ikke jagttegn. Men også kursister, som allerede har jagttegn, kan få udbytte af deltagelsen.

Kursister, der ønsker jagttegn, kan desuden melde sig til et kursus, som sigter efter at føre deltagerne op til jagtprøven.

– Rangerskolen er for kursister, der kan lide at blive udfordret, siger højskolens forstander Kenneth Degnbol, som oplever, at de fleste deltagere melder sig på eget initiativ, men at der også optages kursister, som har fået inspiration fra f.eks. venner eller forældre, der har kendskab til skolens friluftsprofil.
KLIK og læs om Besøg Kalø højskole

Ranger Outdoor indeholder:

Vildmarksliv og bushcraft

  • Ild og bygning af shelter
  • Overlevelse i vildmarken
  • Orientering efter kort, kompas og GPS
  • Bushcraft og håndværk
  • Turplanlægning og formidling

Friluftsaktiviteter

  • Kajak (IPP2 Certificering)
  • Kano
  • Stand-Up Paddling
  • Træklatring og rapelling (Basiscertificering)
  • Mountainbike
  • Vandring

Naturens spisekammer

  • Sankning ved skov og strand
  • Fiskeri i hav og sø
  • Undervandsjagt
  • Vild mad og udendørs madlavning

Jagt og vildt (tilvalgsmulighed – kræver ikke jagttegn)

  • Jagtteknik: Skydning med hagl og riffel, pürsch-jagt, lokkejagt, trækjagt, fælder mv.
  • Vildthåndtering: Slagtning, partering og mad med vildt
  • Vildtpleje og vildtkending
  • Jagtlovgivning og jagtetik

Alene i vildmarken

På Outdoor Ranger får du desuden mulighed for at prøve dig selv af, når vi tager på en fantastisk rejse til den norske ødemark. Her får du brug for alt det, vi har trænet, når vi skal klare os selv en uge midt i den vilde natur. Som forberedelse til turen bliver du blandt andet undervist af Jon Jensen, kendt som vinder af programmet ”Alene i Vildmarken” og højskolens dygtige lærere og spændende samarbejdspartnere.

Læs mere om Kalø Højskole

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »