banner_985x232_nyvraa

I 2017 er der fanget betydeligt flere laks i Skjern Å end de foregående år og fiskeformand peger på kampen mod skarven som forklaring på fremgangen

Af Redaktionen

I sæsonen 2017 er der i Skern Å fanget langt flere laks end de foregående år. Det skriver Dagbladetringskjern.dk 

Formanden for Skjern Å Sammenslutningen, Jan Møller Jensen, siger til dagbladet, at det er kampen mod skarven, der er årsag til, at der i perioden 16. april til og med 15. oktober 2017 er landet 1684 laks.

I følge “Skjern Å Sammenslutningen” er udviklingen i antallet af fangede laks gået fra 1084 i 2013 til 1684  i sæsonen 2017.

Antal fangede laks i Skjern Å

2013: 1084
2015: 1452
2016: 1227
2017: 1684

Skræmmer fuglene væk

Jan Møller Jensen forklarer, at kampen mod skarven foregår ved, at man skræmmer fuglene væk, når de viser sig ved vandløbene. Især i de perioder hvor lakseynglen er mest sårbar.

Udover at der er fanget flere laks, er der også landet flere større laks. I gennemsnit vejer de fangede laks et kilo mere, end de gjorde sidste år.

Men succesen stopper ikke her.

I 2016 blev der fanget 42 laks over otte kilo. I år er tallet af de helt store laks registreret til 118 fisk.