Naturkomiteen langer hårdt ud efter det industrialiserede danske landbrug, som de hævder, lever et parallelsamfund uden forpligtelser over for fællesskabet. Her listes de ti grunde til at nedlægge industrilandbruget

Mangel på rent drikkevand. Belastning af vandmiljøet. Landbrugets vandforbrug svarer til hovedstadens plus de største provinsbyers. Læs mere


 

Antibiotikaforbruget i landbruget truer folkesundheden

Infektioner med multiresistente bakterier, der har smittet fra svin, udgør en mulig trussel mod folkesundheden. Antibiotikaforbruget er stigende.

Læs mere


 

Manglende dyrevelfærd

Danske husdyr vantrives trods flere initiativer fra lovgiverne.

Læs mere


 

Danmarks landbrugsareal kommer på færre og færre hænder.

Koncentration af ejerskabet skaber dårligere livsvilkår i landdistrikterne, fordi landområderne forvaltes under meget snævre hensyn.

Læs mere


 

Landbrugsprodukterne er usunde.

Landbrugets produktion forringer fødevarerne.

Læs mere


 

Landbruget er ikke rentabelt

Landbrugets gæld er fordoblet på 10 år.

Læs mere


 

Landbruget skaber drivhuseffekt

Selvom landbruget i dag er et meget lille erhverv, er miljøbelastningen enorm. Det danske landbrug bidrager med lige så meget til drivhuseffekten som hele transportsektoren.

Læs mere


 

Politisk stabilitet trues af mangel på mad

70% af verdens kornforbrug går til husdyrfodring. Hvis ikke denne enorme mængde korn passerede gennem dyr, før den endte som menneskeføde, ville der ikke være sultproblemer i verden.

Læs mere


 

Biogasbedraget

Biogas på grundlag af gylle skaber mere forurening. Gyllebiogas løser ingen miljøproblemer, men bidrager til forureningen med næringsstoffer.

Læs mere


 

Landbruget vil ikke reguleres

Landbruget har udviklet en adfærdsnorm, som reelt gør det til et parallelsamfund. Man snor sig uden om forpligtelser over for fællesskabet, selvom man er dybt økonomisk afhængig af tilskud fra skatteyderne.

Læs mere