Nyt studie peger på massiv CO2-reducering via den såkaldte glemte klimaløsning

Af Redaktionen

Verdenssamfundet er udfordret på en lang række områder. Ikke mindst i forhold til klimaforandringer som konsekvens af CO2-udledninger til atmosfæren.

Men når nøden er stor, er hjælpen måske nær og den såkaldte glemte klimaløsning, virker nu som en kærkommen redningsplanke i en tid, hvor fokus nationalt såvel som internationalt virker til at være rettet massivt mod bekæmpelse af corona-virus. 

Nyt studie viser nemlig, at landbruget kan binde op mod 5,5 milliarder ton CO2 om året og dette kan gøres ved udelukkende at pleje og dyrke jorden mere klima-korrekt. 

Det oplyser Foreningen for reduceret jordarbejde i Danmark, der henviser til artikel i Informationen d. 21. marts 2020

 

Effekten af de mere klimavenlige dyrkningsmetoder har forskerne beregnet til hvad der svarer til det årlige CO2 udslip fra USA, som næstefter Kina, er verdens største udleder af drivhusgasser.

Årsagen til de store klimagevinster skulle være, at planterne – via fotosyntesen – optager CO2 fra atmosfæren, som trækkes ned i jorden via planternes rødder og planterester.

 

Den danske landmand Michael Bundgaard fra Klitgaard Agro, som ikke mindst i jagtmiljøet har gjort sig bemærket med en række tiltag, der skal kombinere effektivt landbrug med sund bestand af bl.a. vilde agerhøns og fasaner, har på sin Facebookside kommenteret artiklen fra Information.

– Conservation Agriculture (se definition herunder) kan løse vores mål for CO2-udslip ved ikke at harve eller pløje, oplyser han og fortsætter:

– Sagt på en anden måde. Vi kan løse problemet ved ikke at gøre noget som helst.

“Tænk lige over den” lyder det opfordrende og afslutningvis fra den danske landmand og jæger Michael Bundgaard.

Conservation Agriculture jfr. Wikipedia: 

” Bevaringslandbrug kan defineres ved en erklæring fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation som “et koncept for ressourcebesparende landbrugsafgrøder, der stræber efter at opnå acceptabel fortjeneste sammen med høje og vedvarende produktionsniveauer, samtidig med at miljøet bevares.” 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »