Billeder af smilende jægere med nedlagte dyr bør ikke fremtræde på Facebook, mener initiativtager. Stifteren af protesten forsøger at presse Facebook til at afvise anstødelige opslag af glade jægere med nedlagte trofæer …

Af Redaktionen

Der efterlyses en mere effektiv censurering af anstødelige opslag, der viser billeder af dyr, som er nedlagt for trofæets skyld. Det mener initiativtager, der allerede har samlet over 13.000 sympatisører.

Det er ikke umiddelbart muligt at se, hvem der står bag den engelssprogede protest-skrivelse, men i manifestet man man desuden læse følgende:

“Facebook bør fjerne den slags trofæjagt-billeder fra ens tidslinje, så man slipper for at se billeder af smilende jægere med dyr, som de lige har dræbt. Men selv om disse billeder virker anstødelige gør Facebook intet for at fjerne dem,” hævdes det.

Initiativtageren føler det især anstødeligt at se billeder af berømtheder med døde dyr eller billeder af jægere, som har har rejst jorden rundt for at nedlægge et dyr alene for trofæets skyld.

Det understeres, at initiativtageren ikke er anti jagtjæger. Og tiltaget er ikke oprettet af veganer eller vegetar.

Man anerkender, at jagt efter fødevarer er en lang tradition, og initiativet er ikke et forsøg på at stoppe jagt. Men jægerne bør forstå, at ikke alle finder deres billeder med nedlagte trofædyr acceptable.

“Selvom Facebook allerede tillader brugerne mulighed for at indberette visse fotos, som de finder anstødelige og ønsker slettet, er der sjældent noget, der efterkommes,” skrives der envidere.

Derfor opfordres Facebook til at anerkende, at dyr, der jages for trofæets skyld, ikke længere kan ses af alle på Facebook. Folk skal kunne se gennem deres tidslinjer uden at blive konfronteret med smilende personer, der viser nedlagte dyr frem som de har nedlagt.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »